Erik Palmstedt (født 16. december 1741 i Stockholm, død 12. juni 1803) var en fremtrædende svensk arkitekt fra den gustavianske periode, og ophavsmanden til flere monumentale bygninger i Stockholm, bl.a. Börshuset, Arvefyrstens Palads og Norrbro. Han var vicestadsarkitekt i Stockholm og desuden organist ved Riddarholmskirken i Gamla Stan.
Biografi thumb|left|Toldhuset ved Skeppsbron i Stockholm, facadetegning fra 1783. thumb|Den gamle Riddarholmbron mellem Gamla Stan og Riddarholmen, opført fra 1784-1789 og nedrevet i 1867.
Palmstedt fik sin uddannelse på Johan Eberhard Carlbergs skole, og blev valgt som vicestadsarkitekt i Stockholm i 1773. Han blev udnævnt til titulær professor i 1791 og blev medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna, hvor han blev udnævnt til rektor for arkitekturundervisningen i 1802. Den 4. april 1781 blev han medlem nr. 77 af Kungliga Musikaliska Akademien.Pia Nyström, Anna Kyhlberg-Boström og Anne-Marie Elmquist, Kungl. Musikaliska akademien: matrikel 1771-1995. 2. oplag. Kungl. Musikaliska akademiens skriftserie, 0347-5158 ; 84. 1996. Udgivet af Musikaliska akademien, Stockholm. . Libris 7749167
Allerede som nittenårig tegnede Erik Palmstedt et par huse i Stockholm på egen hånd. Hans bygninger viser tidlig fransk påvirkning og inspiration fra J.F. Blondel og G.M. Oppenort. Efter at have arbejdet for retsinstanser, fik han i 1767 til opgave at tegne Börshuset, idet han ændrede arkitekten Carl Johan Cronstedts tegninger og blev bygningens egentlige skaber. Huset viser den typiske overgang fra rokoko til gustaviansk stil.
Han tog på studierejse til Rom og Paris fra 1778-80, hvor han studerede nye arkitektoniske strømninger inden for monumentale bygninger og deres stilbrud med barokken. I Rom studerede han antik arkitektur. Erik Palmstedt nedskrev sine indtryk og erfaringer fra turen i sine dagbøger og lavede også stilanalyser og studietegninger.
Da han vendte tilbage til Sverige, blev han ansat af Gustav 3. til arkitekturarbejde på Gripsholms Slott, som han lavede adskillige om- og nybygninger på, f.eks. dramascenen i Teatertårnet. Hans mest bemærkelsesværdige arbejde blev efterfølgende tilføjet, Arvefyrstens Palads. Han tegnede og designede også sit eget hus på Västerlånggatan 27, Palmstedts hus, som dog var ufærdigt ved hans død. Nogle af hans bygninger er dog blevet revet ned, eksempelvis De Hildebrandske huse i kvarteret Rosenbad og den gamle Riddarholmsbron. I sin egenskab af vicestadsarkitekt tegnede han nogle af byens store brønde, blandt andet Stortorgsbrunnen og Tyska brunn.
Uden for Stockholmsområdet har Erik Palmstedt designet nogle herregårde, for eksempel Heby Slott i Södermanland og Skinnskattebergs herrgård i Västmanland, samt nogle udvidelser af forskellige kirker.
Palmstedt var søn af hofmusicus Johan Palmstedt og Maria Segerlund. Han var selv musikalsk og fungerede i 27 år som organist ved Riddarholmskirken. I 1784 giftede han sig med Hedvig Gustava Robsahmsson, barnebarn af retsskriveren Nils Björk. Ægteskabet var økonomisk fordelagtigt, og i hans hjem på Svartmangatan samlede han mange af datidens store kunstnere, bl.a. Carl Michael Bellman, Joseph Martin Kraus og Elias Martin. Sønnen Carl Palmstedt (1785-1870) var én af Jacob Berzelius' nærmeste medarbejdere og desuden grundlægger af Chalmers tekniska högskola.
Erik Palmstedts grav findes i Storkyrkan i Stockholm. Göran Åstrand og Kristjan Aunver, Här vilar berömda svenskar: uppslagsbok och guide. 1999, side 101. Udgivet af Ordalaget. Bromma. . Libris 7777883
Udvalgte arkitektoniske værker thumb|Forslag til en Stockholms panteon 1791. Börshuset, 1767-1778 Levins villa, Riddarholmen, efter 1771 Skinnskattebergs herrgård, påbegyndt 1775 Stortorgsbrunnen, 1778 Heby slott, omkring 1780 De Hildebrandske huse, omkring 1780-1800 Norrbro, 1781-1807 Toldhuset, Skeppsbron 38, 1783-1790 Svartå Slott, 1783-1792 Arvefyrstens Palads, 1783-1794 Den gamle Riddarholmsbron, 1784-1789 (nedrevet i 1867) Tyska brunn, 1785 Dalarö toldhus, 1788 Söderfors Kirke, 1789-1792 Stockholms panteon, 1791 (ufuldendt) Fållnäs gård, 1780-1807 Palmstedts hus, 1801
Billeder
Litteratur Malmström, Krister: Erik Palmstedt i Svenskt biografiskt lexikon (1992-1994) Palmstedt, Erik; Olsson Martin (1927). Resedagbok 1778-1780. Uppsala: Almqvist & Wiksell. Libris 680738 Setterwall, Åke (1945). Erik Palmstedt 1741-1803: en studie i gustaviansk arkitektur och stadsbyggnadskonst. Monografier / udgivet af Stockholms kommunalförvaltning, 0346-6035; 5. Stockholm: Norstedt & Söner. Libris 22888
Eksterne henvisninger
Erik Palmstedt - www.europeana.eu/da/collections/person/
Kilder
Kategori:Arkitekter fra Sverige