Francesco Graziani (født 16. december 1952 i Subiaco, Italien) er en italiensk tidligere fodboldspiller (angriber) og -træner, der blev verdensmester med Italiens landshold ved VM 1982.
Karriere Graziani spillede størstedelen af sin karriere i hjemlandet, hvor han blandt andet var tilknyttet Torino, Fiorentina og Roma. Han vandt det italienske mesterskab med Torino i 1976, mens det med Roma blev til sejr i pokalturneringen Coppa Italia i både 1984 og 1986.
For det italienske landshold nåde Graziani at spille 64 kampe, hvori han scorede 23 mål. Han blev verdensmester med holdet ved VM 1982 i Spanien, og spillede samtlige italienernes syv kampe i turneringen, herunder finalen mod Vesttyskland. Han deltog også ved VM 1978 i Argentina og ved EM 1980 på hjemmebane. <
Titler Serie A 1976 med Torino
Coppa Italia 1984 og 1986 med Roma
VM 1982 med Italien
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Italien Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Fodboldtrænere fra Italien Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1978 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1982