thumb|250px|Navajo fanger af Kit Carson i 1864 tvunget på det som Navajo-folket kalder "Long Walk". thumb|250px|Navajo jægere udenfor Sam Day's Trading Post i 1887. Navajo, navaho eller Dené/Dineh ("Folket") er en stamme af indfødte amerikanere i det nordøstlige Arizona, USA, hvis sprog tilhører den athapaskiske sprogfamilie.Schurr, Theodore G. and Douglas C. Wallace: “Genetic Prehistory of Paleoasiatic-speaking Populations of Northeastern Siberia and their Relationships to Native Americans.” Kapitel i Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C., 2003. Deres sprog hedder Dené bizaad. Navajoerne er i tæt sproglig familie med Apache-folket,John G. Douglass and William M. Graves: New Mexico and the Pimería Alta. The Colonial Period in The American Southwest. Boulder. 2017. hvilket ikke altid forhindrede konflikter mellem dem. Navajoer hjalp ved lejlighed spanierne med hjælpetropper mod vestlige apacher.Dunlay, Thomas W.: Wolves for the Blue Soldiers. Indian Scouts and Auxiliaries with the United States Army, 1860-90. Lincoln and London. 1980. Navajoerne kom i konflikt med de spanske kolonister og senere hen mexicanerne sidst i den 18. århundrede og i starten af den 19. århundrede. Deres kontakt med spanierne var begrænset men vigtig, da spanierne introducerede heste, får og geder, som blev til en vital del af navajoernes økonomi. Siden slutningen af 1800-tallet har kunsthåndværk været en en vigtig indkomstkilde. Navajoene blev kendt for deres fornemme tæppevævning og sølvsmedearbejder støbt i sandform og smykket med turkiser.
Stammen lever i Navajo-reservatet, der dækker den nordøstlige del af Arizona, det sydøstligste Utah og nordvestlige New Mexico. Det oprindelige navn for deres land er Dinétah.Wade Campbell, Isabel Beach, Chad L. Yost & Zachary C. Dunseth: ”Dung Microremains as Archaeological Evidence of Early Navajo Sheepherding: A Low Impact Methodological Exploration of Incipient Indigenous Pastoralism in the U.S. Southwest.” Journal of Field Archaeology. 2025, VOL. 50, NO. 6, Pp. 526–543. I 2010 registrerede 332.129 personer sig som navajoer, evt. med rødder også til en anden etnisk gruppe. I USA er stammen kun talmæssigt overgået af cherokeerne.American Indians and Alaska Natives in the United States. United States Census Bureau. 2010.
Hisorisk skitse Navajoerne stammer oprindeligt fra det sub-arktiske Canada.Malhi, Ripan Singh et al: ”Distribution of Y chromosomes among Native North Americans: A study of Athapaskan population history.” Am. Journal of Phys. Anthropol. 2008 December ; 137(4): 412–424. doi:10.1002/ajpa.20883. De bosatte de sig nok i sydvesten enten i det 14. - eller 15. århundrede.Jerry D. Spangler, Jerry D. and Matthew K. Zweifel: Deep Roots: A 10,000-Year Indigenous History of the Grand Staircase-Escalante National Monument. Utah Bureau of Land Management Cultural Resources Series No. 30 Grand Staircase-Escalante National Monument Special Publication No. 5. 2021. De skaffede sig fodfæste i det nordvestlige New Mexico og inddrog langsomt land mod syd og vest, hvor pueblo-folkene allerede levede efter at have beboet området gennem århundreder.Larry L. Baker and Stephen R. Durand (Eds.): Prehistory of the Middle Rio Puerco Valley, Sandoval County, New Mexico. Archaeological Society of New Mexico. Special Publication No. 3. 2003.
Senest i 1600-tallet skiftevis handlede og sloges navajoerne med hopierne lige syd for dem i Arizona. Spanierne flyttede muligvis deres første regeringssæde i New Mexico, San Gabriel, sydpå til Santa Fe i 1610, fordi San Gabriel lå faretruende tæt på ”apache navajoernes” territorium.Roessel, Robert A., Jr.: Dinetah: Navajo History. Volume II. Rough Rock Demonstration School, AZ. Navajo Curriculum Center. Rough Rock. 1983. (I starten opfattede spanierne navajoerne som apacher p.g.a. de to stammers tætliggende sprog). Navajo raids mod spanske bebyggelser og missionshuse med kristne indfødte senere i 1600-tallet. Samtidige spanske ekspeditioner og slavetogter mod navajoerne. Engang før 1680 debuterede stammens folk som fåreavlere, antageligt inspireret af pueblo-stammerne og de spanske missionshuses dyrehold. Nogle fåreflokke var krigsbytte; i sommeren 1669 siges navajoerne at have taget 800 får og geder tillige med heste og kvæg fra Acoma puebloen.
1700-tallet
Sammenstød med spanske tropper igen i starten af 1700-tallet.Hadley, Diana et al (Eds.): ”Problems of Defense (1707-1727)”. The Presidio and Militia on the Northern Frontier of New Spain. University of Arizona Press. 1997. Pp. 239-280. Gennem perioder så både spanierne og visse indfødte folk navajoerne som den største trussel mod dem. Navajoerne selv led under raids fra områdets nytilkomne comancher nordfra, der bl.a. tog fanger for at sælge dem som slaver.Mongomery, Lindsay M.: ”Nomadic economics: ”The logic and logistics of Comanche imperialism in New Mexico.” Journal of Social Archaeology. 1469605319859667. Forbigående franciskanske resultater med at kristne navajoerne i 1740erne.Schuetz-Miller, Mardith K., Naylor, Thomas H., Hadley, Diana: The Presidio and Militia on the Northern Frontier of New Spain. A Documentary History, Volume Two, Part Two. University of Arizona Press. 2021. Militært stærkere uter pressede tilsyneladende navajoerne mod sydvest midt i 1700-tallet.Rocek, Thomas R.: Navajo Multi-Household Social Units: Archaeology on Black Mesa, Arizona. University of Arizona Press. 2022. Knap 300 zunier deltog i spanske felttog mod navajoerne i 1780erne.Hart, E. Richard: Pedro Pino. Governor of Zuni Pueblo, 1830–1878. Logan. 2003. Med kiowaernes ankomst til den sydlige prærie fik navajoerne endnu en fjende;Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Ceremonial Dance, Ritual and Song. Vol. I. Fort Worth, 1981. enkelte af konflikterne er dokumenteret i kiowaernes vintertællinger.
1800-tallet
Omkring 1805 led stammen et stort nederlag til spanierne og disses indfødte allierede. Under det mexikanske styre af New Mexico fra 1821 til 1848 var især navajo slaver efterspurgte og kvinder og piger indbragte fra 100 til 300 dollars på slavemarkederne.Vaughan, John H.: History and Government of New Mexico. State College, New Mexico. 1921. Flere kampe mellem navajoer og zunier i 1840erne. Traktat og fredsaftale mellem navajoerne og amerikansk New Mexico den 9. september 1849, underskrevet af bl.a. høvdingene Mariano Martinez og Chapitone.Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904. Slavejagt på navajoer i 1850erne af Albert Pfeiffer, indianeragent for capote uterne, efter at navajoer havde dræbt hans kone.
I januar 1860 førte et storstilet navajo angreb på militærstationen Fort Defiance i Arizona til amerikanske kampagner mod stammen. Samtidig fortsatte navajo krigsgrupper at tage får og heste fra bl.a. zunierne og angribe indfødte folk. Carson sikrede sig støtte fra både uter, zunier og hopier mod navajoerne i 1860erne. Efter de første allierede sejre og tilfangetagelser overgav endnu flere navajoer sig i Fort Wingate i 1866.”History of Fort Wingate Depot. Forts Fountleroy and Lyon.” National Register of Historic Places Inventory. Nomination Form. Fort Wingate Historic District. 1977. I alt måtte over 6.000 krigsfanger vandre ”Den Lange Vej” til interneringsstedet Bosque Redondo ved Fort Sumner, New Mexico, og de vendte først tilbage til et nyoprettet reservat i 1868Billington, Ray A. (Introduction): Soldier and Brave. Indian and Military Affairs in the Trans-Mississippi West. Vol. XII. The National Survey of Historic Sites and Buildings. New York, Evanston, and London. 1963. efter at have accepteret en traktat med amerikanerne.
I 1882 begyndte en bitter, retslig strid mellem navajoer og hopier over stammeterritorier i Arizona. Mere end 100 år senere endte striden med flytningen af over 10.000 navajoer i hopi-land til det omkringliggende navajo reservat og vice-versa for 100 hopier.Tamir, Orit: ”What Happened to Navajo Relocatees from Hopi Partition Lands in Pinon?” American Indian Culture and Research Journal. Vol. 23 (4), 1999-09-01. Pp. 71-90. Militærlægen Matthews skrev om stammens myter, sandmalerier samt kunsthåndarbejder og optog 28 sange på en fonograf under sine ophold i Fort Wingate.Matthews, Washington: Navaho Legends. With Introduction, Notes, Illustrations, Text interlinear translations, and Melodies. Boston and New York. 1897.
1900-tallet Densmore optog nogle navajo sange i 1933.Hofmann, Charles (Ed.): ”Frances Densmore and American Indian Music. A Memorial Volume Compiled and Edited by Charles Hofmann.” Contributions from the Museum of the American Indian. Heye Foundation. Vol. XXIII. New York. 1968. Under 2. Verdenskrig udmærkede mindst 375 navajoer sig som hærens ”Kode-talere” under kampe med japanske styrker.Memorandum Regarding the Enlistment of Navajo Indians. Teaching with Documents. Washington D.C. 2002-06-18. Over tusinde minegange med uran blev brudt i navajo reservatet efter 1948 og gav arbejde til mange; men en stor andel af minearbejderne døde siden af lungekræft grundet utilstrækkelige beskyttelsesmidler.Brugge, Doug and Rob Goble: “The History of Uranium Mining and the Navajo People.” American Journal of Public Health. September 2002, Vol 92, No. 9. Pp. 1410-1419.
Navajoer i fiktion Filmen ”Wind Talkers” (2002) af instruktøren John Woo med bl.a. Adam Beach, Roger Willie, Nicolas Cage og Christian Slater handler om Stillehavskrigens ”Kode-talere” fra navajo stammen. Disses indfødte, talte sprog fungerede som en sikker kode overfor japanerne, der forventede, at fjendens åbne radio-kommunikation var på engelsk.
Kriminalromaner af Tony Hillerman om mord og mysterier i det moderne navajo reservat er filmatiseret som en TV-serie med bl.a. Adam Beach som betjent Jim Chee i stamme-politiet.
Referencer
Kilde / Ekstern henvisning
Navajo Nation I bil igennem Arizona
Kategori:Navajo-reservatet Kategori:Oprindelige amerikanere