Netværk for Elektronisk Arkivering (NEA) er en sammenslutning af danske stadsarkiver, som samarbejder om at løse opgaver forbundet med arkivering af digitale data skabt i medlemskommunerne.
NEA består af 28 kommunale stadsarkiver, hvoraf hovedparten ligger på Sjælland.NEA - Netværket Elektronisk Arkivering
Opgaver NEA arbejder med digital arkivering på flere områder:
Dels hjælper NEA de enkelte kommunale stadsarkiver med at løse opgaver forbundet med digital arkivering. Det kan eksempelvis være modtagelse, test og langtidsbevaring af digitale arkivalier.NEA - Netværket Elektronisk Arkivering
NEA arbejder også med faglig udvikling, og tilbyder fælles kurser og workshops, som gør de kommunale arkivarer bedre i stand til at arbejde med og udføre digital arkivering.NEA - Netværket Elektronisk Arkivering
Endelig arbejder NEA sammen med øvrige arkivnetværk (eksempelvis KOMDA og ODA), Rigsarkivet og private leverandører med at forbedre og effektivisere arkiveringen af digitale data.NEA - Netværket Elektronisk Arkivering
Organisation Netværket består af de enkelte stadsarkiver, en styregruppe og en konsulentgruppe.
Styregruppen er netværkets formelle ledelsesorgan, og styregruppen fastsætter rammerne for netværkets og konsulentgruppens arbejde.
Konsulentgruppen, som består af digitalarkivarer ansat i Københavns Stadsarkiv, udfører i samarbejde med de enkelte medlemskommuner konkrete, arkivfaglige opgaver. Disse opgaver planlægges i årlige arbejdsplaner.
Opgaverne kan eksempelvis være kortlægning af kommunens it-systemer og vurdering af deres bevaringsværdighed, dataflowanalyser eller modtagelse, test og langtidsbevaring af digitale arkivalier (såkaldte arkiveringsversioner).
Medlemmer NEA består pr. 23. november 2018 af stadsarkiver fra følgende kommuner:
Ballerup Bornholm Dragør Faxe Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Greve Gribskov Guldborgsund Helsingør Holbæk Hørsholm Ishøj København Lolland Lyngby-Taarbæk Middelfart Næstved Odsherred Roskilde Rudersdal Rødovre Slagelse Sorø Tårnby
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Danmarks arkiver og arkivalier