Dansk Model Jernbane Union (DMJU) er et forbund af danske modeljernbaneklubber, der er stiftet 9. april 1961. DMJU har til formål at fremme samarbejdet mellem danske og udenlandske klubber og fremme interessen for modeljernbane som hobby i Danmark. Der er lidt over 100 klubber med, men alle kan optages, hvis de har mindst tre medlemmer. DMJU repræsenterer de danske klubber i den europæiske organisation MOROP, der udarbejder Normer for Europæiske Modeljernbaner (NEM).Vedtægter, Dansk Model Jernbane Union. Besøgt 7. juni 2021.
DMJU arrangerer hvert år i en weekend udstillingen Modeltog for alle skiftevis øst og vest for Storebælt, typisk i Hovedstadsområdet og Trekantområdet. På udstillingerne deltager en række klubber med modeller og modulanlæg samt en del forhandlere. Desuden er der konkurrencer og et inviteret udenlandsk anlæg.Modeltog for alle, Dansk Model Jernbane Union. Besøgt 7. juni 2021. Derudover har DMJU forskellige andre aktiviteter så som udnævnelse af årets model i forskellige kategorier.Årets Model, Dansk Model Jernbane Union. Besøgt 7. juni 2021.
Historie Forhistorie Den første danske modeljernbaneklub var den stadig eksisterende Dansk Model-Jernbane Klub (DMJK), der blev stiftet i København 25. marts 1938.A. Arendrup og Torben Nellemann i Jernbanehistorisk Selskab - Dansk Model Jernbane Klub - 1938 - 1978 under redaktion af P. Adamsen. Signalposten, 1978. S. 1. Efter Besættelsen kom der flere andre klubber til.Til læserne!, Modeljernbanen 1/1949, s. 2. For eksempel oprettedes de stadig eksisterende Jydsk Model Jernbane Klub i Aarhus i 1945,H.F. Jensen i Kaj Juul-Pedersen (1970), s. 40. Slagelse Model Jernbane Klub i 1946,J.K. Petersen i Kaj Juul-Pedersen (1970), s. 62. Odense Model Jernbane Klub i 1949,Kaj Juul-Pedersen (1970), s. 55. Kalundborg Model Jernbane Klub i 1949Kaj Juul-Pedersen (1970), s. 43. og Modeljernbaneklubben H0 i København i 1949.Kaj Juul-Pedersen (1970), s. 49.
Kaptajn J. Rosenfeldt foreslog at danne en union, men det blev ikke umiddelbart til noget. I stedet enedes alle klubber på et møde i Aarhus 6. marts 1949 om udgivelse af et tidsskrift med Rosenfeldt som redaktør.Ordinær generalforsamling i Dansk Model Jernbane Klub, Modeljernbanen 1/1949, s. 6. Bladet Modeljernbanen blev lanceret i april 1949 som officielt organ for de danske modeljernbaneklubber og bragte artikler om både modeljernbaner og virkelige jernbaner.Forside og indhold i Modeljernbanen 1/1949. At der var grundlag for et blad kunne set ved et års jubilæet i april 1950, idet antallet af danske modeljernbanefolk var steget fra 2-3.000 til 3-4.000, mens antallet af klubber var steget fra 6-7 til 21.Nyt, Modeljernbanen 4/1950, s. 50. Bladet ophørte imidlertid i juni 1952, da Rosenfeldt skulle udstationeres.Til vore læsere!, Modeljernbanen 6/1952, s. 142-143.
I slutningen af 1949 og begyndelsen af 1950 var der en del læserbreve i Modeljernbanen om dannelse af en union. Andr. Skourup fra Haderslev Model Jernbane Klub syntes, at de små og nye klubber ville stå stærkere, når de var sammensluttet med de ældre og stærkere.Læsernes egen side, Modeljernbanen 8/1949, s. 123. DMJK's tidligere formand A. Arendrup mente, at der var stemning for samarbejde, og at en union kunne videreføre indhentede erfaringer. Hans efterfølger Torben Nellemann mente til gengæld, at en union var overflødig, da DMJK allerede have udarbejdet standarder for den da udbredte skala 0 (størrelsesforhold 1:45). Desuden ville det koste i administration og tjenesterejser.Læsernes egen side, Modeljernbanen 1/1949, s. 135. Jydsk Model Jernbane Klubs formand Mogens W. Nielsen pegede på behovet for standarder for skala H0 (størrelsesforhold 1:87), som Modeljernbanen først var ved at udsende. Han foreslog desuden en indkøbscentral, hvor folk kunne få gode og billige materialer.Læsernes egen side, Modeljernbanen 2/1950, s. 30. Det sidste afviste Kolding Model Jernbane Klubs formand K. Moltrup, da produktion af løsdele krævede mange penge og arbejde. Rejser for delegerede ville også tynge de enkelte klubbers økonomi. Samtidig sørgede Modeljernbanen allerede for samarbejde.Læsernes egen side, Modeljernbanen 4/1950, s. 61-62. Modeljernbaneklubben H0's formand O.E. Schön argumenterede modsat for samarbejde men syntes ikke rigtigt, at DMJK som "moderklub" bidrog til det.Læsernes egen side, Modeljernbanen 5/1950, s. 76-77.</ref>
På DMJK's generalforsamling 29. marts 1950 fremsatte bestyrelsesmedlemmerne Poul Erik Clausen og Poul Erik Harby forslag om, at der skulle tages kontakt med andre klubber om dannelse af en union. Det kom dog ikke til nærmere drøftelse på grund af interne uenigheder i klubben om andre emner.Jens Voldmester og James Steffensen i Jernbanehistorisk Selskab - Dansk Model Jernbane Klub - 1938 - 1978 under redaktion af P. Adamsen. Signalposten, 1978. S. 11.Generalforsamling i DMJK af J. Rosenfeldt. Modeljernbanen 5/1950, s. 77. En ekstraordinær generalforsamling 8. maj 1950 endte imidlertid med, at Torben Nellemann trak sig som formand for DMJK, hvorefter Poul Erik Clausen overtog hvervet.Klubmeddelelser, Modeljernbanen 6/1950, s. 95.
I andre lande var der tilsvarende tanker om forbund. Det førte til, at der blev afholdt internationale konferencer i Rüdesheim am Rhein i 1952 og i München i 1953. Her fungerede blandt andet Poul Erik Clausen og James Steffensen som danske repræsentanter. Konferencerne førte til udarbejdelse af de første Normer for Europæiske Modeljernbaner (NEM), så modeltog i en given skala kunne bruges på en hvilken som helst bane i denne skala.Internationalt samarbejde mellem modeljernbaneklubber af James Steffensen. Modelbane-nyt 8/1954, s. 118. Det blev desuden besluttet, at der skulle dannes en international sammenslutning ved den næste konference i 1954. Forud for konferencen sendte DMJK i juni 1954 et forslag til ni andre danske klubber om, at man skulle tilslutte sig den. DMJK ville indtil videre fungere som sekretariat og mellemled. Syv klubber accepterede forslaget og den løse sammenslutning Danske Modeljernbaneklubber (DMK), der kom til at stå som medstifter af det internationale forbund MOROP. Stiftelsen af MOROP fandt sted på en konference i Genova 10.-12. september 1954.Den internationale modeljernbanekongres i Genova af James Steffensen. Modelbane-Nyt 1/1955, s. 5-6. DMK fortsatte i de efterfølgende år som et løst dansk samarbejde, idet det i praksis var Poul Erik Clausen, der fungerede som det nævnte sekretariat og mellemled. Hans mange tjenesterejser for arbejdsgiveren Dansk Brandværns-Komité gav således god mulighed for kontakt med de forskellige klubber rundt om i landet.Poul Erik Clausen af James Steffensen. Modelbane-nyt 5/1959, s. 118.
MOROP-kongressen i 1959 Ved den årlige MOROP-kongres 8.-12. august 1957 i Paris blev det besluttet, at 1959-kongressen skulle finde sted i København.MOROP-kongres i Paris 8.-12. august 1957 af Poul Erik Clausen. Modelbane-nyt 10/1957, s. 157. Kongressen var åben for alle interesserede i jernbaner og modeljernbaner. Af hensyn til omfanget var den danske deltagelse dog begrænset til medlemmer af klubber tilsluttet DMK, som der i 1959 var 13 af. I alt var der deltagere fra 12 lande i kongressen. 310 personer havde tilmeldt sig, men ikke alle kom, blandt andet fordi deltagerne fra Tjekkoslovakiet ikke havde kunnet få rejsetilladelse.MOROP-Kongressen i København 1959, Modelbane-nyt 5/1959, s. 119-127. Af hensyn til de udenlandske besøgende var der i øvrigt indrettet et særlig oplysningsbureau på Københavns Hovedbanegård, der var åbent, når de internationale eksprestog ankom.Vigtig meddelelse vedrørende MOROP i København, Modelbane-nyt 3/1959, s. 69-72.
Forud for den egentlige kongres afholdtes der arbejdsmøder i MOROP's repræsentantskab og tekniske udvalg på Søpavillonen 16.-17. juli 1959. Repræsentantskabet diskuterede en fælles MOROP-plakat og næste års mødested. Det tekniske udvalg diskuterede normer om symboler på spor- og ledningsplaner, kurveradier, dobbelthjertestykker i sporkrydsninger og koblingsholdere til skala H0.
Selve kongressen begyndte 18. juli, hvor der var udstilling på Københavns Hovedbanegård. Udstillingen bestod primært af modeller af ældre og nyere tog og lokomotiver bygget af medlemmer af danske klubber, mens Jernbanemuseet blandt andet bidrog med et par modeller af færger.MOROP-kongressen, Modelbane-nyt 4/1959, s. 82-84. Derefter var der rundtur med sporvogn, hvor især benyttelsen af museumsvogne var populært. Den egentlige generalforsamling i MOROP fandt sted på Søpavillonen. 19. juli var der udflugt med Nord-Express og Storebæltsfærge til Nyborg og dampsærtog derfra til Odense. Her var der besøg i fjernstyringscentralen, idet der samtidig var arrangeret besøg i H.C. Andersens Hus for damerne. Tilbageturen gik med færge Knudshoved-Halskov og besøg hos Slagelse Modeljernbaneklub. Ved Roskilde var der arrangeret kapløb mellem damp- og diesellokomotiv, hvor dampen til deltagernes jubel vandt. 20. juli var der udstilling af ældre og nyere tog på Østerport Station, udflugt til DSB's centralværksted samt besøg hos københavnske modeljernbaneklubber. På kongressens sidste dag, 21. juli, var der udflugt med tog til Helsingør og færge derfra til Helsingborg. Derefter kørtes med særtog med skinnebusser til Malmö, hvor der var foredrag om stationen og besøg på maskindepotet. Til sidst sejledes tilbage til København, hvor kongressen sluttede.
Poul Erik Clausen havde lagt et stort arbejde i kongressen og blev hyldet af deltagerne for det. Men kun seks dage efter, 27. juli, døde han af en blodprop, 43 år gammel. En medvirkende årsag var antageligt, at arbejdet med kongressen havde slidt ham op.Ulf Holtrup i Jernbanehistorisk Selskab - Dansk Model Jernbane Klub - 1938 - 1978 under redaktion af P. Adamsen. Signalposten, 1978. S. 16. Han blev efterfulgt som DMJK's formand af Jens Voldmester i 1959-1960 og af E. Albrechtsen i 1960-1962. E. Albrechtsen arbejdede som formand på at rette op på klubbens økonomi, der var blevet anstrengt af kongressen. Desuden arbejdede han videre med Clausens idé om en union for danske modeljernbaneklubber. Gennem et par år blev der holdt en række møder med andre klubber om det.E. Albrechtsen i Jernbanehistorisk Selskab - Dansk Model Jernbane Klub - 1938 - 1978 under redaktion af P. Adamsen. Signalposten, 1978. S. 15-16.
Stiftelsen I begyndelsen af 1961 inviterede DMK til dannelse af en egentlig sammenslutning for alle danske modeljernbane- og jernbaneinteresserede. Sammenslutningen skulle fungere som bindeled mellem dem, repræsentere dem i MOROP og afholde fælles arrangementer. Både modeljernbaneklubber og enkeltpersoner kunne blive medlemmer.Jernbaneklub og sammenslutning af danske modeljernbaneklubber, Modelbane-nyt 1/1961, s. 23. Stiftelsen fandt sted 9. april 1961 på Ungdomsborgen (Hotel LillevangHotel Lillevangs historie, Hotel Lillevang. Besøgt 10. juni 1961.) i Slagelse i forbindelse med Slagelse Model Jernbane Klubs 15 års jubilæum, hvor mange klubber i forvejen var repræsenteret. Der deltog ti modeljernbaneklubber samt den tidligere på året stiftede Dansk Jernbane-Klub. Da man ønskede, at fremtidige jernbaneklubber også skulle være med i sammenslutningen, var der en del diskussion om navnet. Man endte med Sammenslutningen af Danske Modeljernbaneklubber og Jernbanevenner (SDMJK & JV).Løst og fast, Modelbane-nyt 3/1963, s. 59.1961 - DMJU 40 år - 2001, hæfte udgivet ved DMJU-udstillingen i november 2001, s. 5. Jernbaneklubberne syntes imidlertid, at sammenslutningen alligevel ikke var noget for dem. I december 1961 blev sammenslutningens navn derfor ændret til det stadig benyttede Dansk Model Jernbane Union (DMJU).