thumb|upright 1.3|Hovedbygningen ved Moskvas statsuniversitet, en af de Syv søstre De Syv Søstre (, Stalins skyskrabere) er syv højhuse bygget i Moskva mellem 1947 og 1957. Højhusene var bygget i stalinistisk byggestil, en blanding af russisk barok og gotisk byggestil. Da de blev opført, var de de højeste bygninger i Europa og hovedbygningen ved Moskvas statsuniversitet var indtil 1997 den højeste bygning i Europa.
Baggrund thumb|upright 0.8|Frimærke fra 1937 med afbildning af det planlagte Sovjetpalads.
Allerede i 1922 på kommunistpartiets første kongres i Sovjetunionen opstod ideen om at bygge et Sovjetpalads i Moskva. Et projekt om opførelse af et “Arbejdets Palads” blev ikke realiseret, men i 1931 blev udskrevet en sovjetisk arkitektkonkurrence om opførelse af Sovjeternes palads. Det blev indleveret 160 forslag, men ingen opfyldte samtlige krav, og projekteringsarbejdet blev derfor fortsat. Sovjeternes palads skulle ligge, hvor Frelseren Kristus-Katedralen lå, hvorfor sovjetstaten i 1931 sprængte katedralen i luften. I 1933 var et endeligt projekt klar, tegnet af Boris Iofan i samarbejde med Vladimir Gelfreich og Vladimir Sjtjuko. Sovjeternes palads skulle være Verdens højeste bygning, 420 meter høj med 100 etager og kronet med en gigantisk skulptur af Lenin. Det blev besluttet at bygge paladset på stedet for Kristi Frelsers tidligere katedral. Byggeriet begyndte i 1939. Ved Nazi-Tysklands invasion af Sovjetunionen i 1941 blev byggeriet indstillet og stålet til konstruktionen i stedet brugt til opførelsen af forsvarsværker omkring Moskva. Efter krigen var der ikke grundlag for gennemføre det gigantiske byggeprojekt. Moskvas metrostation "Sovjeternes Palads" blev omdøbt til "Kropotkinskaja", og der blev i stedet bygget et udendørs svømmebassin "Moskva" i udgravningerne til fundamentet.
Planlægning af højhusene
Efter 2. verdenskrigs afslutning blev planerne om opførelse af højhuse i Moskva genoptaget af den sovjetiske regering. I 1946 udtrykte Stalin ønske om bygning af vysotki; en serie af højhuse, der skulle understrege Moskvas position som centrum for det sovjetiske imperium. Nikita Khrusjtjov skrev i sine erindringer, at Stalin udtrykte det således: "Vi vandt krigen … udlændinge vil komme til Moskva, og der er ingen skyskrabere. Sammenlignes Moskva med kapitalismens byer, er det et moralsk nederlag for os".Хмельницкий, Дмитрий, "Сталин и архитектура", гл.11, (Khmelnitskij, Dmitrij, "Stalin og Arkitektur", tilgængelig på www.archi.ru
Efter indstilling fra Stalin vedtog USSR's ministerråd den 13. januar 1947 en resolution "Om opførelse af etagebygninger i Moskva", hvorved ministerrådet besluttede at iværksætte byggeri af otte højhuse på forskellige beliggenheder i Moskva. Højhusene skulle være moderne, tegnes af landets bedste arkitekter og skulle være baseret på Moskvas historiske arkitektur og måtte ikke være baseret på udenlandske konstruktioner. Det største af de otte højhuse, en 32 etager høj bygning, skulle placeres ved Lenin-bakkerne ved Moskvaflodens sving og rumme et hotel og beboelseslejligheder.
I de følgende år blev de endelige placeringer og arkitekttegninger fastlagt. I april 1949 blev projekterne offentliggjort i forbindelse med uddelingen af Stalinprisen. Stalinprisen af første grad blev uddelt til de fire største byggerier, og Stalinprisen af anden grad blev uddelt til de fire mindste.
Sovjetstatens ledelse havde travlt med at gennemføre det ambitiøse projekt således at den højtidelige nedlæggelse af den grundstenen for hvert af de otte byggerier kunne finde sted som en del af fejringen af Moskvas 800-års jubilæum. Byggerierne blev således indledt ved en højtidlig ceremoni den 7. september 1947 kl. 13:00 på alle otte byggepladser.
Sovjetunionen havde ikke erfaring med bygning af højhuse, og bygningerne blev opført i med kraftige, stive og tunge konstruktioner. Højden af bygningerne var således ikke politisk begrænset, men begrænset af teknologisk evne. Strukturerne var langt tungere end de amerikanske højhuse, og indebar også, at konstruktionerne blev brede "forneden" for at kunne absorbere konstruktionens vægt.Горин, С.С., "Вершины сталинской эпохи в архитектуре Москвы", "Строительный мир", N4/2001 (Gorin, S.S.: "Højdepunkter under Stalin-æraen i Moskvas arkitektur"), stroi.mos.ru
Byggeriet lagde beslag på betydelige ressourcer i Sovjetunionens økonomi, der i forvejen led under eftervirkningerne af 2. verdenskrig. I 1947, 1948 og 1949 blev i Moskva bygget henholdsvis 100.000, 270.000 og 405.000 m² til beboelsesformål. Højhusprojektet byggede mere end 500.000 m² til en langt højere pris. Projektet indebar således, at almindeligt nybyggeri i Moskva blev nedprioriteret. Projektet sikrede dog, at det blev opført fabrikker til produktion af byggematerialer m.v., hvilket muliggjorde Khrusjtjovs storstilede program til boligbyggeri få år efter.Из Истории Московских Сталинских высоток (Fra historien om Stalins skyskrabere i Moskva), retrofonoteka.ru, hentet 25. juli 2022
De enkelte højhuse Bygningerne er beskrevet med deres nuværende navn i samme rækkefølge, som de var optaget ved tildelingen af Stalinprisen i april 1949. Bemærk, at forskellige kilder angiver forskelligt antal af etager og højde, afhængig af, hvorvidt der medtages etager for tekniske indretninger og ubeboede etager i toppen. +NavnArkitekterBygningEndelighøjde (m)EtagerAnvendelsePåbegyndtFærdiggjortHovedbygningen ved Moskva statsuniversitetLev Rudnev1949195324036UniversitetHotel UkrainaArkadij Mordvinov, Vjatjeslav Oltarsjevskij1947195720634Hotel, beboelseHovedbygning for udenrigsministerietVladimir Gelfreykh, Adolf Minkus1948195317227RegeringsbygningLeningradskaja Hotel1949195413626HotelBeboelsesbygning på KotelnitjeskajadæmningenDmitrij Tjetjulin, 1947195217625Beboelse, erhvervKudrinskaja Plads bygningenMikhail Posokhin, Ashot Mndoyants1950195417622BeboelseRøde Port bygningenAleksej Dusjkin1947195313824Beboelse, regeringsbygning
Moskva statsuniversitet thumb|upright 0.8|Hovedbygningen ved Moskva statsuniversitet
Boris Iofan placerede oprindeligt at placeret bygningen ved kanten af Lenin-bakkerne ved Moskvafloden. Placeringen af en så tung bygning på et sådant sted indebar en stor fare for jordskred, men på trods heraf fastholdt Iofan sin beslutning. Han blev hurtigt erstattet af arkitekten Lev Rudnev, en 53-årig arkitekt, der havde Stalins gunst. Rudnev havde tidligere tegnet en række markante bygninger i Moskva, hvilket havde givet en stor prestige i partiet. Rudnev placerede bygningen 800 meter fra skrænten.
Bygningen blev opført ved anvendelse af et stort antal tvangsarbejdere, der var indsatte i det sovjetiske fangelejrsystem Gulag. Nogle af fangerne blev under byggeriet indlogeret i bygningen for at reducere transporttid og-omkostninger og antal nødvendige vagter.Russian: www.mmforce.ru
Der blev benyttet 40.000 tons stål til bygningen, der blev indviet den 1. september 1953. Med sine 240 meter og 36 etager var det den højeste bygning i Europa helt frem til 1990. Det er stadig den højeste bygning i verden tilhørende en uddannelsesinstitution.
Bygningen er centrum for et stort bygningskompleks ved Moskva statsuniversitet, der oprindeligt bestod af 27 bygninger. Hovedbygningen rummer Fakultetet for Mekanik og Matematik, Geologi og Geografi, administration, bibliotek, et museum og et auditorium til 1.500 mennesker. I sidefløjene er der boliger (kollegium og lejligheder til universitets medarbejdere). Som de øvrige højhuse med administration og bygninger, var det ved indvielsen tillige biograf og posthus i bygningen.
Bygningens oprindelige design havde ikke et spir, i stedet skulle et monument over Lomonosov opføres på taget.
Hotel Ukraina thumb|upright 0.8|Hotel Ukraina
Ukraina blev tegnet af Arkadij Mordvinov med deltagelse af Vjatjeslav Oltarsjevskij, V. G. Kalisja og P. A. Krasilnikov, og opført fra 1953 til 1957. Bygningen er den næsthøjeste af de opførte højhuse. Bygningens centrale tårn har 34 etager og er 198 meter højt (206 meter ifølge andre kilder). Bygningen er syv meter højere end New Yorks Waldorf Astoria, der indtil da var verdens højeste hotel. Hotel Ukraina var det højeste hotel i verden indtil 1975, hvor det amerikanske Peachtree Plaza Hotel åbnede i Atlanta i USA. Der er 257 lejligheder i de tilhørende fløje.
Placeringen ved Moskvaflodens bred betød, at der skulle graves dybt langt under vandstandsniveau. Dette blev løst ved at udvikle et dræningssystem med pumper placeret dybt i undergrunden.
Bygningen er placeret ved begyndelsen af Kutuzovskij Prospekt; en motorvej i Moskva anlagt i efterkrigstiden.
Hotellet blev i 2005 købt af ejendomsinvestoren God Nisanov for et beløb svarende til 59 millioner pund på en auktion. Det ejes i dag af Nisanov sammen med Zarakh Iljev.
Hotellet blev renoveret fra 2007 til 2010. Det blev fra 2010 drevet af Radisson Collection Hotels Group under navnet Radisson Royal Hotel Moscow med 505 værelser og 38 lejligheder.
Udenrigsministeriets bygning thumb|upright 0.8|Udenrigsministeriets bygning Udenrigsministeriets bygning er en 27 etagers 172 meter høj bygning, der blev opført mellem 1948 og 1953 på adressen Smolenskaja-Sennaja Pladsen. Bygningen er tegnet af Vladimir G. Gelfreik og Adolf Minkus. Bygningen huser i dag Den Russiske Føderations udenrigsministerium.
Bygningens ydre består af en let udvendig stenmur med fremspringende pilastre og pyloner. Dens interiør er overdådigt dekoreret med sten og metaller. Ifølge Adolf Minkus' biografi fra 1982 blev udkast til planer først udarbejdet i 1946 og varierede fra 9 til 40 etager. I 1947 blev der foreslået to konstruktioner: den ene brugte lagdelte tilbageslag, mens den anden anvendte en en mere strømlinet konstruktion, der kulminerede i en stump rektangulær top. Det andet forslag blev accepteret, men efterhånden som bygningens færdiggørelse nærmede sig, blev et metalspir hastigt tilføjet til tårnets tag, hvilket gav samme silhuet som de øvrige højhuse.Kiernan, Maria. Moscow: A Guide to Soviet and Post-Soviet Architecture, Ellipis, London, 1998, p.126. 127Варзар, Л., «М. А. Минкус», М, 1982, p.66 Den præcise årsag til tilføjelsen af et spir er ikke kendt, men det formodes at være sket efter personlig indgriben fra Stalin.Советская Архитектура (Sovjetisk artitektur), retrofonoteka.ru Beregninger viste, at bygningen ikke kunne bære en overbygning af beton, så spiret blev bygget af stålplader, malet med okkerfarvet maling, der adskilte spiret markant fra bygningen. I dag er spiret malet med samme farve som resten af bygningen..
Udenrigsministeriets bygning er den eneste af de syv skyskrabere, hvis spir ikke er kronet med en femtakket stjerne. Den sandsynlige årsag til dette er, at bygningens spir er skrøbeligt og ikke kunne bære stjernens vægt.
Et karakteristisk træk ved bygningen er USSR's enorme våbenskjold på dens facade. Våbenskjoldet af armeret beton, er placeret i en højde af 114 m og dækker et areal på 144 m².
Leningradskaja Hotel thumb|upright 0.8|Leningradskaya Hotel
Leningradskaja Hotel blev tegnet af arkitekterne Leonid Poljakov og A. B. Boretskij og er placeret på Komsomolskaja Plads ved siden af de tre jernbanestationer: Leningradskij, Jaroslavskij og Kazanskij. Bygningen er den mindste af de opførte højhuse. Bygningen omfatter 26 etager og er 136 meter høj.
Bygningen er indvendigt rigt dekoreret med gamle russiske motiver, stuk, ornamenter og lysekroner, herunder "guirlandelysekronen", der fylder 4 etager.