Færøernes Universitet (færøsk: Fróðskaparsetur Føroya, "Færøernes videnskabssæde") i Thorshavn blev grundlagt den 20. maj 1965 som Academia Færoensis og fik officiel universitetsstatus i 1990.

I dag har universitetet ca 1000 studerende og fem fakulteter (megindeildir): Fakultet for færøsk sprog og literatur ("Føroyamálsdeildin") Fakultet for uddannelse ("Námsvísindadeildin") Fakultet for naturvidenskab og teknologi ("Náttúruvísindadeildin") Fakultet for historie og samfundsvidenskab ("Søgu og Samfelagsdeildin") Fakultet for sundhedsvidenskab ("Deildin fyri heilsu- og sjúkrarøktarvísindi")

Endvidere havde universitetet oprindelig en teologisk afdeling, men denne er nu nedlagt.

Universitetets historie går tilbage til Færøernes Videnskabelige Selskab (Føroya Fróðskaparfelag), som blev grundlagt i 1952. Selskabet havde som hovedformål at skabe et sted for videnskab og forskning på Færøerne. Ved universitetets begyndelse var der kun én professor: Christian Matras, der forinden havde været docent ved Københavns Universitet.

Ved siden af årskurser for studerende i færøsk og naturhistorie arrangerede universitetet offentlige forelæsninger og aftenkursus i færøsk. Færøernes Universitet begyndte også at beskæftige sig med den færøske folklore og kulturarv.

Universitetet udbyder uddannelse på bachelor-, kandidat- og (siden 1996) ph.d.-niveau.

I 2020 udbyder universitetet 11 bacheloruddannelser, fem masteruddannelser og tre bifag.

Professorer

Christian Matras fra 1965, sprog og litteratur Mortan Nolsøe, fra 1986, folklore Jóhan Hendrik Winther Poulsen, fra 1986, nordistik, især færøsk sprog Hans Jacob Debes, fra 1989, historievidenskaberne Jóan Pauli Joensen, fra 1989, civilisationshistorie og socialantropologi Magnus Danielsen, fra 1991, elektroteknik Arne Nørrevang, fra 1995, biologi Eyðun Andreassen, fra 1996, folklore Dorete Bloch, fra 2002, zoologi Morten Sparre Andersen fra 2001, geofysik Malan Marnersdóttir fra 2004, litteraturvidenskab Robert James Brown fra 2004, geofysik Bogi Hansen fra 2006, oceanografi Turið Sigurðardóttir fra 2008, sprog og litteratur Kári á Rógvi fra 2014 til 2015, jura Jógvan í Lon Jacobsen 2016, sprog Gunnar Restorff 2016, matematik Toke Meier Carlsen, matematik Hans Andrias Sølvará 2019, historie Magni Mohr 2019, arbejds- og idrætsfysiologi Firouz Gaini 2019, antropologi Bjørn Kunoy 2019, international lov

Eksterne henvisninger Setur.fo Fróðskaparsetur Føroya (på færøsk og engelsk) Universitetets historie (på engelsk) Faroese Summer Institute – sommerkursus i færøsk sprog og kultur for udlændinge

Kategori:Uddannelse og videnskab på Færøerne Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Tórshavn Kategori:Universiteter Kategori:Etableret i 1965