Ninna Hedeager Olsen (født 4. december 1980 i Herning) er en tidligere dansk politiker for Enhedslisten. Hun var 2018-2021 teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Hun havde siden 1. januar 2014 været medlem af Københavns Borgerrepræsentation og var partiets spidskandidat ved valget i 2017.“Ninna Hedeager Olsen” på Altinget.dk"Ninna Hedeager Olsen – En magtfuld outsider" i information 8.juli 2017. Hentet 08-01-2020

Baggrund Ninna Hedeager Olsen er uddannet fra Roskilde Universitet i 2010 som kandidat i arbejdsmiljøstudier. Hun arbejdede inden hvervet som borgmester som lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Institut for Ledelse og Forvaltning på Metropol.“Mød borgmester Olsen: En death metal-rockende ræverød og intelligent politisk slider” i Berlingske 11. marts 2017.

Politisk karriere Ninna Hedeager Olsen blev valgt til Enhedslistens spidskandidat ved Kommunalvalget i 2017, efter at hun havde modtaget flest stemmer i partiets urafstemning. I modsætning til andre af partiets kandidater havde hun ikke før afstemningen ytret ønske om at stå i spidsen for partiet ved det forestående valg.

Referencer

Kategori:Borgmestre i København Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra Enhedslisten Kategori:Personer fra Herning Kategori:Alumni fra Roskilde Universitet