Regeringen Mette Frederiksen I var Danmarks regering fra juni 2019 til december 2022. Regeringen var en etpartiregering af ministre fra Socialdemokratiet og efterfulgte Regeringen Lars Løkke Rasmussen III efter rød bloks valgsejr ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Regeringsdannelsen blev bekendtgjort den 26. juni 2019 med virkning fra næste dag. Den gennemgik i sin levetid fem ministerrokader.
Blandt hovedelementerne i regeringens tiltag var håndteringen af coronaviruspandemien med flere nedlukninger af landet og en række økonomiske hjælpepakker, vedtagelsen af en klimalov og senere opfølgningen heraf med en række konkrete aftaler, der skulle reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990), indførelsen af tidlig pension til personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og et såkaldt "nationalt kompromis" om sikkerhedspolitikken, der havde til hensigt at forøge udgifterne til Forsvaret væsentligt frem mod 2033 og desuden indebar en folkeafstemning om ophævelsen af Danmarks forsvarsforbehold, hvor omkring to tredjedele af vælgerne stemte ja til at afskaffe forbeholdet. I regeringens sidste år kom den tiltagende inflation til at spille en væsentlig rolle for den økonomiske politik.
Regeringens håndtering af minksagen under coronaviruspandemien, hvor den i november 2020 iværksatte en aflivning af landets mink uden at have den fornødne lovhjemmel, førte til nedsættelsen af en granskningskommissionMinkkommissionen og i oktober 2022 til udskrivning af folketingsvalg til afholdelse 1. november. Trods mandatfremgang var der ikke et folketingsflertal bag regeringens fortsættelse, og dagen efter valget indgav Frederiksen regeringens afskedsbegæring. Regeringen fortsatte som forretningsministerium indtil 15. december 2022, hvor den blev efterfulgt af regeringen Mette Frederiksen II, en flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Baggrund
Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 fik de fire partier, der pegede på Mette Frederiksen som statsminister (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten), tilsammen et flertal på 91 mandater. I den efterfølgende dronningerunde pegede disse partier på hende som kongelig undersøger. Derefter begyndte en 20 dage lang periode med forhandlinger, hvor Frederiksen mødtes med alle Folketingets partier. Den 27. juni nåede de fire partier til enighed om, at Socialdemokratiet ville danne en etpartiregering med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten som støttepartier. Samme dag underskrev dronning Margrethe 2. en kongelig resolution, som indsatte regeringen Mette Frederiksen I, og den nye regering blev præsenteret foran Amalienborg.Ny regering: Her Mette F.'s ministerrække , TV 2 Nyheder, 27. juni 2019
Regeringen præsenterede ikke et egentligt regeringsgrundlag, som det havde været traditionen for de foregående mange års regeringer. I stedet blev de fire partier enige om en aftale om "politisk forståelse", et såkaldt "forståelsespapir". Det 18 sider lange Retfærdig retning for Danmark havde en styrket klimapolitisk indsats som hovedpunkt. Målet var en reduktion af udslippet af med 70% i forhold til basisåret 1990. Andre hovedpunkter i dokumentet var bekæmpelse af en stigende ulighed, et opgør med centraliseringen af Danmark, styrket velfærd, uddannelse, integration og et internationalt ansvar.Overblik: Se den politiske aftale for den ny regering og læs, hvad den indeholder, DR Tema, hentet 29. juni 2019Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark , Uddannelses- og Forskningsministeriet
Initiativer
Organisering af regeringens arbejde
Regeringen gennemførte ved sin tiltræden en opsigtsvækkende styrkelse af det politiske embedsapparat. Mette Frederiksen oprettede et politisk sekretariat i Statsministeriet"Regeringen fortsætter oprustningen: Snart er der 14 politiske sekretariater", Altinget, 5. februar 2021 og ansatte sin hidtidige personlige rådgiver Martin Rossen i en koordinerende kernefunktion som stabschef og meget usædvanligt med sæde i de to centrale regeringsudvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.Smidt, Poul, "Martin Rossen", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022.via Lex.dk"Mette F.: Martin Rossen bliver ikke vicestatsminister", Berlingske, 11. september 2019"Statsministeriets nye chef følger sin minister i tykt og tyndt – og det er præcis, hvad Mette Frederiksen ønsker sig", Information, hentet 16. marts 2020 Denne konstruktion varede, indtil Rossen i sommeren 2020 forlod stillingen til fordel for et job i det private erhvervsliv. Hans efterfølger som stabschef, Martin Justesen, fik ikke sæde i de to udvalg."Efter massiv kritik: Rossens afløser mister plads i magtfulde udvalg", Berlingske, 28. august 2020 En række af ressortministerierne oprettede ligeledes i løbet af regeringsperioden politiske sekretariater med fokus på strategiudvikling og koordinering.
Coronapandemien
Coronaviruspandemien i 2020-2022 satte et meget stort præg på regeringsperioden. 11. marts 2020 bebudede regeringen en omfattende nedlukning af landet som følge af det stærkt stigende antal smittede. Epidemiens første bølge toppede i Danmark i begyndelsen af april, og efter påske blev landet gradvist genåbnet, men dog med en række fortsatte restriktioner. I december 2020 nåede epidemien en ny top, hvilket førte til en ny nedlukning af landet. I samme måned blev de første vaccinationer udført, og i løbet af 2021 blev størstedelen af befolkningen vaccineret, hvorefter epidemien blev mindre dominerende. 1. februar 2022 ophørte de sidste restriktioner, og covid-19-pandemiens status som samfundskritisk ophørte.Benfield, Thomas, "COVID-19", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022via Lex.dkDa covid-19 ramte verden og Danmark - se tidslinjen her, Statens Serum Institut, 25. april 2022
Mette Frederiksen fremtrådte i epidemiens første faser som en samlende national og politisk skikkelse, og regeringen viste handlekraft i forbindelse med den omfattende nedlukning af Danmark og vedtagelsen af en række økonomiske hjælpepakker til flere hundrede milliarder kroner i kølvandet herpå. Som et resultat gav vælgerne i opinionsmålinger i en periode stor fremgang til Socialdemokratiet og opbakning til statsministerens krisehåndtering. Efterhånden kom der stadig kraftigere røster om, at regeringen ikke gjorde nok for at inddrage Folketingets andre partier i krisestyringen. Ligeledes blev regeringen kritiseret for, at den ikke viste tilstrækkelig solidaritet med andre EU-lande, der var hårdere ramt. Den største krise for regeringen i forbindelse med håndteringen af pandemien kom dog i form af sagen om aflivningen af de danske mink.
Minksagen
I efteråret 2020 blev cluster 5, en variant af SARS-CoV-2 (det virus, der forårsager covid-19), opdaget. Varianten spredte sig fra mink til mennesker, og sundhedsmyndighederne frygtede, at den kunne forringe effekten af vaccinationer imod pandemien. Derfor besluttede regeringen på et møde i koordinationsudvalget den 3. november 2020, at samtlige danske mink skulle aflives.Holst, Bengt; Degn, Ole; Hansen, Mogens, "mink", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022via Lex.dkTidslinje: Få overblikket over mink-sagen, DR, 7. oktober 2021 Dagen efter gav Mette Frederiksen besked om beslutningen på et pressemøde. Samme dag blev det imidlertid klart i Fødevareministeriet, at der manglede lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet. I de efterfølgende dage gav myndighederne landets minkavlere besked om, at deres dyr skulle aflives. 8. november orienterede fødevareminister Mogens Jensen Folketingets partier om den manglende lovhjemmel. Regeringen forsøgte derpå at få vedtaget et minkforbud som en hastelov, men der var ikke flertal for den fremgangsmåde i Folketinget, og først 21. december blev en lov om aflivning og forbud mod minkavl vedtaget. På det tidspunkt var stort set alle mink allerede blevet aflivet, og Mogens Jensen var som følge af sagen fratrådt som fødevareminister den 18. november.Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister efter minkskandale, DR, 18. november 2020
I december 2020 besluttede et bredt flertal i Folketinget at nedsætte en granskningskommission, der skulle kulegrave håndteringen af minksagen."Tidslinje: Sådan blev en smittet mink i Nordjylland til et nedlagt erhverv og en væltet minister", Altinget, 14. oktober 2021 Granskningskommisionen, som gik under navnet Minkkommissionen, bestod af tre medlemmer med landsdommer Michael Kistrup som formand. Den begyndte sit arbejde i april 2021 og offentliggjorde sin beretning 30. juni 2022. Kommissionen konkluderede, at statsministerens udtalelser på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set havde været groft vildledende, men at hun selv havde været uvidende herom. Mogens Jensen fik kritik for at have givet urigtige oplysninger til Folketinget om, hvornår han fik besked om den manglende lovhjemmel, og en række embedsmænd, herunder departementscheferne fra Statsministeriet, Justitsministeriet og Fødevareministeriet samt rigspolitichefen, fik skarp kritik af deres optræden i sagen."OVERBLIK: Her er de vigtigste pointer fra Minkkommissionens beretning", nyheder.tv2.dk, hentet 12. juli 2022 Derpå tildelte et folketingsflertal bestående af de fire partier i regeringens eget parlamentariske grundlag inklusive Socialdemokratiet en næse til Mette Frederiksen og Mogens Jensen for deres rolle i minksagen. Oppositionspartierne i blå blok samt Frie Grønne lavede en mindretalsudtalelse, hvor de opfordrede statsministeren til at trække sig og udskrive valg til Folketinget.Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen, DR, 5. juli 2022 Radikale Venstre krævede, at regeringen skulle udskrive nyvalg senest ved Folketingets åbning i oktober 2022, ellers ville partiet stemme for et mistillidsvotum.Radikale freder Mette Frederiksen – men vil have hurtigt folketingsvalg. DR.dk 2. juli 2022.
Økonomisk politik
Regeringen indgik hovedsageligt sine finanslovsforlig med sit parlamentariske grundlag. Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet indgik i december 2019 forlig om finansloven for 2020. Finansloven indebar bl.a. indførelse af minimumsnormeringer i børnehaver, højere afgifter på cigaretter og bæreposer samt flere pædagoger og flere penge til folkeskolen.Økonomisk-politisk kalender, Danmarks Statistik, hentet 11. juli 2022"Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven", Altinget, 2. december 2019 I december 2020 blev samme forligskreds enige om finansloven for 2021. Den var præget af coronaepidemien, men satte blandt andet også penge af til såkaldte generationsforureninger (dvs. større og langvarige forureningsproblemerGenerationsforureningerne , Miljøstyrelsen, hentet 11. juli 2022), flere penge til ungdomsuddannelserne og hurtigere indfasning af minimumsnormeringer."Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven", Altinget, 6. december 2020 I december 2021 indgik samme forligskreds samt Kristendemokraterne forlig om finansloven for 2022. Udover en grøn delaftale og en såkaldt coronavinterpakke med en styrkelse af sundhedsvæsenet prioriterede finanslovsforliget blandt andet udbygning af havvindmølleparker, en styrkelse af læreruddannelsen og gratis tandpleje for 18-21-årige."Klasseloft, drikkevand og fødegange: Her er hovedpunkterne i finansloven for 2022", Altinget, 6. december 2021 I august 2022 fremlagde regeringen sit fjerde finanslovsforslag, der bar præg af den kraftigt stigende inflation i 2022 med bl.a. et forslag om at øremærke knap 2 mia. kr. i 2023 til særlig inflationshjælp.Få et overblik: Her er regeringens forslag til finansloven for 2023. Altinget.dk 31. august 2022. Som følge af det efterfølgende folketingsvalg blev der imidlertid ikke indgået noget finanslovsforlig, inden regeringen gik af.