Alexander 3. () (født 4. september 1241, død 19. marts 1286) var konge af Skotland fra 1249 til 1286.
Han var søn af sin forgænger kong Alexander 2. og Marie de Coucy. Han besteg tronen ved sin fars død i 1249.
Alexander 3. giftede sig 1. gang i 1251 med Margaret af England og 2. gang i 1285 med Yolande af Dreux. Han blev efterfulgt af sin datterdatter, Margrete af Norge.
Liv thumb|Alexander 3. af Skotland reddes fra en rasende kronhjort af Benjamin West, 1786
Alexander blev født i Roxburgh som Alexander 2.s eneste søn med hans anden hustru, Marie de Coucy. Hans far døde den 6. juli 1249, og Alexander blev konge som syvårig og indsat i Scone den 13. juli 1249.
Hans umyndighedsår var præget af en bitter magtkamp mellem to rivaliserende grupper. Den ene blev ledet af Walter Comyn, jarl af Menteith, og den anden af Alan Durward, Skotlands justitiar. Førstnævnte dominerede de første år af Alexanders regeringstid. Ved Alexanders bryllup med Margaret af England i 1251 benyttede Henrik 3. af England lejligheden til at kræve sin svigersøns lensed for det skotske kongerige, men Alexander nægtede. Et møde mellem den engelske og den skotske konge i Kelso i 1255 førte til, at Menteith og hans tilhængere måtte vige for Durwards gruppe. Selvom de var faldet i unåde, bevarede de stor indflydelse. To år senere tog de kongen i deres varetægt og tvang deres modstandere til at acceptere oprettelsen af et regentskab med repræsentanter for begge grupper.
Da Alexander blev myndig som 21-årig i 1262, erklærede han, at han ville genoptage de planer for Vestøerne, som hans fars død 13 år tidligere havde afbrudt. Han fremsatte et formelt krav over for kong Håkon 4. af Norge. Håkon afviste kravet og svarede året efter med et omfattende invasionsforsøg. Han sejlede langs Skotlands vestkyst og gjorde ophold ud for Isle of Arran, hvor forhandlingerne begyndte. Alexander trak behændigt forhandlingerne ud, indtil efterårsstormene satte ind. Håkon blev til sidst træt af forsinkelserne og angreb, men blev ramt af en voldsom storm, som beskadigede hans skibe alvorligt. Slaget ved Largs den 2. oktober 1263 endte uafgjort, men Håkons situation var alligevel håbløs. Han måtte opgive sit forehavende og satte kursen hjemad, men døde på Orkneyøerne den 15. december 1263. Øerne lå nu åbne for Alexander, og i 1266 indgik Håkons efterfølger og søn, Magnus Lagabøte, Perth-traktaten. Ved traktaten afstod han Isle of Man og Vestøerne til Skotland mod betaling. Norge beholdt Orkneyøerne og Shetlandsøerne indtil 1469, hvor de blev stillet som medgift for Jakob 3. af Skotlands brud, Margrete af Danmark.
Ægteskaber og børn thumb|Monument over Alexander 3. vest for Kinghorn, udført af Hippolyte Blanc.
Alexander giftede sig den 26. december 1251 med Margaret af England, datter af kong Henrik 3. af England og Eleonora af Provence, da han var ti år og hun elleve. Hun døde i 1275, efter at de havde fået tre børn: Margaret (28. februar 1261 – 9. april 1283), som giftede sig med kong Erik 2. af Norge; Alexander, prins af Skotland (21. januar 1264 i Jedburgh – 28. januar 1284 i Lindores Abbey), begravet i Dunfermline Abbey; David (20. marts 1272 – juni 1281 på Stirling Castle), begravet i Dunfermline Abbey.
Ifølge Lanercost Chronicle tilbragte Alexander ikke sit årti som enkemand alene: "Hverken årstid eller storm, faren ved oversvømmelser eller klippefyldte skrænter kunne holde ham tilbage. Han aflagde lidet respektable besøg hos nonner eller gifte kvinder, jomfruer eller enker, alt efter hvad der faldt ham ind, undertiden forklædt."
Mod slutningen af Alexanders regeringstid gjorde alle tre børns død inden for få år spørgsmålet om arvefølgen presserende. I 1284 fik han stænderne til at anerkende hans datterdatter, Margaret af Skotland, som sin præsumptive arving. Behovet for en mandlig arving fik ham til at indgå et nyt ægteskab med Yolande af Dreux den 1. november 1285.
Se også Skotlands historie Skotlands regenter
Referencer
Litteratur Anderson, Alan Orr (ed.); Early Sources of Scottish History: AD 500–1286, 2 Vols, (Edinburgh, 1922), republished, Marjorie Anderson (ed.); (Stamford, 1991). idem (ed.); Scottish Annals from English Chroniclers: AD 500–1286, (London, 1908), republished, Marjorie Anderson (ed.); (Stamford, 1969) .
.
Scott, Robert McNair; Robert the Bruce: King of Scots, 1869.
Eksterne henvisninger
Kategori:Konger af Skotland Kategori:Huset Dunkeld Kategori:Fyrster fra middelalderen Kategori:Personer i 1200-tallet