Human coronavirus NL63 ('HCoV-NL63') er en art af coronavirus i underslægten Setracovirus i slægten Alphacoronavirus. Den blev identificeret i Nederlandene i slutningen af 2004 i et syv måneder gammelt barn med bronchiolitis
Virussen er en indkapslet, enkeltstrenget (single-stranded) RNA-virus med positiv sense, der trænger ind i værtscellen ved at binde til ACE2-receptoren.
Infektion med virussen er bekræftet over hele verden og kan sættes i forbindelse med mange almindelige symptomer og sygdomme, fra milde til moderat alvorlige øvre luftvejsinfektioner, alvorlig infektion i de nedre luftveje, strubehoste og bronchiolitis.
Virussen findes primært hos små børn, ældre og immunkompromitterede patienter med akut luftvejssygdom. I tempereret klima kan det tillige være sæsonbestemt. En undersøgelse udført i Amsterdam estimerede tilstedeværelsen af HCoV-NL63 i ca. 4,7% af de almindelige luftvejssygdomme. Virussen viste sig at stamme fra flagermus og inficerede paradoxurus.
HCoV-NL63 er en af syv kendte coronavirus der kan inficere mennesker: HCoV-229E, HCoV-OC43, HCoV-HKU1, MERS-CoV, den originale SARS-CoV (eller 'SARS-CoV-1') og SARS-CoV-2 fra 2019/2020. Det anslås at der skete en afvigelse fra HCoV-229E for omkring 1000 år siden, og at virussen sandsynligvis har cirkuleret blandt mennesker i århundreder.
Udviklingen af HCoV-NL63 ser ud til at have involveret rekombination mellem en tidligere (en: 'ancestral') NL63-lignende virus, der cirkulerer i afrikanske Triaenops afer-flagermus og en CoV 229E-lignende virus, der cirkulerer i Hipposideros-flagermus.Tao Y, Shi M, Chommanard C, Queen K, Zhang J, Markotter W, Kuzmin IV, Holmes EC, Tong S. Surveillance of Bat Coronaviruses in Kenya Identifies Relatives of Human Coronaviruses NL63 and 229E and Their Recombination History. J Virol. 2017 Feb 14;91(5):e01953-16. doi: 10.1128/JVI.01953-16. Print 2017 Mar 1. Rekombinerede virus kan opstå, når arvemassen for to virus − viralgenomet − er til stede i samme værtscelle.
Noter og referencer Noter
Referencer
Se også Virusklassifikation – Definition af termer (virus) Bronkie – Åndedrætssystem
Eksterne henvisninger 15px|link= Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Human coronavirus NL63 'Taxon identifiers'. Engelsk hjælpeside til 'taksonindentifikatorer'
Kategori:Coronaviridae