Retfærdighedens ryttere er en dansk spillefilm fra 2020 instrueret af Anders Thomas Jensen efter eget manuskript.

Handling Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer, Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, at nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

Medvirkende

Mads Mikkelsen, Markus Hansen Andrea Heick Gadeberg, Mathilde Hansen Anne Birgitte Lind, Emma Hansen Nikolaj Lie Kaas, Otto Hoffmann Lars Brygmann, Lennart Nicolas Bro, Emmenthaler Gustav Lindh, Bodashka Roland Møller, Kurt Albert Rudbeck Lindhardt, Sirius Omar Shargawi, Palle Olesen / Aharon Nahas Shadid Jacob Lohmann, Kenneth Henrik Noél Olesen, Noah Gustav Dyekjær Giese, Adrian

Musik Morgensalmen Se, nu stiger solen af havets skød indgår i filmen.

Modtagelse

Retfærdighedens ryttere fik stor ros af det danske anmelderkorps. En bred vifte af danske dagblade gav filmen 5 af 6 stjerner, mens Dagbladet Børsen var oppe på 6 stjerner.

I december 2020 blev det annonceret, at Retfærdighedens ryttere ville åbne den 50. udgave af Rotterdams Filmfestival i 2021.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Spillefilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 2020 Kategori:Dansksprogede film Kategori:Film instrueret af Anders Thomas Jensen