Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000. Han var søn af Tryggve Olavsson, konge af Viken (Vingulmark og Rånrike), og ifølge senere sagaer oldebarn af Harald Hårfager, den første konge af Norge.Olav Tryggvason. Store norske leksikon.
Olav bliver set som en vigtig faktor i konverteringen af nordboerne til kristendommen. Mange nye konvertitter blev kun omvendt under truslen om vold.Heimskringla, King Olaf Trygvason's Saga, section 52 Han siges at have opført den første kirke i Norge i 995 og at have grundlagt Trondheim i 997. Et monument er rejst over ham midt på byens centrale plads.
Der er kun få historiske kilder til Olav. Han omtales i samtidige engelske kilder,E. g. Diplomatarium Norvegicum XIX, nr. 1 og i nogle skjaldedigte. Den ældste kilde, der nævner ham kort, er Adam af Bremen i Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum fra omkring 1070. Adam var ikke en gang sikker på, om Olav var kristen eller hedning, men skildrer ham som en ballademager og en mand, der omgav sig med troldmænd.Sverre Bagge: "Helt, helgen og statsbygger" (s. 21)
I 1190'erne blev der skrevet to latinske versioner af Óláfs saga Tryggvasonar på Island af Oddr Snorrason og Gunnlaugr Leifsson - de er gået tabt, men man antager at de er basis for senere nordiske versioner. Snorri Sturluson giver omfattende beretninger om Olav i Heimskringla fra omkring 1230 og bruger Oddr Snorrasons saga som primær kilde. Moderne historikere anser ikke disse sene beretninger som særlig korrekte, og deres værdi debatteres.Sverre Bagge, Helgen, helt og statsbygger - Olav Tryggvason i norsk historieskrivning gjennom 700 år, in Steinar Supphellen (ed.), Kongsmenn og Krossmenn - Festskrift til Grethe Authén Blom (Trondheim, 1992) Den mest detaljerede beretning findes i Óláfs saga Tryggvasonar en mesta i Flateyjarbók og i Bergsbók fra begyndelsen af 1400-tallet.
Kilder thumb|left|Olav Tryggvason-monumentet i Trondheim. I forhold til hvor lidt man vidste om Olav Tryggvason i middelalderen, har sagaerne om ham et bemærkelsesværdigt stort omfang, fordi han blev en litterær hovedperson - ikke mindst på Island, hvor han regnedes mere som kristningskonge end i Norge, hvor han overskygges af sin gudsøn Olav den hellige. På Island knyttes stednavne til hans udsendte missionær Tangbrand, som er den af kristningstidens missionærer, kilderne i dag ved mest om.Tangbrand – Norsk biografisk leksikon I Flatøbogen er Olav Tryggvason den store helt og har en mere fremtrædende plads end hos Snorre. Islændingene håbede, at Tryggvason skulle blive helgenkåret, men sådan gik det ikke.Eli Bondlid: "Kaster nyt lys over kristningen af Norge", Norge i Dag, nr 10, 2019
Legender, der opstod omkring Olav den hellige, blev senere overført på hans gudfar Olav Tryggvason. Den barndomshistorie, der præsenteres i sagaerne, bærer præg af sagn og vandrehistorier – "om der er nogen historisk kerne i alt dette, er yderst tvivlsomt," skrev Halvdan Koht. Den opfattelse deles af de fleste historikere. Det bemærkes, hvordan bibelske motiver synes at gå igen i beretningen om Olavs barndom. Større troværdighed har Óláfsdrápa fra omkring 996, digtet af skjalden Hallfred Vandrædaskjald fra Vatnsdal på Island.Hallfred Ottarsson Vandrådeskald – Norsk biografisk leksikon Hallfred fortæller, at Olav tidligt drog i viking med Rusland som sit udgangspunkt. Han skildrer kampe, Olav deltog i både i Østersøen, Irskehavet, og ved Frisland.
Olav voksede op i eksil i Rusland. Han blev døbt i England omkring 994. I 995 kom han tilbage til Norge under oprøret mod Håkon jarl. Efter dennes død blev Olav hyldet som Norges konge. Han forsøgte med både straf og belønning at kristne landet. I 997 grundlagde han Trondheim under navnet Nidaros ved Nidelvens udmunding.
Fødsel thumb|Frøylandsvandet, hvor Astrid Eriksdatter angiveligt fødte Olav på en holm under sin flugt fra dronning Gunhild. thumb|Randsfjorden. Længst til højre Kongeøya (Kongeøen), hvor der er opstillet en bautasten over Olavs angivelige fødsel på stedet. Olav Tryggvason blev født efter sin fars død. Nogle kilder opgiver, at hans far var konge på Oplandene; andre, at han var konge i Ranrige (Bohuslen). Olavs mor Astrid, datter af stormanden Erik Bjodaskalle, skal være kommet fra gården Offrustaðir eller Oprustaðir, i nyere tid identificeret som Obrestad på Jæren, men det er ren gæt.Olav 1 Tryggvason – Norsk biografisk leksikon Der findes ingen pålidelig viden om Olavs barndom og unge år. Lalandsholmen i Frøylandsvandet i Rogaland er blevet udpeget som det sted, hvor Olav Tryggvason blev født. Amtmand Bendix Cristian de Fine skriver i Stavanger Amtes udførlige Beskrivelse, udgivet i 1745: Andre kilder udpeger Kongeøen i Randsfjorden som hans fødested. Hans mor Astrid var gravid, da hendes mand Tryggve omkom i en træfning med Harald Gråfeld til søs i Bohuslän. Ægteparret havde to døtre, Astrid Tryggvesdatter (senere gift med Erling Skjalgsson)Erling Skjalgsson – Norsk biografisk leksikon og Ingeborg Tryggvesdatter (senere gift med Ragnvald jarl fra Västergötland).Hans Bekker-Nielsen: Ingeborg Tryggvesdatter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97838 De to småpiger har nok været sendt til opfostring hos andre, som det den gang var almindeligt. Ifølge sagaen sendte dronning Gunhild folk ud efter den gravide Astrid. Det er ikke utænkeligt, at Gunhild ønskede at knytte en mulig tronarving til sig; men der er et sagnagtigt præg over dronning Astrids flugt ud på en holm, hvor hun fødte sin søn, omgivet af sine trofaste mænd. De øsede vand over drengen og kaldte ham Olav efter farfaren. Om sommeren lå Astrid i skjul på holmen med sit følge; men da det gik mod efterår og blev koldere, fulgte de hende hjem til hendes far på Obrestad. Der blev hun vinteren over, med to tjenestepiger og sønnen Olav, sin fosterfar Torolv Luseskæg og hans søn, den seksårige Torgils.http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 1-2
Opvækst i eksil Olavs første år berettes i Heimskringla som en art eventyr med dronning Gunhild i rollen som heksen. Astrid flygtede med sin søn til Håkon Gamle i Sverige, hvor de blev godt behandlet. Da Gunhilds mænd fandt frem og tilbød drengen opfostring hos Gunhild, sagde Håkon Gamle nej, og de var nær blevet slået ned af hans træl Burste. Astrid fandt det klogest at rejse længere væk, til sin bror Sigurd, der var i tjeneste hos kongen i Gardarige. Olav var tre år, da han og moren sejlede østpå. Der blev skibet overfaldet af estiske vikinger. Olav blev skilt fra sin mor. Esteren Klerkon tog både ham, Torolv Luseskæg og Torgils som bytte. Klerkon anså Torolv Luseskæg som for gammel til at gøre nytte som træl og slog ham ihjel. Men drengene solgte han og fik en god gedebuk for dem. En tredje mand, Reas, byttede Olav til sig for en kappe. Reas og hans kone behandlede drengen godt, og han var hos dem i seks år.http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 4-6
En dag på torvet blev Olav tiltalt af en mand med stort følge. Det viste sig at være hans morbror Sigurd, der løskøbte både Olav og Torgils fra Reas, og tog dem med til Holmgard. Her skal Olav en dag på torvet have fået øje på Klerkon, der havde dræbt hans mors fosterfar Torolv Luseskæg. Sin lille økse knaldede han ind i hjernen på drabsmanden og løb derefter hjem til sin morbror og fortalte ham det. Sigurd tog drengen med til dronning Allogia, og bad hende om hjælp. Folk var ude efter ham, men kongen sørgede for at idømme bøder for drabet, og dronningen betalte dem. Senere blev Olav hos kongeparret i ni år og blev behandlet godt.http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 7-8
Også Olavs mor Astrid kom til rette. En velstående handelsmand fra Viken, Lodin, genkendte på et slavemarked i Estland en sommer Astrid Eriksdatter, skønt hun nu var bleg og afmagret og dårligt klædt. Han spurgte, hvad der dog var hændt hende, og hun svarede, at det var tungt at fortælle om; men hun var til salgs som træl. Hun bad Lodin om at løskøbe hende og få hende hjem til Norge. Han sagde, at det ville han, dog på den betingelse, at hun giftede sig med ham. Det betænkte hun sig ikke på. Sammen fik de tre børn: Torkel Næse, Ingrid og Ingegerd. De to piger blev gift med to brødre i Viken, Torgeir og Hyrning.http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 52
I viking thumb|Olav på vej til dronning Geira. Olavs stilling vakte med tiden nogen misundelse, og han tog afsked med kongeparret og sejlede ud i Østersøen. Undervejs gjorde han landgang på Bornholm, sloges med befolkningen og tog et stort krigsbytte. I Vendland lagde han til, hvor kong Burislavs datter Geira styrede. Olav slog sig ned hos dronning Geira om vinteren og endte med at fri til hende. Dermed fik også han magten i landet, og angreb nogle bygder der, som tidligere havde skattet til dronning Geira, men var holdt op med at betale. Olav slog mange ihjel, brændte og plyndrede. Om foråret fik han skibene sat i stand og sejlede langs Skåne, hvor han gjorde landgang. Han sejrede i kamp og tog et stort krigsbytte. Ved Gotland tog han et købmandsskib, ejet af nogle jemter. De slog fra sig, men Olav dræbte mange og tog alle deres varer.http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 22-25 Hans skjald Hallfred Vandrædaskjald kvad: Flokke af jemter og venderfældede kongen i striden. Denslags blev snart hans vane,stridbar mot alt helligt. Djærvt drog hersers herredræbende sværd mot goter, delte guld, og sendtespydvejr fra syd mod Skåne. Slaget ved Dannevirke thumb|Fra Scillyøerne, hvor Olav Tryggvason lod sig kristne. Kejser Otto 1. af Det tysk-romerske rige havde forgæves forlangt, at Harald Blåtand skulle omvende sig til kristendommen. Til sidst samlede kejseren en stor hær af folk fra Saksland, Frankland og Frisland, som også kong Burislav sluttede sig til sammen med sin svoger Olav Tryggvason. Slaget stod ved Dannevirke og blev vundet af Harald Blåtand og hans allierede Håkon jarl, der var kommet sydpå med sin norske hær. Alligevel fik kejser Otto jaget Harald Blåtand ud på en ø i Limfjorden, hvor han til sidst lod sig kristne sammen med sine mænd. Olav vendte hjem til sin kone, der snart døde af sygdom. Knust af sorg så Olav ingen grund til at blive i Vendland længere, men tog på hærtogt til Frisland, Saksland og Flandern. Efter fire år ankom han Syllingerne, hvor han opsøgte en spåmand og spurgte, om han kunne fortælle, hvordan fremtiden ville blive. Angiveligt svarede den synske, at Olav skulle blive en stor konge og omvende mange til kristendommen; og han forudsagde, at Olav ville blive så alvorligt såret, at han blev båret på skjold, men ville komme sig inden syv dage, "og lige efter skal du lade dig døbe". Og sådan skal det være gået.http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 26-31)
Nyt ægteskab thumb|Moster gamle kirke, Bømlo. I efteråret 988 sejlede Olav til England i fred, som en kristen i et kristent land. Han mødte til tinge, hvor dronning Gyda fik øje på ham. Hun var søster af den Olav, som var konge i Dublin og enke efter en engelsk jarl. Da hun spurgte Olav om hans navn, svarede han, at han hed Åle, for det kaldte han sig ofte på rejser. Gyda tilbød ham ægteskab, og han svarede: "Jeg siger ikke nej til det." Angiveligt måtte han først gå holmgang med en rival, men vandt kampen, giftede sig med Gyda og blev de følgende år i England og Irland.http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 32)
Norges konge thumb|300px|Olav har Sigrid Storråde i ansigtet med sin handske. Erik Werenskiold benyttede Fridtjof Nansen som model for Olav Tryggvason.Erik Werenskiold – Norsk biografisk leksikon