Walter Morten Grunwald (født 9. december 1934 i Odense, død 14. november 2018) var en dansk skuespiller, instruktør og teaterleder. Han slog igennem i filmen Slå først, Frede!, men hans rolle som Benny Frandsen, som han spillede i alle Olsen-bandenfilm er han bedst kendt for. Andre roller inkluderer rollen som kongen i tv-julekalenderen Jul på Slottet. Han var chef for flere teatre, og aktiv fra 1961 til 2018. Blandt de hæderspriser han har modtaget er to Bodilpriser for hhv. bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle.

I 2018 fik Grunwald konstateret lungekræft, men afviste at modtage behandling,Morten Grunwald har kræft, men han vil ikke i behandling, nyheder.tv2.dk, 16. oktober 2018Morten Grunwald lider af uhelbredelig kræft: Her er Charlotte Bøvings bedste råd, bt.dk, 17. oktober 2018Morten Grunwald afslører: Har måske kun måneder tilbage at leve i, ekstrabladet.dk, 16. oktober 2018 og han døde i november samme år.

Uddannelse thumb|Morten Grunwald taler om Olsen Banden i Thisted.

Grunwald blev student ved Mulernes Legatskole. Han blev uddannet som skuespiller på henholdsvis Odense Teater og Det Kongelige Teaters elevskole og var færdiguddannet i 1960.NEKROLOG Morten Grunwald var mere end bare 'skidegodt' og badutspring. DR. Hentet 16/11-2018

Karriere Han havde sin spillefilmsdebut året efter i Løgn og løvebrøl. I 1964 spillede han med i Fem mand og Rosa, for hvilken han modtog en Bodilpris i kategorien bedste mandlige hovedrolle. Han spillede herefter titelrollen i Slå først, Frede! (1965) og Slap af, Frede! (1966), der blev instrueret af Erik Balling, som også havde skrevet manuskriptet.

Grunwald blev folkeeje som figuren Benny Frandsen i alle 14 Olsen-banden-film, der blev skabt af Erik Balling. Den altid fornøjede Benny gjorde det til en vane med udtryk som "skide" foran hver andet tillægsord, og ikke mindst udtrykket "at tage røven på". Dertil kom Bennys aldrig svigtende evne til at køre alt, hvad der kører på hjul, betjene ethvert apparatur, svindle med enhver maskine eller automat, samt åbne enhver dør – som oftest ved brug af sit specielt tildannede stykke messing.

Han havde også succes som teaterleder: 1971-1980 var han chef for Bristol Music Centers Teater, 1980-1992 for Betty Nansen Teatret og 1989-1998 for Østre Gasværk Teater.

Grunwald var blandt stifterne af tænketanken CEPOS den 11. marts 2004.

I 2013 fik Morten Grundwald udgivet en selvbiografi, skrevet med hjælp fra Per Kuskner. I selvbiografien Min tid i gule sokker, beskriver han sine følelser og tanker om sin medvirken i de 14 Olsen-bande-film og medtager blandt andet små anekdoter fra optagelserne. Bogen er dedikeret til Poul Bundgaard, Ove Sprogøe, Erik Balling og Henning Bahs.

Den 15. august 2015 åbnede en udstilling om Olsen-Banden i Kunsthalle Rostock i Tyskland, hvor Morten Grunwald holdt åbningstalen - på tysk. Til stede var også Lotte Dandanell, som var kostumier på Olsen-Banden-filmene.(dansk) News ~ Tilbageblik: Benny åbner udstillingen om Olsen-Banden i Rostock Kunsthal :: Olsenbandenfanclub Deutschland ::

Grunwalds sidste film blev Stille hjerte fra 2014. Den 10. juni 2017 valgte han at indstille sin karriere i Danmark, men optrådte så sent som juni 2018 i Berlin.Morten Grunwald om karriere-stop: - Det er en befrielse. TV 2. Hentet 24/7-2017

Hæder 1965 Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som "Smukke Arne" Herluf Jensen i Fem mand og Rosa (1964)Årets vindere. Bodilprisen. Hentet 16/11-2018 1974 TeaterpokalenHer er fem roller, vi altid vil huske Morten Grunwald for. TV 2. Hentet 16/11-2018 1999 Rødekro KulturprisPrismodtagere Gennem årene. Rødekro Kulturpris. Hentet 16/6-2021 2008 Bodilprisen for bedste mandlige birolle for sin rolle Jacob Nymann i Hvid nat (2007).Årets vindere. Bodilprisen. Hentet 16/11-2018

Privatliv Morten Grunwald var søn af den tyskfødte billedskærer Karl Frederik Grunwald (1892-1952) og hustru Hildeborg Christiane Andersen (1903-1985). Som teenager var han med i koret og statist på Odense Teater, og arbejdede blandt andet på et tandtekniker-værksted, et handels- og engroslager og i en møbelforretning. Som 18-årig arbejdede han i de nordsvenske skove. I 1957 var han 1- års elev på Odense teater og fra 1958 til 1962 elev på Det kgl. Teaters elevskole.

Han levede fra 1965 til sin død sammen med skuespillerinden Lily Weiding, som han blev gift med i 1980, og sammen fik de datteren Tanja Grunwald.

I 1994 købte Grunwald og Weiding et hus på Strandvejen i Skodsborg i Nordsjælland for 2,2 mio. kroner med udsigt over Øresund. I 2012 blev huset sat til salg for 9,9 mio. kroner.Køb Morten Grunwalds hus. Se og Hør. Hentet 15/11-2018 Det endte med at blive solgt for 8,2 mio. i 2013.5-værelses villa på 146 m². Boliga.dk. Hentet 15/11-2018

Den 14. november 2018 døde Morten Grundwald efter længere tids sygdom. Han efterlod fire børnebørn og to oldebørn.

Filmografi

Spillefilm thumb|Morten Grunwald i 1966 sammen med Lily Weiding og Hanne Borchsenius thumb|Morten Grunwald (til venstre) i 1974 sammen med Ove Sprogøe og Poul Bundgaard under filmning af Olsen-bandens sidste bedrifter ÅrTitelRolleNoter1961Løgn og løvebrølJournalistDebutJetpiloterPilot i eskadrille 794Een blandt mangeLæderjakke1963Hvad med os?Iwan1964SelvmordsskolenSønDøden kommer til middagStud.jur. Bertel LindbergFem mand og RosaIndbrudstyv 'Smukke'-Arne Herluf JensenBodilprisen for bedste mandlige hovedrolle1965En ven i bolignødenHarry OlsenLandmandslivFrits TriddlefitzSlå først, Frede!Frede HansenEen pige og 39 sømandSkibselektriker Peter Eberhardt1966Dyden går amokNielsNu stiger denPetersenSlap af, Frede!Frede Hansen1967Det er ikke appelsiner - det er hestekunstmaler Richard HansenSmukke-Arne og RosaIndbrudstyv 'Smukke'-Arne Herluf JensenMartha3. maskinmester Knud Hansen Far laver sovsenDigter og lærer Herbert Nielsen1968I den grønne skovBertramDage i min fars husJens, hendes brorDet var en lørdag aftenHansSoldaterkammerater på bjørnetjenesteLæge Bjørn BilleOlsen-bandenBenny Frandsen1969Der kom en soldatSchæfers håndlangerPigen fra EgborgAdvokatens fuldmægtigeOlsen-banden på spandenBenny Frandsen1970AmourBrandmajor1971I morgen, min elskedeDavidOlsen-banden i JyllandBenny Frandsen1972Olsen-bandens store kup1973Olsen-banden går amok1974Olsen-bandens sidste bedrifter1975Kun sandhedenKriminalassistent EjnarsenOlsen-banden på sporetBenny Frandsen1976Hjerter er trumfMads BromannDen dobbelte mandHugoKassen stemmerRedaktør AndersenOlsen-banden ser rødtBenny Frandsen1977Olsen-banden deruda'1978Olsen-banden går i krig1979Olsen-banden overgi'r sig aldrig1981Olsen-bandens flugt over plankeværketOlsen-banden over alle bjerge1986OviriDurand-RuelMord i mørketRedaktør OtzenBallerup BoulevardRalf, Pinkys far1987Hip Hip Hurra!Michael Ancher1988Mord i ParadisRedaktør Otzen1998I wonder who's kissing you nowPeterOlsen-bandens sidste stikBenny Frandsen2007Den sorte MadonnaKurt, Marias farEn mand kommer hjemManagerHvid natJacob NymannBodilprisen for bedste mandlige birolle2010EksperimentetOmann2014Stille hjertePoul

Serier ÅrTitelRolleNoter1972-75Huset på ChristianshavnMand med papegøje/Jesper/konsulent hr. HelmskovAfsnit 28, 65 og 671979MatadorKunstmaler Ernst NyborgAfsnit 81986Jul på SlottetKongenJulekalender2002HotelletDortes farAfsnit 56

Stemme til tegnefilm ÅrTitelRolleNoter1963Sværdet i stenenKai1973Robin HoodLille John1999Abernes Økongen2012ModigLord Dingwall

Bibliografi Rachlin, Samuel Kort tid - Blå mærker og gyldne øjeblikke (2005) Gyldendal Min tid i gule sokker (2013) People's Press

Referencer

Eksterne henvisninger

Darsteller − Morten Grunwald, Olsenbandenfanclub Deutschland (på tysk)

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Teaterinstruktører fra Danmark Kategori:Teaterledere fra Danmark Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle Kategori:Personer fra Odense Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Tegnefilmsdubbere fra Danmark Kategori:Modtagere af Teaterpokalen Kategori:Personer døde af kræft Kategori:Studenter fra Mulernes Legatskole