Jaroslav Hellebrand (født 30. december 1945 i Prag) er en tjekkisk tidligere roer.
Rokarriere Hellebrand roede flere bådtyper gennem sin karriere. Han begyndte i dobbeltsculler og var i denne båd sammen med Petr Krátký med til at vinde EM-bronze både 1965 og 1966. Ved OL 1968 i Mexico City blev Hellebrand og Krátký nummer tolv, en placering han også opnåede i singlesculler ved OL 1972 i München. Derpå blev han en del af den tjekkoslovakiske dobbeltfirer, der i 1974 vandt VM-bronze og året efter VM-sølv, begge gange efter DDR. Ved OL 1976 var denne disciplin for første gang på OL-programmet, og også her var DDR favoritter. Den tjekkoslovakiske båd (ud over Hellebrand bestod besætningen af Zdeněk Pecka, Václav Vochoska og Vladek Lacina) vandt det ene indledende heat og var dermed i finalen, hvor kampen om guldet kom til at stå mellem DDR og Sovjetunionen. Her vandt DDR, mens den sovjetiske båd fik sølv og tjekkoslovakkerne bronze.
OL-medaljer 1976: Bronze Bronze i dobbeltfirer
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra Tjekkoslovakiet Kategori:Roere fra Tjekkiet Kategori:Personer fra Prag Kategori:Deltagere for Tjekkoslovakiet ved sommer-OL 1968 Kategori:Deltagere for Tjekkoslovakiet ved sommer-OL 1972 Kategori:Deltagere for Tjekkoslovakiet ved sommer-OL 1976 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tjekkoslovakiet