Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Nogle gange inkludere man som 'Konger af Frankrig'Sullivan, William. Historical causes and effects, from the fall of the Roman empire, 476, to the reformation, 1517. p. 213. Grimshaw, William. The history of France from the foundation of the monarchy to the death of Louis XVI. p. 11 frankiske konger af Merovingerne, der regerede fra 486 til 751,Claudio Rendina & Paul McCusker, The Popes: Histories and Secrets, (New York : 2002), p. 145. og karolingerne, der regerede indtil 987 (med nogle afbrydelser).
I august 843 blev Frankerriget opdelt ved Verdun-traktaten i tre kongeriger, hvoraf det ene var kortvarigt, mens de to andre udviklede sig til Frankrig og til sidst Tyskland. På dette tidspunkt havde de østlige og vestlige dele af landet allerede forskellige sprog og kultur. Derfor begynder denne liste over monarker i 843, da dette er den tidligste dato, hvornår Frankrig måske siges at eksistere. For de tidligere frankiske konger se oversigten over frankiske konger.
Huset Capet, de mandlige efterkommere af Hugo Capet i lige linje, omfattede de første herskere, der antog titlen 'Konge af Frakrig' for første gang med Filip 2. (r. 1180 – 1223). Capetingerne regerede uden afbrydelser fra 987 til 1792 og igen fra 1814 til 1848. Sidelinjerne af dynastiet, der regerede efter 1328, har imidlertid fået de specifikke navne Valois (indtil 1589) og Bourbon (indtil 1848).
I den korte periode, efter at den franske forfatning af 1791 var trådte i kraft (1791–92), og efter julirevolutionen i 1830, blev tiltalen "De franskes konge" brugt i stedet for "Konge af Frankrig (og Navarra)". Det var en forfatningsmæssig innovation kaldet folkemonarki, der forbinder monarkens titel med det franske folk snarere end til besiddelsen af Frankrigs territorium.
"De franskes kejser" af Huset Bonaparte regerede i det 19. århundrede mellem 1804 og 1814, igen i 1815 og mellem 1852 og 1870. alt=|thumb| De franske monarkers stamtavle 509-1870. (Fejl: Ludvig 16. døde i 1793 og Ludvig 17. døde i 1795. Henrik 3.'s regeringstid startede i 1574)
Titler Titlen "Frankernes Konge" () var gradvist forsvundet under Filip 2.'s regeringstid (men FRANCORUM REX fortsatte med at blive anvendt, f.eks. af Ludvig 12. i 1499, af Frans 1. i 1515 og af Henrik 2. omkring 1550). Den brev brugt på mønter indtil det 18. århundrede. Under den korte tid, hvor den Fransk forfatning af 1791 var i funktion (1791-91) og efter Julirevolutionen i 1930, blev titlen "De franskes konger" anvendt i stedet for "Konge af Frankrig (og Navarra". Det var en forfatningsmæssig innovation kendt som folkemonarkierne, som knyttede monarkens titel til det franske folk, i stedet for til deres kontrol over Frankrigs territorium.
Foruden Kongeriget Frankrig var der også to franske imperier, det Første fra 1804 til 1814 og igen i 1815, grundlagt og regeret af Napoleon 1., og den Andet fra 1852 til 1870, grundlagt og regeret af hans nevø Napoleon 3. (også kendt som Louis-Napoleon). De brugte titlen "De franskes kejser".
Denne artikel viser alle herskere, der har haft titlen " Frankernes Konge ", "Konge af Frankrig", "De franskes Konge" eller "De franskes kejser". For andre frankiske monarker, se listen over frankiske konger. Foruden de monarker, der er anført nedenfor, gjorde Kongerne af England og Storbritannien fra 1340–60, 1369-1420 og 1422–1801 også krav på titlen som Konge af Frankrig. I en kort periode havde dette faktisk et grundlag, for i henhold til betingelserne i Troyestraktaten fra 1420 havde Karl 6. anerkendt sin svigersøn Henrik 5. af England som regent og arving. Henrik 5. afgik ved døden før Karl 6., og Henriks 5.'s søn, Henrik 6., efterfulgte sin bedstefar Karles 6. som konge af Frankrig. Det meste af Nordfrankrig var under engelsk kontrol indtil 1435, men i 1453 var englænderne blevet udvist fra hele Frankrig undtagen Calais (og Kanaløerne ), og Calais selv faldt i 1558. Ikke desto mindre fortsatte engelske og derefter britiske monarker at gøre sit krav på titlen indtil oprettelsen af Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Irland i 1801.
Det Frankiske Imperium
Karolingerne (til 888) Det karolingiske dynasti var en frankisk adelsfamilie med oprindelse i Arnulf og Pippin klanerne fra det 7. århundrede e.Kr. Familien konsoliderede sin magt i det 8. århundrede og antog til sidst embedet til Major domus og dux et princeps Francorum i arv og blev de virkelige magthavere bag de merovingiske konger. Dynastiet er opkaldt efter en af disse Major Domus, Karl Martel, hvis søn Pepin den Lille afsatte Merovingerne i 751, og med pavens og aristokratiets accept blev kronet Frankernes Konge. Pepins oldebarn Karl den Skaldede var konge på tidspunktet for Verdun-traktaten (843). (For tidligere herskere, se oversigt over frankiske konger.) Portræt Navn Periode Forældre Født Ægteskab Død Forhold til forgænger(e) Titel 124x124px Karl den Skaldede, 1. som konge af Vestfranken og 2. som kejser (Charles)843 august (Frankernes konge fra 20. juni 840)
6. oktober 877
(34 år)Ludvig den Fromme
Judith af Bayern13. juni 823 Frankfurt am Main(1) Ermentrude af Orléans
10 børn
(2) Richilde af Provence
4 børn6. oktober 877
54 år
Avrieux, Frankrig Søn af Ludvig 1. Kongen af frankerne Romersk kejser (875–77) 124x124px Ludvig 2. den Stammende (Louis)6. oktober 877
10. april 879
()Karl den Skaldede
Ermentrude af Orléans1. november 846(1) Ansgarde af Burgund
5 børn
(2) Adelheid af Paris
2 børn 10. april 879
32 år
Compiègne, Frankrig Søn af Karl den Skaldede Frankernes Konge 107x107px Ludvig 3. (Louis)10. april 879
5. august 882
()Ludvig 2.
Ansgarde af Burgund863/865Ugift5. august 882
17-19 år
Saint-Denis, Frankrig Søn af Ludvig 2. Frankernes Konge 132x132px Karloman 2. (Carloman)5. august 882
6. december 884
()Ludvig 2.
Ansgarde af Burgundca. 866Ugift6. december 884
ca. 18 år
Nær Les Andelys, Frankrig Søn af Ludvig 2. Yngre bror til Ludvig 3. Frankernes Konge 125x125px Karl den Tykke 3. som kejser og 2. som konge af Vestfranken (Charles)6. december 884
11. november 887
()Ludvig den Tyske
Ermengard af Hesbaye13. juni 839
Donaueschingen, ØstfrankenRichardis13. januar 888
48 år
Neidingen, Østfranken Søn af Louis den Tyske Fætter til Ludvig 3. og Karloman 2. Barnebarn af Ludvig 1. Frankernes Konge Romersk kejser (881–88)
Robertianske dynasti (888–898) Robertianerne var frankiske adelsmænd, der skyldte feudal troskab til karolingerne og var forfædre til de efterfølgende capetinger. Odo, greve af Paris, blev valgt af de vestlige frankere til at være deres konge efter afsættelsen af kejser Karles den Tykke . Han blev kronet i Compiègne i februar 888 af Walter, ærkebiskop af Sens. Portræt Navn Periode Forældre Født Ægteskab Død Forhold til forgænger(e) Titel 129x129px Odo of Paris (Eudes)29. februar 888
1. januar 898
()Robert den Stærke
Adelheid af Toursca. 857Théodrate af Troyes
1 barn 1. januar 898
Ca. 42 år
La Fére, FrankrigValgt konge i stedet for den unge Karl 3. den Enfoldige Fætter i tredje led til Ludvig 2. Frankernes konge (Roi des Francs)
Karolingerne (898–922) Karles, den posthume søn af Ludvig 2., blev kronet af en fraktion, der var imod Odo i Reims katedral i 893, skønt han først blev den reelle monark med Odo's død i 898. Han blev afsat og døde i fangenskab. Portræt Navn Periode Forældre Født Ægteskab Død Forhold til forgænger(e) Titel 123x123px Karl 3. den Enfoldige (Charles)28. januar 898
30. juni 922
()Ludvig 2.
Adelheid af Paris17. september 879(1) Frederonne
6 børn
(2) Eadgifu af Wessex
1 barn7. oktober 929
50 år
Peronne, Frankrig Posthum søn af Ludvig 2. Yngre halvbror til Ludvig 3. og Karloman 2. Frankernes konge (Roi des Francs)
Robertianske dynasti (922–923) Portræt Navn Periode Forældre Født Ægteskab Død Forhold til forgænger(e) Titel 90x90px Robert 1.30. juni 922
15. juni 923
()Robert den Stærke
Adelheid af Toursca. 866(1) Aelis
2 børn
(2) Béatrice af Vermandois
1 barn15. juni 923
ca. 57 år
Soissons, Frankrig Søn af Robert den Stærke Yngre bror til Odo 1. Fætter i tredje led til Ludvig 2. Frankernes konge (Roi des Francs)
Bosonid-dynastiet (923–936) Bosoniderne var en adelsfamilie, der nedstammede fra Boso den Ældste, dets medlem, Rudolf (Raoul), blev valgt til "Konge frankerne" i 923. Portræt Navn Periode Forældre Født Ægteskab Død Forhold til forgænger(e) Titel 123x123px Rudolf (Raoul)13. juli 923
14. januar 936
()Richard, Hertug af Burgund
Adelheid af Auxerreca. 890Emma af Frankrig
Intet afkom14. januar 936
ca. 45-46 år
Auxerre, Frankrig Svigersøn til Robert 1. Frankernes konge (Roi des Francs)
Karolingerne (936–987) Portræt Navn Periode Forældre Født Ægteskab Død Forhold til forgænger(e) Titel 125x125px Ludvig 4. fra hinsides havet (Louis d'Outremer) 19. juni 936
10. september 954
()Karl 3. den Enfoldige
Eadgifu af WessexSeptember 920/921
Laon, FrankrigGerberga af Sachsen
7 børn10. september 954
33-34 år
Reims Søn af Karl 3. den Enfoldige Frankernes konge (Roi des Francs) 125x125px Lothar (Lothair)10 september 954
2. marts 986
()Ludvig 4.
Gerberga af Sachsen941
Laon, FrankrigEmma af Italien
2 børn2. marts 986
44 år
Laon, Frankrig Søn af Ludvig 4. Frankernes konge (Roi des Francs) 123x123px Ludvig 5. (Louis) 2. marts 986
21. maj 987
()Lothar
Emma af Italien966-967Adelheid af Anjou
Intet afkom21. maj 987 20-21 år
Forêt d'Halatte, Frankrig Søn af Lothar Frankernes konge (Roi des Francs)
Huset Capet (987–1792) Efter Louis 5.'s død, blev Hugo Capet, sønnen af Hugo den Store og barnebarn af Robert 1. valgt af adelen som konge af Frankrig. Capetingerne, de mandlige efterkommere af Hugo Capet, regerede Frankrig uden afbrydelser fra 987 til 1792 og igen fra 1814 til 1848. De var direkte efterkommere af de Robertianske konger. Huset Capets sidelinjer, der regerede efter 1328, har imidlertid fået generelt de specifikke navne Valois og Bourbon .
Ikke inkluderet i oversigten nedenunder er Hugo Magnus, ældste søn af Robert 2., og Filip af Frankrig, ældste søn af Ludvig 6.; begge var medkonger sammen med deres fædre (i overensstemmelse med den tidlige praksis i slægten, hvor en konge ville krone deres arving i sin egen levetid og dele magten med med dem), men begge to døde før deres far. Fordi hverken Hugo eller Filip var konge alene eller overkonge i deres egen levetid, er de ikke traditionelt opført som Konger af Frankrig, og de har fået ikke et nummer.
Henrik 6. af England, søn af Katarina af Valois, blev titulær konge af Frankrig efter sin bedstefar Karl 6.'s død i overensstemmelse med Troyes-traktaten fra 1420. Dette var imidlertid omstridt, og han betragtes ikke altid som en legitim konge af Frankrig. Det engelske krav på den franske trone stammer faktisk fra 1328, da Edvard 3. gjorde krav på tronen efter Karl 4.'s død. Bortset fra Henrik 6. havde ingen nogensinde haft deres krav støttet af en traktat, og hans titel blev anfægtet efter 1429, da Karl 7. blev kronet. Henrik selv blev kronet af en anden fraktion i 1431, skønt han i en alder af 10 år endnu ikke var nået voksenalderen. Den sidste fase af Hundredårskrigen blev udkæmpet mellem disse konkurrerende fraktioner, hvilket resulterede i en Valois-sejr i Slaget ved Castillon i 1453, hvor ethvert reelt krav fra de engelske monarker på Frankrigs trone i praksis sluttede, dog fortsatte engelsk (og senere Britiske) monarker med at bruge titlen "Konge af Frankrig" indtil 1801.