thumb|Arkonagade (2013) Arkonagade er en gade på Vesterbro i København, der går fra Sønder Boulevard til Ingerslevsgade. Den blev navngivet i 1904 efter den vendiske borg Arkona, som blev erobret og ødelagt af kong Valdemar og biskop Absalon i 1168.

Gaden er en kort brolagt gade, der er omgivet af traditionelle etageejendomme. Der er enkelte forretninger på gadehjørnerne i de to ender af gaden. Hjørneejendommen Sønder Boulevard 59-61 / Arkonagade 2-4 blev opført af tømrermester Aarfing i 1905-1906. Hans søn malermester Aage Aarfing arvede senere ejendommen, som blev strengt administreret. Efter hans død blev den omdannet til en andelsboligforening, den nuværende AB Kap Arkona.AB Kap Arkona, besøgt 23. marts 2019. Flere andre ejendomme i gaden er også organiseret som andelsboligforeninger, for eksempel A/B Arkonagade 6-8A/B Arkonagade 6-8, besøgt 23. marts 2019. og A/B Arkonagade 7-9-11A/B Arkonagade 7-9-11, besøgt 23. marts 2019.

I karréen Arkonagade / Sønder Boulevard / Asger Rygs Gade / Ingerslevsgade ligger det fælles gårdanlæg Fjenneslevgaard. Det fik sin nuværende udformning med beplantning og fællesarealer ved en sanering i 1998-1999. Navnet på gården skyldes, at det står på ejendommen ud mod Ingerslevsgade.Kort over gårdområdet Fjenneslevgaard, AB Kap Arkona, besøgt 23. marts 2019.

I Anders Bodelsens roman Domino fra 1984 har hovedpersonen, fotografen Troels Lind, et værelse i Arkonagade. Gaden beskrives som værende så fredelig, at det selv fredag eftermiddag ser ud som om, det er søndag.Uddrag af Domino, kapitel 1 og 6, Google Bøger.

Referencer

Kategori:Gader på Vesterbro