Wimbledon-mesterskabet i damedouble 2019 var den 97. turnering om Wimbledon-mesterskabet i damedouble. Turneringen var en del af Wimbledon-mesterskaberne 2019, og kampene med deltagelse af 64 par blev spillet i perioden 3. - 14. juli 2019 i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien.
Mesterskabet blev vundet af Hsieh Su-Wei og Barbora Strýcová, som i finalen besejrede Gabriela Dabrowski og Xu Yifan med 6−4, 6−2 på en time og seks minutter,WTA - Hsieh, Strycova win Wimbledon doubles title: 'We just laughed and we just enjoyed' (14. juli 2019) og vinderparret spillede sig igennem turneringen uden sættab, hvilket senest skete i 2009.Alan Little: Wimbledon Compendium 2017 (The All England Lawn Tennis and Croquet Club, 2017) Dermed vandt Hsieh sin anden Wimbledon-titel i damedouble, idet hun tidligere havde vundet mesterskabet i 2013 med Peng Shuai som makker, og hendes tredje grand slam-titel i karrieren, da hun og Peng også havde vundet French Open-mesterskabet i damedouble. Det var til gengæld Strýcovás første grand slam-titel i hendes karriere. Indtil da havde hendes bedste grand slam-resultater været med semifinaler i damedouble.
Finalen skulle egentlig have været spillet lørdag den 13. juli efter herredoublefinalen, men den blev udsat til dagen efter, fordi herredoubleslutkampen først endte kl 21:00.
Resultaterne medførte, at Barbora Strýcová overtog førstepladsen på WTA's verdensrangliste i double for første gang i sin karriere.WTA - Barbora Strycova captures WTA World No.1 Doubles ranking (14. juli 2019)
Dette var det første Wimbledon-mesterskab, hvor det afgørende sæt kunne blive afgjort i tiebreak, da arrangørerne havde bestemt, at der skulle spilles tiebreak ved stillingen 12−12 i tredje sæt. Reglen kom dog ikke i brug i damedoublerækken, idet ingen af kampene nåede længere end til 9−7 i afgørende sæt. Det var endvidere det første Wimbledon-mesterskab i damedouble uden en kvalifikationsturnering siden 1946, fordi kvalifikationsturneringerne i doublerækkerne siden sidste mesterskab var blevet afskaffet til fordel for en udvidelse af damesinglekvalifikationen fra 96 til 128 deltagere.
Pengepræmier og ranglistepoint
Den samlede præmiesum til spillerne i damedouble androg £ 2.292.000 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 14,2 % i forhold til året før.The Championships, Wimbledon - Prize money per programme 2019
ResultatPengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2018WTA-pointPr. parTotalVindere (1) £ 540.000 £ 540.000 +20,0 % 2.000Finalister (1) £ 270.000 £ 270.000 +20,0 % 1.300Semifinalister (2) £ 135.000 £ 270.000 +20,0 % 780Kvartfinalister (4) £ 67.000 £ 268.000 +19,6 % 430Tabere i 3. runde (8) £ 32.000 £ 256.000 +10,3 % 240Tabere i 2. runde (16) £ 19.000 £ 304.000 +7,0 % 130Tabere i 1. runde (32) £ 12.000 £ 384.000 +4,3 % 10Samlet præmiesum - £ 2.292.000 +14,2 % -
Turnering
Deltagere
Turneringen havde deltagelse af 64 par, der var fordelt på: 57 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering i double. 7 par, der har modtaget et wildcard (markeret med WC).
Seedede spillere
De 16 bedst placerede af deltagerne på WTA's verdensrangliste pr. 24. juni 2019 blev seedet.Wimbledon - Seedings announced for The Championships 2019 (26. juni 2019
SeedningRang.Sum af rangeringer på WTA's verdensrangliste pr. 24. juni 2019. Spillere Resultat 1 3 Tímea Babos Kristina MladenovicSemifinale 2 10 Barbora Krejčíková Kateřina SiniakováSemifinale 3 19 Hsieh Su-Wei Barbora StrýcováMestre 4 20 Gabriela Dabrowski Xu YifanFinale 5 21 Samantha Stosur Zhang ShuaiAnden runde 6 24 Elise Mertens Aryna SabalenkaKvartfinale 7 27 Nicole Melichar Květa PeschkeKvartfinale 8 30 Anna-Lena Grönefeld Demi SchuursKvartfinale 9 36 Chan Hao-Ching Latisha ChanTredje runde 10 40 Viktorija Azarenka Ashleigh BartyTredje runde 11 44 Lucie Hradecká Andreja KlepačFørste runde 12 54 Kirsten Flipkens Johanna LarssonAnden runde 13 63 Duan Yingying Zheng SaisaiTredje runde 14 66 Veronika Kudermetova Jeļena OstapenkoFørste runde 15 78 Irina-Camelia Begu Monica NiculescuTredje runde 16 79 Raquel Atawo Ljudmyla KitjenokAnden runde
Wildcards
Fire par modtog et wildcard til turneringen.Wimbledon - Wild Cards for The Championships 2019 (19. juni 2019)
Spillere Resultat Naiktha Bains Naomi BroadyFørste runde Freya Christie Katie SwanFørste runde Harriet Dart Katy DunneFørste runde Sarah Beth Grey Eden SilvaFørste runde
Resultater
Kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Se også Wimbledon-mesterskabet i herresingle 2019 Wimbledon-mesterskabet i damesingle 2019 Wimbledon-mesterskabet i herredouble 2019 Wimbledon-mesterskabet i mixed double 2019
Eksterne henvisninger Wimbledon Noter
Damedouble 2019 2019 Kategori:WTA Tour 2019