thumb|Toyota Vitz (Japan, 1998−2003) Toyota Yaris er en minibil produceret af Toyota Motor. Denne artikel omhandler den første modelgeneration, som var i produktion i årene 1999 til 2006.
Historie Første generation af Yaris er efterfølger for Toyota Starlet og hatchbackudgaven af Toyota Tercel. Modellen findes med benzinmotorer på 1,0 og 1,3 liter med variabel ventilstyring (VVT-i) samt fra marts 2002 en 1,4-liters commonrail-turbodieselmotor (D-4D). Med undtagelse af dieselmotoren har alle motorerne to overliggende knastaksler (DOHC) og fireventilteknik. Desuden findes der fra marts 2001 i nogle europæiske lande en sportsversion, Yaris TS, med en 1,5-liters VVT-i-motor med 106 (senere 105) hk. I Schweiz findes en begrænset specialudgave, Yaris TS Turbo, med 1,5-liters turbomotor med 110 kW (150 hk). Toyotas egen tuningsafdeling TTE tilbyder desuden et kompressorkit, som øger 1,5-motorens effekt til 140 hk. Yaris er designet af Sotiris Kovos.
Kombiinstrumentet er ikke monteret foran førersædet, men derimod i midten af instrumentbrættet, hvor instrumenter og kontrollamper vises på et digitalt display. Yaris TS og TS Turbo har i modsætning til de andre versioner ikke digitale instrumenter men derimod konventionelle viserinstrumenter, men stadigvæk i central position.
Undervognen har fortil MacPherson-ophæng og bagtil en stiv aksel. I forbindelse med dieselmotoren og 1,5-liters benzinmotoren har bilen også bagtil separate hjulophæng.
Modellen kom på markedet i Europa i april 1999, og i USA og Canada kom sedan- og coupéversionerne på markedet i 1999 som Toyota Echo. I Kina blev modellen fra 2002 solgt under navnet Xiali Vizi. Den blev valgt til Årets Bil i Europa 2000.
I marts 2003 fik Yaris og Yaris Verso et facelift med blandt andet en modificeret front og Euro 4-benzinmotorer.
Produktionen blev indstillet i januar 2006 til fordel for anden generation.
Billeder
Yaris Verso Yaris Verso er en mini-MPV på basis af Yaris, produceret mellem november 1999 og december 2005. Ud over hatchbackudgaven som i Japan hedder Vitz og mini-MPV'en Yaris Verso som i Japan hedder FunCargo, findes der også en sedanversion som i Japan hedder Platz og i USA Echo; denne version kom dog ikke til Europa.
Undervognen er teknisk identisk med hatchbackversionens; i nogle tilfælde monteres også her en stiv bagaksel.
Først i starten af 2011 kom der med Verso-S en efterfølger.
Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Yaris i årgangene 1999 til 2005 klassificeret som følger: 2003: Mindst 30 % bedre end middelbilen 2005: Mindst 15 % bedre end middelbilen 2007: Bedre end middelbilen 2009: Som middelbilen 2011: Som middelbilen 2013: Som middelbilen 2015: Som middelbilen 2017: Som middelbilen 2019: Som middelbilen
Tekniske data 1.0 VVT-i 1.3 VVT-i 1.5 VVT-i1.4 D-4D Byggeår4/1999–3/20033/2003–1/200611/1999–3/20033/2003–1/20063/2001–3/20033/2003–1/20063/2002–1/2006 Motorkode 1SZ-FE2NZ-FE2SZ-FE 1NZ-FE1ND-TV Motortype R4-benzinmotorR4-dieselmotor Antal ventiler pr.cylinder 42 Fødesystem MultipointCommonrail Trykladning –Turbolader,ladeluftkøler Køling Vandkøling Boring × slaglængde 69,0 × 66,7 mm75,0 × 73,5 mm72,0 × 79,7 mm 75,0 × 84,7 mm73,0 × 81,5 mm Slagvolume 998 cm³1299 cm³1298 cm³ 1497 cm³1364 cm³ Kompressionsforhold 10,0:110,5:110,0:1 10,5:118,5:1 Maks. effektved omdr./min.50 kW(68 hk)600048 kW(65 hk)600063 kW(86 hk)600064 kW(87 hk)600078 kW(106 hk)600077 kW(105 hk)600055 kW(75 hk)4000 Maks. drejningsmomentved omdr./min. 410044004200420042002000−2800 UdstødningsnormEuro 3Euro 4Euro 3Euro 4Euro 3Euro 4Euro 3 Drivende hjul Forhjul Gearkasse(standardudstyr) 5-trins manuel Gearkasse(ekstraudstyr) –5-trins sekventiel 4-trins automatisk – Topfart () Acceleration 0-100 km/t13,6 sek.13,6 sek.(15,8 sek.) 12,1 sek.(13,1 sek.) 9,0 sek.12,9 sek. Brændstofforbrug pr. 100 kmved blandet kørsel5,7 literBlyfri 955,6 liter(5,4 liter)Blyfri 956,0 liter(6,7 liter)Blyfri 955,6−5,8 liter(6,3 liter)Blyfri 956,9−7,0 literBlyfri 956,8−7,0 literBlyfri 954,2−4,4 literDiesel CO-udslipved blandet kørsel137 g/km134 g/km(129 g/km)144 g/km(160 g/km)133−138 g/km(150 g/km)164−165 g/km162−165 g/km113−117 g/km
Kilder:
Referencer
Eksterne henvisninger
1 Kategori:Minibiler Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1999 Kategori:Biler fra 1990'erne Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Årets Bil i Europa