Verdensarven i Polen omfatter (fra 2021) 17 steder på UNESCO's Verdensarvsliste, fordelt på 15 Verdensarvssteder og to Verdensnaturarvssteder. Fire af disse steder er grænseoverskridende eller tværnationale. Polen ratificerede verdensarvskonventionen i 1976. De to første verdensarvssteder der blev tilføjet til verdensarvslisten i 1978 var Wieliczka saltmine og Krakows historiske centrum, i 1978. Den seneste tilføjelse er Bieszczady Nationalpark som en udvidelse til Gamle oprindelige bøgeskove i Karpaterne og andre regioner i Europa, der blev opført på listen i juli 2021.
Kulturarven består af monumenter (såsom arkitektoniske værker, monumentale skulpturer eller inskriptioner), grupper af bygninger og steder (herunder arkæologiske steder). Naturlige træk (bestående af fysiske og biologiske formationer), geologiske og fysiografiske formationer (herunder levesteder for truede dyre- og plantearter) og naturområder, der er vigtige ud fra et videnskabs-, bevarings- eller naturskønhedssynspunkt, defineres som naturlige arv. Verdensarvssteder UNESCO lister steder under ti kriterier; hver post skal opfylde mindst et af kriterierne. Kriterierne i til vi er kulturelle, og vii til x er natur.
+ Site billede Sted (Voivodskab) opført år UNESCO reference number og kriterier Beskrivelse Krakóws gamle bydel 150px|alt=Krakow main square from above Województwo małopolskie (Lillepolen) 1978 29bis; iv (kultur) Byen Kraków, grundlagt i 1257, er Polens gamle hovedstad. Det historiske centrum omfatter tre bydele, middelalderbyen Kraków, Wawel Slots komplekset (den kongelige residens sammen med Wawel-katedralen, hvor flere konger af Polen er begravet), og byen Kazimierz, herunder forstaden Stradom, som blev formet af katolske og jødiske indbyggere. Kraków var en by med kunst og kunsthåndværk, et mødested for øst og vest. Byen bevarer et højt niveau af integritet og omfatter bygninger og funktioner i stilarter fra den tidlige romanske til modernistisk arkitektur. En mindre grænseændring af stedet fandt sted i 2010. Wieliczka og Bochnia Kongelige Saltminer 150px|alt=Underground hall from above, chandeliers and tourists Województwo małopolskie (Lillepolen) 1978 32ter; iv (kultur) Områderne omkring Wieliczka og Bochnia indeholder forekomster af stensalt, som har været udvundet siden det 13. århundrede. Hundredevis af kilometer tunneler i begge miner indeholder også kunstværker, såsom skulpturer udskåret i salt og underjordiske kapeller. Minerne illustrerer udviklingen af mineteknologier i Europa. Wieliczka blev første gang opført individuelt i 1978. Elleve år senere blev den føjet til listen over verdensarv i fare på grund af de trusler, som fugten udgør for skulpturene. Efter et konserveringsprogram, hvor der blev installeret effektivt affugtningsudstyr i minen, blev den fjernet fra den truede liste i 1998. En mindre grænseændring fandt sted i 2008. Bochnia-minen blev tilføjet i 2013. Auschwitz Birkenau, tysk Nazi koncentrations-, og udryddelseslejr (1940–1945) 150px|alt=Entrance gate in red brick and railway tracks Województwo małopolskie (Lillepolen) 1979 31; vi (kultur) Auschwitz var et netværk af nazistiske koncentrations og udryddelseslejre bygget og drevet af Det tredje rige i polske områder annekteret af Nazityskland under 2. verdenskrig. Det var den største af de tyske koncentrationslejre. Verdensarvsstedet dækker Auschwitz I (basislejren), Auschwitz II-Birkenau (udryddelseslejren) og en massegrav med indsatte.