Balduin 2., også kendt som Balduin af Bourcq eller Bourg (; død den 21. august 1131), var greve af Edessa fra 1100 til 1118 og konge af Jerusalem fra 1118 indtil sin død. Han ledsagede Godfred af Bouillon og Balduin af Boulogne til Det hellige land under Det 1. korstog. Han efterfulgte Balduin af Boulogne som den anden greve af Edessa, da han forlod grevskabet til fordel for Jerusalem efter hans brors død. Han blev taget til fange i Slaget ved Harran i 1104. Han blev først holdt fanget af Muin ad-Din Sökmen 1., artukidernes bey , derefter af Jikirmish, atabeg af Mosul, og til sidst af Jawali Saqawa, atabeg af Mosul. Under hans fangenskab styrede Tancred, den korsfarerherskeren over Fyrstendømmet Antiochia, og Tancreds fætter, Richard af Salerno, Edessa som Balduins regenter .
Balduin blev løskøbt af sin fætter Joscelin af Courtenay, herre af Turbessel, i sommeren 1108. Tancred forsøgte at beholde Edessa, men Bernhard af Valence, den katolske patriark af Antiochia, overtalte ham til at returnere grevskabet til Balduin. Balduin allierede sig med Jawali, men Tancred og hans allierede, Fakhr al-Mulk Radwan, herskeren af Aleppo, besejrede dem ved Turbessel. Balduin og Tancred blev forsonet ved en forsamling af korsfarlederne nær Tripoli i april 1109. Mawdud, atabeg af Mosul, og hans efterfølger, Aqsunqur al-Bursuqi, lancerede en række felttog mod Edessa i de tidlige 1110'ere og hærgede de østlige regioner i landet. Balduin beskyldte Joscelin for forræderi for at have taget den velstående by Turbessel fra ham i 1113 og erobrede det nærliggende Armenske kongerige Kilikien i 1116 og 1117.
Balduin af Boulogne, den første konge af Jerusalem, døde den 2. april 1118. Han testamenterede Jerusalem til sin bror, Eustace 3. af Boulogne, og bestemte, at tronen skulle tilbydes Balduin, hvis Eustace ikke kom til Det hellige land. Arnulf af Chocques, den katolske patriark af Jerusalem og Joscelin af Courtenay, der havde det største len i Kongeriget Jerusalem, overbeviste deres ligemænd om at vælge Balduin som konge. Balduin tog besiddelse af de fleste byer i kongeriget og gav Edessa til Joscelin. Efter at Fyrstendømmet Antiochias hær næsten var blevet udslettet den 28. juni 1119, blev Balduin valgt til regent for den fraværende Bohemund 2. af Antiochia. Seldsjukkernes hyppige invasioner af Antiochia tvang ham til at tilbringe det meste af sin tid i fyrstendømmet, hvilket førte til utilfredshed i Jerusalem. Efter at Belek Ghazi havde taget ham til fange i april 1123, tilbød en gruppe adelsmænd tronen til Karl den Gode, greve af Flandern, men Karl nægtede. Under hans fravær erobrede de Jerusalems styrker Tyusr med hjælp fra en venetiansk flåde. Efter at han var blevet frigivet i august 1124 forsøgte han at indtage Aleppo, men al-Bursuqi tvang ham til at opgive belejringen i begyndelsen af 1125.
Bohemund 2. kom til Syrien i oktober 1126. Balduin gav sin anden datter, Alix, i ægteskab til ham og frasagde sig også regentskabet. Balduin planlagde at erobre Damaskus, men han havde brug for ekstern støtte for at nå sit mål. Han giftede sig sin ældste datter, Melisende, med den velhavende Fulko 5., greve af Anjou i 1129. De nye tropper, der fulgte med Fulko til Jerusalem, gjorde det muligt for Balduin at invadere Damaskus' territorium, men han kunne først indtage Banias med støtte fra nizaritter (eller assasinere) i slutningen af 1129. Efter at Bohemund 2. var blevet dræbt i et slag i begyndelsen af 1130, tvang Balduin Alice til at forlade Antiochia, og han overtog regentskabet for hendes datter, Konstance. Han blev alvorligt syg i Antiochia og aflagde klosterløfte, før han døde i Gravkirken. Balduin var blevet respekteret for sit militære talent, men han var berygtet for sin "kærlighed til penge".
Tidlige liv Balduin var en yngre søn af Hugo 1., greve af Rethel og Melisende af Monthléry. Han var tæt knyttet til herrerne af Courtenay og Le Puiset og andre adelsslægter i Ile-de-France. Han var også en slægtning til brødrene Eustace 3. af Boulogne, Godfred af Bouillon og Balduin af Boulogne, men deres nøjagtige forhold er ukendt. Historikeren Alan V. Murray skriver, at de primære kilder antyder, at deres forbindelse "ikke var særlig tæt", og at Balduin sandsynligvis var relateret til deres mor Ida af Lorraine. Historikeren Thomas Asbridge mener, at Balduin var Boulogne-brødrenes grandfætter.
Han var herre af Bourcq, da han sluttede sig til hæren under Godfred af Bouillons i begyndelsen af Det 1. korstog. Hæren drog af sted til Det hellige land den 15. august 1096 og nåede Konstantinopel den 23. december. Den byzantinske kejser, Alexios 1. Komnenos, opfordrede korsfarerlederne til at aflægge en ed om troskab til ham. Godfred af Bouillon udnævnte Balduin, Conon af Montaigu og Godfred af Esch til at repræsentere ham på et møde med Alexios i januar 1097. Efter at Godfred og hans vigtigste kommandører havde svoret troskab til kejseren, blev korsfarerhæren sejlet over til Lilleasien i februar.
Balduin af Boulogne og normanneren Tancred brød væk fra hovedhæren for at invadere Kilikien omkring den 15. september 1097. Balduin ledsagede dem i Boulognes kontingent. Han deltog også i Boulognes militære felttog mod seldsjukker-herskerne af fæstningerne på sletterne nær floden Eufrat. Efter erobringerne af Ravendel, Turbessel og Edessa (Şanlıurfa) oprettede Boulogne den første korsfarerstat, Grevskabet Edessa, i begyndelsen af 1098.
Balduin sluttede sig igen til den hovedkorsfarerhæren, der marcherede mod Jerusalem nær Tyrus i slutningen af maj 1099. Han og Tancred erobrede Bethlehem. Der var ingen modstand, da byen blev beboet af lokale kristne. Korsfarerne begyndte belejringen af Jerusalem, og kort efter tog Balduin og Tancred en ældre muslimsk adelsmand til fange. Efter at han havde nægtet at konvertere til kristendommen, halshuggede Balduins soldater ham ved Jerusalems citadel for at skræmme Jerusalems forsvarerne. Jerusalem faldt til korsfarerne den 15. juli. Balduin forlod Jerusalem i Robert 2., greve af Flanderns følge i slutningen af august. Robert vendte tilbage til Europa, men Balduin forblev i Syrien. Godfred af Bouillon døde den 18. juli 1100. Balduin af Boulogne besluttede at vende tilbage til Jerusalem for at overtage Godfreds arv.
Greve af Edessa
Første år right|thumb| Korsfarerstaterne omkring 1135 Balduin blev i Antiochia, da Balduin af Boulogne besluttede at forlade Edessa. Han var en hærfører for tropperne under Bohemund 1. af Antiochia, som for nylig var blevet taget til fanget af Danishmend Gazi. Balduin af Boulogne tilkaldte Balduin fra Antiochia og gav ham Grevskabet Edessa. Balduin svor troskab til Balduin af Boulogne, der forlod Edessa til fordel for Jerusalem den 2, oktober 1100.
Balduin giftede sig med Morphia, datter af Gabriel, den armenske herre over Melitene, som gjorde det muligt for ham at befæste sin position blandt hans hovedsageligt armenske undersåtter. Muin ad-Din Sökmen 1., artukidernes bey af Mardin, angreb Suruç i begyndelsen af 1101. Balduin forsøgte at komme byen til undsætning, men Sökmen drev hans hær på flugt og tvang ham til at vende tilbage til Edessa. Da den armenske historiker Matthæus af Edessa beskrev disse hændelser, beskrev han Balduin som en kujon, der var "ynkværdig i kroppen". Sökmen erobrede byen, men fæstningen modsatte sig belejringen. Balduin rejste til Antiochia for at rejse nye tropper, før han vendte tilbage til Suruç. Han tvang Sökmen til at forlade byen og henrettede alle de indbyggerei byen, der havde samarbejdet med Artukiderne.
En af hans fætre, Joscelin af Courtenay, kom til Edessa i 1102. Balduin tildelte ham lande vest for Eufrat. Da egypterne invaderede Kongeriget Jerusalem i maj, sendte Balduin af Boulogne, som var blevet kronet til konge af Jerusalem, udsendinge til Tancred (der regerede Antiochia) og Balduin og søgte om deres hjælp. De samlede deres tropper og marcherede sammen til Jerusalem, men da de ankom i slutningen af september, var egypterne vendt tilbage til deres hovedkvarter i Ashkelon. De tre korsfarherskere foretog et angreb mod Ashkelon, men Tancred og Balduin vendte snart tilbage til deres rige.
Tancreds ambitioner i det nordlige Syrien irriterede både Balduin og Bernhard af Valence, den latinske patriark af Antiochia. De indledte forhandlinger med Danishmend Gazi om Bohemunds frigivelse. Kogh Vasil, den armenske herre af Raban og Kaisun, og Bohemunds italienske frænder bidrog til hans løsesum. Bohemund blev frigivet i maj 1103. Balduin tildelte landsbyer til den armenske prælat, Barsegh Pahlavuni, fordi han ønskede at styrke sin position blandt sine armenske undersåtter.
Første fangenskab Balduins tropper foretog hyppige angreb på de frugtbare sletter omkring Harran. Sökmen og Jikirmish, atabeg af Mosul, indgik en alliance og invaderede Edessa i maj 1104. Mens deres tropper samledes ved Ra's al-'Ayn, sendte Balduin udsendinge til Joscelin og Bohemund og overtalte dem til at foretage et fælles angreb mod Harran. Balduin, Bohemund og Joscelin drog sammen til Harran og indledte forhandlinger med Seldsjukker-garnisonen om en fredelig overgivelse. Imidlertid ville både Balduin og Bohemund overtage den velhavende by, og korsfarerhæren begyndte at gå i opløsning på grund af deres konflikt.
Sökmen og Jikirmish angreb korsfarernes lejr ved Harran den 7. maj 1104. Under påskud af et tilbagetog, førte de korsfarerne ind i et baghold, og tog Balduin og Joscelin til fangede. Bohemund og Tancred red til Edessa for at redde byen. Benedikt, ærkebiskoppen af Edessa, blev også taget til fange, men blev hurtigt frigivet, og ridderne af Edessa valgte Tancred som regent for den tilfangetagne Balduin. Balduin blev først ført til Sökmans telt, men Jikirmishs soldater brød ind i det og trak ham væk. Joscelin blev tilbageholdt af Sökmen og efter sidstnævntes død, overladt til Ilghazi, artukider-herskeren over Mardin. Borgere i Turbessel betalte en løsesum for Joscelin i 1107.
Jikirmish lagde Edessa under belejring, men Tancred slog hans tropper og tvang ham til at flygte. Jikirmish førte derefter Balduin til Mosul. Tancred tog en Seldsjukker-prinsesse fra Jikirmishs husstand til fange i Edessa. Jikirmish tilbød at betale 15.000 besanter i løsepenge eller at frigive Balduin til gengæld for hendes frihed. Bohemund og Tancred foretrak pengene, og Balduin forblev fængslet. Før sin afrejse til Europa i efteråret udnævnte Bohemund Tancred til at herske over Antiochia, og deres frænde, Richard af Salerno, blev overdraget styret af Edessa.
En tyrkisk lejsoldat, Jawali Saqawa, tog Jikirmish til fange og erobrede Mosul i 1107. Joscelin indledte forhandlinger med Jawali om løsladelsen af Balduin. Jawali krævede 60.000 dinarer og løsladelsen af de muslimske fanger fra Edessa. Seldsjukker-sultanen Muhammad 1. Tapar gjorde mamelukkeren Mawdud til atabeg af Mosul. Da Mawdud fordrev Jawali fra Mosul, flygtede Jawali til fæstningen Qalat Jabar og tog Balduin med sig. Joscelin betalte 30.000 dinarer til Jawali og tilbød sig selv som gidsel for at garantere betaling af løsesummen. Jawali, der havde brug for allierede mod Mawdud, accepterede tilbuddet og frigav Balduin i sommeren 1108.
Konflikter alt=A coin depicting an armed man holding a sword|right|thumb| Balduins mønt slået i Edessa Balduin drog til Edessa efter sin frigivelse, men Tancred krævede en ed for hans troskab i bytte for byen. Balduin nægtede og drog til Turbessel. Efter at Tancred havde gennemført et angreb på Turbessel, indledte de fredsforhandlinger, men kunne ikke nå et kompromis. Balduin indgik en alliance med Kogh Vasil mod Tancred. Oshin af Lampron sendte også tropper, 300 Petjenegi-ryttere, til at slutte sig til dem. Deres angreb på Fyrstendømmet Antiochia overbeviste Tancred om at acceptere mæglingen fra de katolske prælater, der dømte til fordel for Balduin. Han vendte tilbage til Edessa den 18. september 1108.