Guderød, Gyderød (dansk) eller Güderott (tysk) er en landsby beliggende 3 km sydøst for Sønder Brarup i det sydøstlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Borne kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører Guderød under Borne Sogn. Sognet lå i Slis Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte DanmarkJens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 528.
Guderød er førstegang nævnt 1352 (reg. cap.). Efterleddet henføres til ga.da. ryth for rydning, forleddet er afledt af personnavnet GythWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 295 eller henføres til et nordisk gud. Byen er formodeligt opført i en ryddet skov, hvor der forhen kan har været et hedensk offerstedJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 157. Med under Guderød regnes Guderodmark og Grabølvad (Grabbelwatt)M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 420. Guderød havde 1987 74 indbyggere. Ved en storband i 1763 brændte tre bygninger ned. 1854 nævnes 6 gårde og to kådnersteder, tilhørende Slils - og Kappel Herred. I 1848 oprettedes en landbsykro med tilsluttede høkeri. Ved vejen til Borne Kirke er der en jagtsten fra Christian 7's tidBerthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 284. Der er flere skovstrækninger i omegnen som Koskov el. Koholt (Kuhholz) ved vejen til Notfeld og Sønder Brarup Skov.
Noter
Kategori:Byer i Angel