thumb|Illustration af reinkarnation. Reinkarnation - også kaldt sjælevandring - er et begreb inden for en række religioner. Begrebet betegner troen på, at et menneskes sjæl ved det fysiske legemes død forlader legemet, lever i en ikke-fysisk (åndelig) verden i en periode, og derefter genfødes (reinkarneres) i et nyt legeme (et foster). Denne proces gentager sig mange gange, ifølge troen på reinkarnation.
Troen på reinkarnation er stigende i den vestlige verden. I en undersøgelse foretaget af Pew Forum i 2009 udtrykte 22% af amerikanske kristne en tro på reinkarnation.Many Americans Mix Multiple Faiths Et voksende antal danskere accepterer reinkarnation.Vi savner svar på livets største spørgsmål: Døden Af Anne Katrine Gottfred Jensen og Bjørg Tulinius 5. november 2015 på kristeligt-dagblad.dk Hentet 7. juli 2020. . Ifølge Den Danske Værdiundersøgelse fra 2017 tror 24 procent af danskerne på reinkarnation, mens 39 procent i almindelighed tror på et liv efter døden.Ny undersøgelse: Hver fjerde dansker tror på reinkarnation | Kristeligt DagbladUndersøgelse: Hver fjerde dansker tror på reinkarnation
Ordet "reinkarnation" stammer fra latin, og det betyder bogstaveligt "at træde ind i kødet igen" ("re in carne": "igen i kødet"). "Reinkarnation" refererer til troen på, at en del af ethvert menneske fortsætter med at eksistere efter døden. Denne del er "sjælen" eller "bevidstheden", og det er denne del af mennesket, der "træder ind i kødet igen" i forbindelse med, at et menneske bliver født. Der sker en ny inkarnation af sjælen.
Reinkarnationstro varierer fra kultur til kultur. Der findes eksempler på en tro på, at udviklingen gennem de mange inkarnationer omfatter et dyrestadium: De enkelte sjæle har gennemgået en række inkarnationer som dyr, inden de er nået frem til menneskestadiet.Mahatma Gandhi: Om mit liv, s. 18. Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 8. I tidligere tider fandtes der eksempler på troen på, at et menneske i en ny inkarnation kan blive til et dyr eller en plante. Moderne tilhængere af reinkarnationstanken afviser dog denne mulighed. Et menneske kan ikke reinkarnere som et dyr.Christmas Humphreys: Karma og genfødelse, s. 67. Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s.17.
Reinkarnationslæren I de tidligste tekster, der handler om reinkarnation (i Indien og Grækenland), findes der ikke en detaljeret lære om reinkarnation. En sådan kommer først i tekster fra 1800-tallet og især i tekster fra 1900-tallet. I det følgende skal der redegøres for hovedpunkterne i reinkarnationslæren. Reinkarnationsprocessen Læren om reinkarnation forudsætter, at mennesket består af to dele: en åndelig del og en fysisk del (sjæl og legeme). I forbindelse med døden forlader sjælen legemet. Legemet går langsomt i opløsning, mens sjælen lever videre i en åndelig verden. På et tidspunkt vender sjælen tilbage til den fysiske verden, idet den bliver reinkarneret, dvs. går ind i et nyt menneskelegeme (et foster). Når det nye menneskelegeme (normalt efter ca. 80 år) dør, forlader sjælen atter legemet og lever videre i den åndelige verden, indtil den bliver inkarneret i et nyt legeme.Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 8.
Hele denne proces gentager sig mange gange, indtil sjælen er blevet etisk renset og fuldkommengjort, så den ikke mere behøver at blive inkarneret i den fysiske verden. Det er kun de ufuldkomne sjæle, der bliver inkarneret. Befrielsen fra de gentagne inkarnationer beskrives ofte som en frelse.
Tidsrummet i den åndelige verden mellem to inkarnationer kan variere fra nogle få timer til flere hundrede år (afhængigt af, hvilken fremstilling af reinkarnationsprocessen der er tale om). En sjæl, hvis sidste inkarnation har varet få år, vil som regel få en kort periode i den åndelige verden. Tilsvarende vil perioden som regel være meget længere, hvis der er tale om et gammelt menneske, der er død mæt af dage. Den gamle har brug for en længere hvile- og fordøjelsesperiode på det åndelige plan.Asger Lorentsen: Menneskets åndelige rejse, s. 41.
I perioden i den åndelige verden skal sjælen vænne sig til, at denne verden fungerer på en anden måde end den fysiske verden. Den åndelige verden er en verden uden for rum og tid, og kommunikation foregår ikke med ord. Det er en tankens verden. Det er en verden af vibrationer. Her er man fri for den fysiske verdens begrænsninger. Her hersker kærlighed og ubekymrethed, og her kan man opleve en ubeskrivelig lykke.Helen Wambach: Livet inden livet, s. 31. Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 11
Man kan give og modtage kærlighed frit, og man kan udfolde sine medmenneskelige, kunstneriske og intellektuelle evner. Alle sjæle er inddelt efter vibrationer og interesser. Det er således kun den enkelte sjæls evner, der sætter grænsen for dens udfoldelsesmuligheder.Asger Lorentsen: Menneskets åndelige rejse, s. 115-16.
Livet i den åndelige verden er som en ferie fra jordelivets arbejde og lidelser. I den åndelige verden kan sjælen nyde frugterne af, hvad den har lært i sin netop overståede inkarnation, og den kan samle kræfter til sin næste inkarnation. Samtidig kan sjælen fordøje, hvad den har lært og oplevet i den netop overståede inkarnation.Asger Lorentsen: Menneskets åndelige rejse, s. 113-14.
På et tidspunkt skal sjælen ned til et nyt liv (reinkarnere). En grund til, at sjælen reinkarnerer, er, at den nu ønsker at få nogle anderledes oplevelser end oplevelserne i den åndelige verden. Her er der ikke nogen modstand, for her indretter oplevelserne sig efter sjælens tanker og ønsker. Men nu ønsker sjælen at opleve en kontrast til dette liv, der er begyndt at kede den lidt.Asger Lorentsen: Menneskets åndelige rejse, s. 27. Den ønsker at opleve modstand, frustrationer og lidelser. Alt det kan den få i den fysiske verden.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s.74-75.
Sjælen ønsker at fremme sin åndelige udvikling, og det kan kun for alvor ske i den fysiske verden. Kun i den fysiske verden kan sjælen opleve den modstand og lidelse, som udvikler og forædler den. Kun her kan den udvikle den empati og forståelse, som er nødvendig for at udvikle kærlighedsevnen. Hovedformålet med at leve de mange liv er at lære at elske.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s.77.
Sjælen planlægger sin nye inkarnation i samråd med åndelige væsener.Helen Wambach: Livet inden livet, s. 49-52. Det planlægges, hvem sjælens forældre i den nye inkarnation skal være, hvilket miljø sjælen skal fødes ind i, og hvad sjælen skal lære i den nye inkarnation.
Ikke alt er forudbestemt i den nye inkarnation. Men det er forudbestemt, hvilke opgaver sjælen skal løse. Sjælen har dog en fri vilje med hensyn til, hvordan den løser disse opgaver.
Sjælens opgaver i den nye inkarnation kan f.eks. være at gøre nogle bestemte gode gerninger mod andre mennesker. Det kan også være at lære at acceptere andre mennesker som de er. Eller det kan være at lære ægte medfølelse og empati.Helen Wambach: Livet inden livet, s. 37-40 og s. 65.
Når sjælen reinkarnerer, slettes minderne om de tidligere inkarnationer. Formålet hermed er at beskytte sjælen mod den belastning, der ligger i at kunne huske alt det, der er sket tidligere, ikke mindst de mange ulykker og smerter, som er en del af menneskelivet. En sådan hukommelse ville forhindre, at sjælen kan koncentrere sig om den nuværende inkarnation og dens opgaver.Asger Lorentsen: Menneskets åndelige rejse, s. 37. Christmas Humphreys: Karma og genfødelse, s. 68-69.
I hver inkarnation lærer sjælen noget, som den kan bruge i sin næste inkarnation. Den kan for eksempel lære en øget forståelse og medfølelse på baggrund af nogle bestemte lidelser, den gennemgår. Ganske vist kan den i sin næste inkarnation ikke huske præcist, hvad den oplevede i denne inkarnation. Men følelserne og fornemmelserne fra de gennemgåede lidelser ligger stadig i sjælens underbevidsthed. Medfølelse skyldes en ubevidst erindring om et tidligere livs lidelser.Martinus: Livets bog 2, s. 583.
Karmaloven Reinkarnationslæren er næsten altid forbundet med en karmalære. "Karma" er et sanskrit-ord, der betyder "handling". I forbindelse med karmalæren bruges udtrykket "karma" om den energi, der affødes af en handling, og som udløser en skæbne, eventuelt i et senere liv. Karma er som en magnet, der tiltrækker og udløser den skæbne, som sjælen skal have. Karmaudløsningen reguleres af åndelige væsener - "karmiske agenter" - som sørger for, at karmaen bliver udløst på det mest hensigtsmæssige tidspunkt.Christmas Humphreys: Karma og genfødelse, s. 25-26.
Alt hvad man sender ud - handlinger, ord, tanker - vil vende tilbage til en selv på en eller anden måde. Et menneskes handlinger bestemmer dets fremtidige skæbne - eventuelt dets skæbne i et fremtidigt liv. I den forbindelse bruges udtrykket karmaloven. Denne lov formuleres ofte med ordsproget "Som du sår, skal du høste". Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 8-9.
Ifølge reinkarnationslæren former karmaloven sig ofte på den måde, at man vil komme ud for den samme skæbne, som man har tilføjet andre. Hvis man som far har behandlet sine børn kærligt, vil man i et senere liv blive født hos kærlige forældre. Omvendt vil den far, der har handlet ukærligt og ufølsomt over for sine børn, i et senere liv få en barndom hos ukærlige forældre. Den rige godsejer, der har udsuget de fattige, vil i et senere liv komme til at sulte. Og så videre.Karl Aage Kirkegaard: New Age - religion eller videnskab, s. 40-41.
Den ubehagelige skæbne bevirker, at personen bliver tilskyndet til ikke at udsætte andre for det, som vedkommende nu på sin egen krop og sjæl bliver udsat for. Der er således en pædagogisk tanke bag karmaloven: Meningen er, at man skal lære aldrig mere at gøre det forkerte.
Den lærdom, man får på denne måde, vil følge en til det næste liv. Ganske vist kan man til den tid ikke huske præcist, hvad man oplevede i det tidligere liv. Men følelserne fra de lidelser, man oplevede, har man med i underbevidstheden.Asger Lorentsen: Det kosmiske menneske, s. 191.
Karmaloven siger altså, at der er en årsagssammenhæng mellem handling og skæbne: Som du sår, skal du høste. Man kan slutte fra handling til skæbne. Men man kan ikke slutte fra skæbne til handling. Hvis man ser en hjemløs tigger, så kan man ikke med sikkerhed slutte sig til, at vedkommende har handlet meget ukærligt i et tidligere liv. Karmaprincippet kan nemlig vige for et andet princip, der går ud på, at en sjæl selv kan vælge at få et lidelsesfuldt liv, fordi den har et ønske om at blive mere forstående og kærlig – ikke fordi den har gjort bestemte ukærlige handlinger i et tidligere liv. Dette princip kan forklare, hvorfor mange meget næstekærlige mennesker kan have meget hårde og vanskelige liv.Asger Lorentsen: Menneskets åndelige rejse, s. 74-76.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 83.
Oprindelsen Oprindelsen til reinkarnationstroen er uklar. De tidligste tekster, der omtaler den, stammer fra Indien og Grækenland. Reinkarnationstroen er dog uden tvivl meget ældre end disse tekster.
Indien I hinduismens ældste tekster, Vedaerne, optræder reinkarnationstanken endnu ikke. I Upanishaderne, hvoraf de ældste dateres til perioden fra 800 til 600 f.Kr., er det dog et væsentligt tema.Helmut Zander: Geschichte der Seelenwanderung in Europa. Alternative religiöse Traditionen von der Antike bis heute, s. 25 og 31–34. I Brihadaranyaka-Upanishad, som anslås at stamme fra ca. 600 f.Kr., har vi en af de tidligste formuleringer af reinkarnationstanken: