Skærbæk Sogn er et sogn i Tønder Provsti (Ribe Stift).
Skærbæk Sogn hørte til Hviding Herred i Tønder Amt. Skærbæk sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 kernen i Skærbæk Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Tønder Kommune.
I Skærbæk Sogn ligger Skærbæk Kirke. Sognet hørte indtil 2007 til Tørninglen Provsti, og kirken har det karakteristiske Tørninglen-spir, der er rejst over 4 trekantgavle.
I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Barsbøl (bebyggelse) Barsbølforte (bebyggelse) Blankager (bebyggelse) Blanke (bebyggelse) Gasse Høje (areal) Gesing (bebyggelse) Gesing Mark (bebyggelse) Gårdkrog (bebyggelse) Hjemsted (bebyggelse) Hundegade (bebyggelse) Kagebøl (bebyggelse) Melby (bebyggelse) Mosebøl (bebyggelse) Nyvang (bebyggelse) Nørre Skærbæk (bebyggelse) Skærbæk (stationsby, ejerlav) Skærbækgård (bebyggelse) Snabe (bebyggelse) Ullemølle (bebyggelse) Ullerup (bebyggelse) Ulleruplund (landbrugsejendom) Vester Gasse (bebyggelse, ejerlav) Øster Gasse (bebyggelse, ejerlav) Østerhede (bebyggelse)
Afstemningsresultat Folkeafstemningen ved Genforeningen i 1920 gav i Skærbæk Sogn 980 stemmer for Danmark, 164 for Tyskland. Af vælgerne var 156 tilrejst fra Danmark, 85 fra Tyskland.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
J.P. Trap: Kongeriget Danmark, København 1930: 4. udgave, IX bind, s. 303.
Kategori:Sogne i Ribe Stift Kategori:Sogne i Tønder Kommune Kategori:Sogne i Hviding Herred