David Graham Cooper (1931 - 1986) var en sydafrikansk psykiater, der var grundlægger af antipsykiatrien.

I 1960’erne stod han for en eksperimentel tilgang til behandlingen af skizofrene patienterOisín Wall, "The Birth and Death of Villa 21", History of Psychiatry, Vol.24 (3), pp.326-340., der inspirerede ham til at være med til at grundlægge Philadelphia Association i 1965 sammen med Ronald D. Laing. Den organisation står stadig den dag i dag for alternativ forståelse af og terapi til mennesker med psykiske lidelser. Cooper brød dog med organisationen, da han hverken syntes, at Philadelphia Association var radikal eller politisk nok. Cooper opfandt betegnelsen antipsykiatri i 1967Nasser, M. (1995). The rise and fall of anti-psychiatry. Psychiatric Bulletin,19(12), 743-746. doi:10.1192/pb.19.12.743, som skulle være en mere vidtgående tilgang til behandling, end Laing og de andre alternative terapeuter stod for.

Cooper var af den opfattelse, at psykoser ikke var hjernesygdomme, men udtryk for en splittelse mellem ens sande identitet og ens sociale identiteter. Derfor måtte psykiatrien blive en antipsykiatri, der kunne frigøre patienterne i stedet for at medicinere dem. Cooper var dermed ikke modstander af terapi, men af den ortodokse psykiatris fokus på diagnoser, kontrol og medicin. Cooper mente, at galskab kunne være et middel til at frigøre sig fra dysfunktionel familiebaggrund og social undertrykkelse i samfundetStill/Velody, Rewriting p. 21

Cooper fik en stor betydning for den antipsykiatriske bevægelse, også i Danmark, og hans vigtigste hovedværker Familiens død og Psykiatri og antipsykiatri er oversat til danskCooper 1972Cooper 1981.

Bibliografi Litteratur på engelsk

Reason and Violence: a decade of Sartre's philosophy, Tavistock (1964) – co-authored with R. D. Laing Psychiatry and Anti-Psychiatry (Ed.), Paladin (1967) The Dialectics of Liberation (Ed.), Penguin (1968) – Cooper's introduction can be read at the Herbert Marcuse website. The Death of the Family, Penguin (1971) Grammar of Living, Penguin (1974) The Language of Madness, Penguin (1978)

Litteratur på dansk Familiens død, Rhodos (1972) Psykiatri og antipsykiatri, Paludan (1981)

Referencer

Kategori:Psykiatere Kategori:Personer fra Sydafrika