Vito Genovese (født 21. november 1897, død 14. februar 1969) var en italienskfødt amerikansk gangster og mafiamedlem. Genovese blev en indflydelsesrig gangster under forbudstiden i USA, hvor han udførte flere opgaver for den amerikanske mafia. Han arbejdede tæt sammen med sin barndomsven Lucky Luciano, der blev en af de vigtigste personer i organiseringen af den organiserede kriminalitet i USA. Genovese var en del af Castellammarese-krigen i begyndelsen af 1930'erne og var med til at forme den amerikanske mafia i årene herefter.

Sammen med Luciano var Vito Genovese aktiv i internationaliseringen af handlen med heroin. Han flygtede i 1937 til Italien for at undgå tiltale for drab. I Italien støttede han Benito Mussolinis fascistiske regime, muligvis af frygt for at blive sendt retur til USA. Ved de allieredes invasion af Italien i 1943 skiftede han side og hjalp de amerikanske tropper i landet. Han vendte tilbage til USA i 1945.

Efter tilbagekomsten blev han igen tilknyttet til Lucianos mafiafamilie, der var ledet af Luciano fra udlandet og af Frank Costello. Genovese havde et ønske om at blive familiens overhoved, men Luciano var imod dette. I 1957 gennemførte han en række drab, der skulle sikre ham magten over mafiaen og De fem familier. Han arrangerede likvideringen af mafiabossen Albert Anastasia og forsøgte af likvidere Frank Costello. Costello trak sig herefter tilbage, og Vito Genovese overtog familien uden at Luciano kunne hindre dette. Familien tog herefter navnet Genovese-familien.

Efter magtovertagelsen i 1957 indkaldte han til et møde blandt mafiabosserne i byen Apalachin, hvor hans magt skulle cementeres. Mødet blev imidlertid opdaget af politiet, der arresterede mange af deltagerne, og selv om de færreste fik alvorlige straffe, mistede Genovese prestige grundet det fejlslagne møde. I 1959 blev han tiltalt og idømt 15 års fængsel for narkokriminalitet. Det er antaget, at der var blevet lagt en fælde for Vito Genovese, og at Luciano var involveret heri. Han forsøgte at drive familien videre fra fængslet, men hans kontrol var mindsket. Han døde i fængslet den 14. februar 1969.

Opvækst og de tidlige år i New York Vito Genovese blev født den 21. november 1897 i landsbyen Risigliano i provinsen Napoli. To af hans brødre blev senere en del af Genovese-familien, ligesom Vitos fætter Michael Genovese blev mafiaboss i en mafiafamilie i Pittsburgh.Bureau of Narcotics, Sam Giancana, The United States Treasury Department. Mafia: The Governments Secret File on Organized Crime. p. 307) .

Vito Genovese gik ud af skolen i Italien efter det der svarer til femte klasse. Da han var 15 i 1913 emigrerede han til USA med sin familie, der slog sig ned i Little Italy på Manhattan.Philip Carlo The Ice Man: Confessions of a Mafia Contract Killer (pp. 68–69) . Genovese begyndte sin kriminelle løbebane som ung ved at stjæle varer fra de handlendes salgsboder og -vogne og ved at løbe ærinder for de lokale gangstere. Senere samlede han penge ind fra folk, der spillede i ulovlige lotterier og spil. Da han var 19, sad han i fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.

I 1920'erne begyndte Genovese at arbejde for Giuseppe "Joe the Boss" Masseria, gangsteren, der senere blev leder af en magtfuld gruppe gangstere, der senere skulle blive til den mafiafamilie, som Genovese blev leder af. Genovese kendte Salvatore Lucania (senere kendt som "Lucky" Luciano) og Frank Costello, der alle var tilknyttet Masserias bande. Luciano kendte Arnold "The Brain" Rothstein, der hurtigt så mulighederne i spiritusforbuddet, og som fik de unge gangstere til at etablere en virksomhed med smugling og ulovligt salg af spiritus.Stolberg, p. 119 Luciano, Frank Costello, og Genovese startede deres egen bootlegging-operation med finansiering fra Rothstein.

Genovese blev i 1930 tiltalt for falskmøntneri, da politiet fandt falske pengesedler med et pålydende på 1 million dollars i et værksted i Brooklyn. Senere på året blev han tiltalt for drabet på Gaetano Reina, en konkurrerende gangster fra the Bronx. Reina havde været allieret med Masseria, men Masseria besluttede at likvidere ham, da han mistænkte ham for at samarbejde med Masserias ærkerival Salvatore Maranzano. Genovese likviderede angiveligt Reina den 26. februar 1930, da han skød ham i hovedet med et haglgevær, da Reina forlod sin elskerindes hus i the Bronx.Milhorn p. 221Sifakis p. 277 Masseria tog derefter direkte kontrol over Reinabanden.

Castellammarese-krigen

I 1930 brød spændinger mellem Joe "the Boss" Masserias bande og Salvatore Maranzanos bander ud i lys lue. Under konflikten indgik Lucky Luciano en hemmelig aftale med Maranzano om, at Luciano ville sørge for, at Masseria blev likvideret mod til gengæld at blive Maranzanos næstkommanderende og at overtage Masserias aktiviteter. Masseria blev inviteret til en restaurant på i Coney Island den 15. april 1931, hvor han blev likvideret mens Luciano havde forladt bordet.Raab, Selwyn. Five Families: The Rise, Decline, and Resurgence of America's Most Powerful Mafia Empires . New York: St. Martin Press, 2005. Drabsmændene var angiveligt Genovese, Albert Anastasia, Joe Adonis og Benjamin "Bugsy" Siegel;Sifakis, (2005). pp. 87–88 Luciano overtog herefter Masserias familie med Genovese som næstkommanderende ("underboss").

Luciano og Genovese var imidlertid også utilfredse med Salvatore Maranzano, og da Luciano blev advaret om, at Maranzano planlagde at likvidere ham og Genovese, besluttede Luciano i stedet at likvidere Maranzano. Den 10. september 1931 beordrede Maranzano Luciano, Genovese og Frank Costello til et møde på sit kontor formentlig for at likvidere de tre. Luciano sendte i stedet ved hjælp af Meyer Lansky og Siegel fire jødiske gangstere til Maranzanos kontor, hvor de dræbte Maranzano."Lucky Luciano: Criminal Mastermind," Time, Dec. 7, 1998 Luciano var herefter den mest magtfulde gangster i New York, og han dannede kort efter organisationen The Commission, der skulle sørge for organiseringen af mafiaen, fordele territorier og mægle i konflikter mellem de forskellige grupperinger.

Genoveses første hustru, Donata Ragone, døde i 1931 af tuberkulose, og Genovese meddelte kort efter, at han ville gifte sig igen med sin kusine Anna Petillo, der imidlertid allerede var gift med Gerard Vernotico. Vernotico blev den 16. marts 1931 fundet kvalt på et tag i Manhattan, og den 28. marts 1932 giftede Genovese sig med enken Anna.

Likvidering af Ferdinand Boccia og flugt til Italien I 1934 gennemførte Genovese sammen med gangsteren Ferdinand Boccia et svindelnummer, hvor de svindlede $150.000 fra en rig spiller ved et kortspil. Efter kortspillet forlangte Boccia sin andel, $35.000, for at have fundet offeret. Genovese betalte ikke, men besluttede i stedet at likvidere Boccia. Den 19. september 1934 blev Boccia skudt og dræbt af Genovese og fem andre mænd på en kaffebar i Brooklyn.

Den 18. juni 1936 blev Luciano idømt 30 til 50 års fængsel for sine aktiviteter inden for tvungen prostitution. Da Luciano blev sendt i fængsel, overtog Genovese den daglige ledelse af Lucianos familie.

Genovese blev den 25. november 1936 amerikansk statsborger, men måtte allerede i 1937 flygte til Italien af frygt for at blive tiltalt for drabet på Boccia. Genovese slog sig ned i byen Nola nær Napoli. Frank Costello overtog herefter den daglige ledelse af Luciano-familien.

I Italien blev Genovese venner med Benito Mussolinis svigersøn og udenrigsminister Galeazzo Ciano efter at have bestukket flere medlemmer af fascistpartiet. Det antages, at Genovese leverede kokain til Ciano. Genovese donerede næsten 4 millioner dollars til Mussolinis fascistparti op til 1943, og modtog den italienske Orden af Sankt Maurice og Lazarus og blev commendatore efter han hjalp til med at arrangere etableringen af et nyt fascisthovedkvarter i Nola.

I 1943 gav Genovese angiveligt ordre til likvideringen af Carlo Tresca, udgiveren af en anarkistisk avis i New York og en stærk modstander af Mussolini. Genovese medvirkede angiveligt til drabet som en tjeneste for den italienske regering. Den 11. januar 1943 blev Tresca skudt ned og dræbt på gaden foran sin avis på Manhattan. Drabsmanden var formentlig Carmine Galante, et medlem af Bonanno-familien. Ingen blev tiltalt for drabet.

Da de allierede invaderede Italien i september 1943, skiftede Genovese side og tilbød i stedet sin assistance til den amerikanske hær. New Yorks guvernør Charles Poletti, der i 1943 var tilknyttet den amerikanske hær i Italien, modtog en Packard Sedan som en personlig gave fra Genovese. Genovese fik en stilling som oversætter og forbindelsesofficer i hærens hovedkvarter i Napoli og blev hurtigt en af den allierede provisoriske regerings (AMGOT's) mest betroede medarbejdere. Poletti og den øvrige del af AMGOT kendte ikke til Genoveses baggrund.The Mafia Restored: Fighters for Democracy in World War II , The Politics of Heroin in Southeast Asia, Alfred W. McCoy.

Genovese grundlagde sammen med den italienske gangster Calogero Vizzini en af de største sortbørs-virksomheder i det sydlige Italien. Vizzini sendte karavaner af lastbiler læsset med fødevarer til Napoli, hvor Genoveses folk distribuerede varerne til den udsultede befolkning. Alle lastbilerne og transportdokumenterne skulle udstedes eller godkendes af AMGOT på Sicilien og i Napoli.Fighting the Mafia in World War Two , by Tim Newark, AmericanMafia.com, May 2007 (hentet 16. januar 2009)Newark, The Mafia at War, p. 216

Hjemvenden til New York I sommeren 1944 blev Genovese indblandet i drabet på Ferdinand Boccia i New York, da en af Genoveses tidligere tilknyttede gangstere Ernest "The Hawk" Rupolo afgav vidneudsagn til politiet for at slippe for dødsstraf.

Den 27. august 1944 blev Genovese anholdt af amerikansk militærpoliti i forbindelse med en undersøgelse af hans sortbørsaktiviteter. Det kom frem, at Genovese havde stjålet lastbiler, mel og sukker fra hæren. Da Genoveses baggrund blev undersøgt, kom det frem, at Genovese var på flugt eftersøgt for drabet på Boccia i 1934. Der var imidlertid ikke interesse i at retsforfølge Genovese fra hærens eller den amerikanske regerings side.Hunting Down Vito Genovese by Tim Newark, June 2007. Efterforskeren, agent Oragne C. Dickey var under hårdt pres fra sine overordnede til at indstille sine undersøgelser, men holdt fast i sine undersøgelser. Genovese forsøgte forgæves at bestikke ham med 250.000$. Det lykkedes Dickey at få Genovese sendt til USA til retsforfølgning, og den 2. juni 1945 blev Genovese stillet for en dommer i New York for drabet på Boccia, hvor Genovese erklærede sig ikke skyldig i tiltalen. Den 10. juni 1946 blev et af sagens hovedvidner, Jerry Esposito, fundet skudt i en vejkant i New Jersey. Tidligere var et andet vidne, Peter LaTempa, blevet fundet død i sin celle.

Uden andre vidner end Rupolo opgav anklagemyndigheden sagen den 10. juni 1946. Dommeren Samuel Leibowitz udtalte:

Jeg kan ikke tale for juryen, men jeg tror, at hvis der overhovedet var en flig at bekræftende beviser, ville De være blevet dømt til den elektriske stol. (I cannot speak for the jury, but I believe that if there were even a shred of corroborating evidence, you would have been condemned to the chair)

Opstigen til magten i New York Da Genovese blev løsladt fra varetægtsfængsel i 1946, kunne Genovese igen tilslutte sig Luciano-familien i New York; men hverken den fungerende leder Frank Costello eller dennes underboss Willie Moretti var indstillede på at lade Genovese få sin gamle magtposition som fungerede leder tilbage.