Guvernøren i New South Wales er den australske monarks repræsentant i delstaten New South Wales. De australske delstatsguvernører udfører forfatningsmæssige og ceremonielle funktioner på delstatsniveau på samme måde, som generalguvernøren i Australien gør det på nationalt niveau. Guvernøren udnævnes af monarken efter henstilling fra premierministeren i New South Wales for en ikke fastlagt periode, men normen er fem år. Den nuværende guvernør er den pensionerede dommer Margaret Beazley, som efterfulgte David Hurley 2. maj 2019.
Embedet stammer fra 1788, da Arthur Phillip blev den første koloniguvernør i New South Wales. Den nuværende udgave af embedet blev indført med dannelsen af den australske stat i 1901 og New South Wales' forfatning fra 1902. Efter forfatningen handler guvernøren efter råd fra regeringen i New South Wales. Ultimativt, repræsenterede guvernøren dog den britiske regering, men embedet har gradvist fået mindre indflydelse med australske lovændringer i 1942 (Statute of Westminster Adoption Act 1942) og 1986 (Australia Act 1986), efter hvilke guvernøren blev den direkte, personlige repræsentant for den australske monark.
Udnævnelse thumb|upright|Sir John Northcott var den første australskfødte, som blev udnævnt til guvernør (1946–57).
Guvernørembedet beskrives i New South Wales' forfatning fra 1902. Den australske monark godkender, efter råd og anbefaling fra premierministeren i New South Wales, udnævnelsen af en guvernør. Den nyudnævnte guvernør får tildelt ordenen Companion of the Order of Australia (AC).
Guvernøren sidder normalt i mindst fem år, men det er ikke lovbestemt. Teknisk set sidder guvernøren kun så længe monarken ønsker det. Premierministeren kan derfor anbefale, at guvernøren bliver siddende i en længere periode. Guvernøren kan også træde tilbage, og tre er døde i embedet. Under disse omstændigheder eller hvis guvernøren forlader landet i mere end én måned, overtager viceguvernøren i New South Wales (som siden 1872 har været højesteretspræsidenten i New South Wales) alle guvernørens beføjelser og pligter.
Udvælgelse Mellem 1788 og 1957 var alle guvernører født uden for New South Wales og var ofte fra den britiske adelstand. Australien fik først med Australian Citizenship Act i 1948 et uafhængigt australsk statsborgerskab, men længe før havde der været et ønske om, at guvernørerne skulle være født i Australien. Den første australskfødte guvernør i New South Wales var Sir John Northcott, der blev indsat 1. august 1946. Han var dog født i Victoria, og det var først med udnævnelsen af Sir Eric Woodward i 1957, at en person født i New South Wales fik posten. Denne praksis fortsatte til 1996, da dronning Elizabeth 2. udnævnte London-fødte Gordon Samuels til guvernør.
Selvom guvernørerne ikke måtte være partimedlemmer, var de ofte tidligere politikere, og mange var medlemmer af det britiske House of Lords på grund af deres adelige baggrund. De første guvernører var alle officerer i militæret og over halvdelen af guvernørerne har haft en militær baggrund. Den første kvindelige guvernør var Marie Bashir, som blev valgt i 2001.
Rolle Da den australske monark ikke bor i New South Wales, er guvernørens primære opgave at varetage monarkens forfatningsmæssige forpligtelser.Australia Act 1986, s 7.
thumb|right|Lord Wakehurst aflægger ed som guvernør ved sin ankomst til Sydney i 1937. Ifølge forfatningen fra 1902 er det guvernøren, som udpeger medlemmerne af regeringen i New South Wales. Regeringen skal så formelt tilbyde monarken og guvernøren rådgivning om udøvelsen af de royale priviliegier. Efter konventionen er det guvernøren, som skal vælge en person fra parlamentet, der skal være premierminister og er i stand til at danne en regering. Det vil normalt være den person, der har størst tilslutning i underhuset. Premierministeren rådgiver herefter guvernøren om udpegelse af andre medlemmer af parlamentet til kabinettet (regeringen). I praksis er det kun fra kabinettet, at monarken og guvernøren modtager rådgivning, om udøvelsen af deres magt. I denne egenskab underskriver og proklamerer guvernøren nu lovgivning. Guvernøren skal også udnævne lederne af både overhus og underhus i New South Wales efter indstilling fra henholdsvis overhusets og underhusets medlemmer samt dommere til såvel højesteret, distriktsretter og lokale retter efter indstilling fra premierministeren eller kabinettet. Indstillingerne fra kabinettet er normalt bindende, men monarken og guvernøren kan undtagelsesvis gøre brug af nogle rettigheder, som giver monarkiet mulighed for at sikre sig mod en ministers magtmisbrug. Sidste gang det skete var i 1932, da guvernøren Sir Philip Game afsatte premierminister Jack Lang.
Guvernøren er ifølge forfatningen den eneste, der kan indkalde parlamentet. Derudover har guvernøren andre pligter i monarkens fravær. Det gælder afholdelsen af en trontale, når parlamentet hjemsendes eller opløses. Guvernøren godkender lovforslag i monarkens navn og kan også nedlægge veto eller overlade beslutningen helt til monarken. I moderne tid er der ingen guvernører, som ikke har godkendt parlamentets lovforslag. Da kabinettet udfører de fleste forfatningsmæssige funktioner, udfører guvernøren primært ceremonielle opgaver. Guvernøren er vært for den australske royale familie, når denne besøger New South Wales. Ligeledes er guvernøren vært for andre gæstende royale og statsoverhoveder. Guvernøren modtager også akkreditiver og rappelskrivelser fra udenlandske generalkonsuler i Sydney. Den delstatsguvernør, der har siddet længst, vikarierer for Australiens generalguvernør, når denne er ude af Australien. Den sidste guvernør fra New South Wales, der havde denne rolle var Marie Bashir.
Guvernøren har også til opgave at uddele forskellige nationale ordener og medaljer. De vigtigste, som AC (Companion of the Order of Australia) og Victoriakorset, uddeles dog kun af generaluvernøren. Guvernøren er honorær oberst i Royal New South Wales Regiment (siden 1960), honorær brigadegeneral i 22. (City of Sydney) Eskadrille, Royal Australian Air Force (siden 1937) og honorær kommandør i Royal Australian Navy. Guvernøren er også Chief Scout i spejderbevægelsen i New South Wales.
Tidligere og nuværende guvernørflag
Historie thumb|Den første flåde i Botany Bay ved rejsens ende i 1788. Ankomsten markerede grundlæggelsen af kolonien New South Wales og dermed også embedet som guvernør. Med undtagelse af kronen selv er guvernørposten i New South Wales det ældste embede i Australien. Kaptajn Arthur Phillip indtog posten som guvernør i New South Wales 7. februar 1788, da kolonien New South Wales, den første britiske bosættelse i Australien, blev officielt proklameret. De første koloniguvernører var nærmest enevældige på grund af den lange afstand til Storbritannien. Først i 1824 blev der nedsat et råd, New South Wales Legislative Council, der skulle rådgive guvernøren.NSW Parliament. History of the Legislative Council . Hentet 10. august 2007.
Fra 1850 til 1861, havde guvernøren i New South Wales titlen generalguvernør. Det var et tidligt forsøg på indføre føderalisme af den britiske koloniminister Earl Grey. Al kommunikation mellem de australske kolonier og den britiske regering skulle gå gennem generalguvernøren, og de andre kolonier havde viceguvernører. Da South Australia (1856), Tasmanien (januar 1855) og Victoria (maj 1855) fik egne regeringer, fik monarkens repræsentanter igen titel af guvernør. Selvom han ikke længere fungerede som generalguvernør, beholdt Sir William Denison titlen, til han trak sig tilbage i 1861.
De seks britiske kolonier i Australien blev forenet i 1901 da staten Australien blev dannet. New South Wales og de andre kolonier blev delstater i det føderale system med forfatningen Constitution of Australia. I 1902 fik New South Wales også en ny forfatning, som beskrev guvernørens rolle som monarkens repræsentant, der agerer efter råd fra regeringen. Lige som generalguvernøren og de andre delstatsguvernører, var guvernøren i New South Wales i årene efter føderationens dannelse både statsoverhoved og forbindelse mellem regeringen i New South Wales og den britiske regering i London. Den britiske indblanding i australske forhold faldt dog gradvis i de følgende år.
thumb|right|Eksemplar af Australia Act 1986 (UK) med dronningens underskrift udstilles i Canberra I 1942 vedtog Australien en ny forfatning, Statute of Westminster Adoption Act 1942, som formaliserede Australiens status som dominion efter den britiske Statute of Westminster fra 1931. Selv om Australien og Storbritannien har den samme monark, fungerer denne person i forskellige roller som monark i hver dominion. Konventionen om at monarken i australske affærer regerer efter råd fra australske ministre og ikke britiske ministre, blev nedfældet som lov.
Statute of Westminster betød ingen ændringer for de australske delstater, og i New South Wales vedblev guvernøren formelt at være en repræsentant for den britiske monark. Dette arrangement virkede ikke i overensstemmelse med Australiens status som uafhængig dominion og den federale struktur. Efter mange forhandlinger mellem den australske stat, delstatsregeringerne, den britiske regering og Buckingham Palace, fjernede man i den nye forfatning, Australia Act 1986, alle forfatningsmæssige roller som den britiske monark og den britiske regering havde i de australske delstater. Guvernøren i New South Wales var herefter den australske monarks personlige repræsentant i delstaten.
Residenser og husholdning Government House alt=|thumb|Government House i Sydney er guvernørens officielle residens Ved sin ankomst til Sydney i 1788 boede guvernør Phillip i et midlertidigt hus af træ og lærred, før man byggede et rigtigt hus der, hvor Bridge Street og Phillip Street nu krydser hinanden. Denne regeringsbygning (Government House) blev udvidet og repareret af de næste otte guvernører, men var gennemgående i dårlig stand og blev forladt, da guvernøren flyttede til den nye regeringsbygning (også kaldet Government House), tegnet af Edward Blore og Mortimer Lewis, i 1845.
Med samlingen af de australske kolonier i 1901, blev det annonceret, at Government House skulle være den nye australske generalguvernørs anden bolig i Australien. Derfor lejede regeringen i New South Wales bygningen Cranbrook i Sydney-forstaden Bellevue Hill til guvernøren. I 1913 flyttede generalguvernøren til det nybyggede Admiralty House. Guvernør Sir Gerald Strickland, blev dog boende i Cranbrook fra 1913 til 1917, men hans efterfølger boede igen i Government House.
16. januar 1996 annoncerede premierminister Bob Carr, at den næste guvernør ville blive Gordon Samuels, og at han hverken ville bo eller arbejde i Government House. Ligeledes ville han fortsat være formand for New South Wales Law Reform Commission (lovreformkommission). Om ændringerne sagde Carr, at guvernørembedet i mindre grad skulle forbindes med pomp og pragt, have færre anakronistiske protokoller og være mere folkelig.The Queen's Other Realms: The Crown and Its Legacy in Australia, Canada and New Zealand, Peter John Boyce, Federation Press, 2008, page 165
I oktober 2011 annoncerede premierminister Barry O'Farrell, at guvernøren, Marie Bashir, ville flytte ind i Government House, da det var det, det var bygget til, og man alligevel skulle have en bolig klar den dag en guvernør uden for Sydney blev valgt.
Sommerbolig alt=|thumb|"Old" Government House i Parramatta. Udover den primære residens i Sydney, har mange guvernører også følt behovet for en sommerbolig for at undslippe de høje temperaturer i Sydney om sommeren. I 1790 fik guvernør Phillip bygget en bolig i Parramatta. I 1799 fjernede den anden guvernør, John Hunter, resterne af Arthur Phillips hytte og byggede en mere permanent bolig samme sted, som i dag kaldes Old Government House. Denne residens blev benyttet indtil Government House stod færdig i 1845. Flere af de efterfølgende guvernører havde også en sommerbolig uden for Sydney.