Danmarksturneringen 1965 var den 52. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. Esbjerg fB blev mester for fjerde gang i løbet af fem år.
Esbjerg var tæt på at blive overhalet til sidst af Vejle BK, der med ni sejre i de sidste 11 kampe rykkede fra 7. pladsen til 2. pladsen. Mesterskabet blev sikret på sidste spilledag d. 21. november 1965, efter Esbjerg spillede 1-1 mod B 1903 i Københavns Idrætspark.
Oprykkerne Hvidovre IF opnåede en overraskende femteplads i 1. division tre år efter, at klubben spillede i 4. division.
De nidobbelte mestre B 93 rykkede ud efter to sæsoner i 1. division, da holdet tabte 10 af de sidste 12 kampe.
Stillingen
Kvalifikation til Inter Cities Fairs Cup KBU havde tilmeldt sig den europæiske klubturnering Inter-Cities Fairs Cup 1965-66, på dansk kaldet Messebyturneringen. Bedste københavnske klub efter første halvdel af sæsonen (Forårsturneringen) kvalificerede sig.
B 1903 overhalede Frem på førstepladsen i 11. runde, da Frem tabte 0-2 til KB, og B1903 slog Vejle 6-0..
Kilder
Kategori:Fodboldturneringer i Danmark