__NOTOC__ Begivenheder Asien Det østromerske rige kom i krig med Persien. Krigen blev kort og ændrede ikke noget i magtforholdet. Kilderne mener, at konflikten skyldtes forfølgelser af kristne, iværksat på ordre af den nye persiske konge, Bahram 5. I det sydkinesiske Liu Song rige blev den afsatte kejser Di myrdet på ordre af den nye, kejser Wu. I det nordlige Kina blev de sidste rester af det Vestlige Liang (et af "De 16 kongeriger") erobret af det Nordlige Liang.

Europa Årets romerske consuler var i vest den tidligere prætorianske præfekt (over Gallien) Agricola og i øst Eustatius, der var præfekt over det østlige præfektur. 8. februar - Constantius fik titlen augustus og blev dermed medkejser til Honorius i det Vestromerske rige. Constantius havde i flere år i praksis regeret over landet. 7. juni – Kejser Theodosius II giftede sig med Aelia Eudocia. Brylluppet fejredes i Konstantinopel med hestevæddeløb i byens Hippodrom. 2. september - Constantius døde efter kort tids sygdom.

Dødsfald 2. september – Constantius, nykåret medkejser af det Vestromerske rige. Li Xun, den sidste kejser af det Vestlige Liang. Begik selvmord, da hans residensby Dunhuang blev erobret.

Eksterne henvisninger

21