Viborg Fodsports Forening (forkortet Viborg F.F., VFF) er en dansk fodboldklub hjemmehørende i den midtjyske domkirkeby Viborg. Klubben blev stiftet den 1. april 1896.

Klubbens førstehold spillede fra 1998 til 2008 i Superligaen, men måtte rykke ned i 1. division efter ti år i den bedste fodboldrække. Efter fem sæsoner i 1. division vendte klubben tilbage til Superligaen for sæsonen 2013/2014, hvorefter klubben rykkede ned til 1. division i sæsonen 2014/2015, og efterfølgende rykkede klubben op i Superligaen igen til sæsonen 2015/2016. Sidenhen er klubben atter rykket ned til 1. division.

Efter at have vundet NordicBet Ligaen (1. division) i sæsonen 2020-21 vendte klubben atter tilbage til Superligaen til sæsonen, hvor det blev til en 7. plads.

Klubben spiller sine hjemmebanekampe på Energi Viborg Arena, der har plads til 10.000 tilskuere.

Fra sæsonen 2022/23 overtog Capelli Sport sponsoratet af spillertøj til hele Viborg F.F., herunder også amatørafdelingen. Klubbens hjemmebanetrøje er grøn med nedtonet kløverprint, hvide shorts og grønne strømper. Udebanetrøjen er hvid med grønne shorts og hvide strømper.

Klubbens historie 1896-1930 Viborg Fodsports Forening blev oprettet 1. april 1896, oprindelig som en klub for flere forskellige sportsgrene, blandt andet cricket, atletik og brydning.

Villy Buhl blev klubbens første medaljevinder ved danske mesterskaber da han 1910 fik sølv i længdespring og bronze på 100 meter.

Fodbold kom først for alvor til senere. I 1924 vandt Viborg F.F. Mesterrækken, hvilket var datidens bedste fodboldliga i Jylland.

Hermann Brügmann deltog i OL 1928, som klubbens første og frem til i dag eneste OL-deltager. Ved OL i Amsterdam deltog han som længdespringer og trespringer. I længdespring blev han nummer 30 med et spring på 6.62 og i trespring nummer 18 med 13,82. Han vandt i perioden 1921-1927 fire danske mesterskaber i længdespring og to i trespring derudover satte han to danske rekorder i trespring. Brügmann havde også en 20-årig karriere som fodboldspiller i klubben.

Efter en række idrætsgrene i 1929 blev udskilt i selvstændige foreninger, dyrkedes herfra udelukkende fodbold i klubben.

1931-1989 Op gennem 1950’erne kæmpede VFF for at komme op i divisionerne, men først i 1959 lykkedes det at komme op i 4. division for første gang, idet kvalifikationen hertil havde fejlet ved adskillige tætte forsøg.

En af de spillere, der var med til oprykningen i 1959, var Erik Bundgaard. Bundgaards 421 kampe stod som klubrekord indtil 2008, hvor Jakob Glerup overtog denne rekord.

Bortset fra et par sæsoner i starten af 1970’erne har klubben siden 1959 aldrig været placeret i turneringer under divisionsrækkerne.Historien - Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S

1990-2000 Det var først i 1990'erne, at klubben gjorde væsen af sig i fodbold på landsplan. Indtil da havde klubben haft en tilværelse i de lavere rækker på nær en enkelt sæson i 1. division (dengang den bedste række) i 1980 og 1989. En væsentlig investering i ungdomsfodbold gav imidlertid bonus, og i 1993 kom klubben for første gang op i landets bedste fodboldrække, Superligaen, som var blevet grundlagt i 1991. Opholdet i topdivisionen varede dog kun én sæson, inden man igen måtte en tur ned i 1. division. Men allerede året efter vendte klubben tilbage til Superligaen, og efter et par op- og nedrykninger rykkede man endeligt op i 1998 og vedblev at være der indtil sæsonen 2007/2008.

2000-2010 thumb|Flag foran Viborg Stadion i 2011. Klubbens fineste sæson kom i 1999/2000, hvor klubben vandt den danske Pokalturnering med en sejr på 1-0 over AaB i finalen, og desuden sluttede på en 4. plads, hvilket er klubbens højeste slutplacering i Superligaen. I sæsonen 05/06 var VFF tæt på at snuppe bronze, dog kneb det med at vinde de afgørende kampe, hvilket medførte endnu en fjerdeplads. Sæsonen efter blev meget skuffende. Man havde ansat den tidligere assistenttræner, Flemming Nielsen som sportsdirektørAssistent bliver sportschef i Viborg bold.dk, 6. januar 2006. Efter få kampe stod den daværende træner Ove Christensen frem på TV og kritiserede offentligt ledelsens indkøbUtilfreds Ove Christensen vil væk fra Viborg bold.dk, 24. juli 2006. Han fik sammen med Flemming Nielsen fyresedlen onsdag den 26. juliViborg fyrer Ove C og Flemming Nielsen bold.dk, 26. juli 2006. Derefter blev assistenttræneren Tommy Møller Nielsen ansat som cheftræner, indtil han blev erstattet af den succesfulde svenske træner Anders Linderoth, mens Møller Nielsen igen blev ansat som assistenttrænerLinderoth ny Viborg-træner bold.dk, 9. november 2006. Man havde stor tiltro til Linderoths evner, men successen fulgte ikke til Danmark, og det blev kun til en skuffende 9. plads i Superligaen. I sæsonen 07/08 forsatte Viborg F.F. med dårlige resultater. Det medførte fyringen af træneren Anders Linderoth og assistenttræneren Tommy Møller Nielsen den 9. november 2007, hvorefter målmandstræneren Stephen Lowe og U-18 træneren Jan Østergaard overtog i de sidste kampe i efterårssæsonenLinderoth og Møller Nielsen færdige i VFF bold.dk, 9. november 2007. Klubben ansatte herefter Hans EklundEklund ny Viborg-træner bold.dk, 26. november 2007 og Søren FrederiksenSøren Frederiksen skifter til Viborg Avisen.dk, der blev købt fri af Skive IKSkuffede Skive: Viborg er uprofessionel bold.dk, 7. december 2007. Herefter hentede klubben en næsten ny trup, og efter nogle gode træningskampe havde man tiltro til, at skuden kunne vende for Viborg F.F.. Desværre forsatte man i samme spor i forårssæsonen som i efterårssæsonen, og snart blev man klar over, at vejen gik mod 1. division. I 1. division lagde Viborg F.F. hårdt fra land, og røg direkte ind på førstepladsen fra starten. Men efter den gode start gik holdet i stå, og begyndte at tabe kampe. Efter at klubben havde tabt 2-3 til det absolutte bundhold Lolland-Falster Alliancen blev Hans Eklund fyret den 8. april 2009Hans Eklund fyret Viborg Stifts Folkeblad, 8. april 2009, og Søren Frederiksen overtog pladsen com cheftræner. I sommeren 2009 blev den danske træner Lars Søndergaard ansat som cheftræner i Viborg F.F., og Søren Frederiksen indtog atter rollen som assistenttrænerSøndergaard skal føre Viborg i SAS Ligaen bold.dk, 3. juli 2009. Desuden blev der fremsat en 3 års plan for klubben, som betyder, at man ønsker en større satsning på talenterne fra FK Viborg, og en oprykning til Superligaen skal nåes i løbet af 3 år. Det første år med Søndergaard og Frederiksen på bænken har betydet, at tre FK Viborg talenter har fået deres debut, Christian Stisen, Kasper Østervemb og Carlos Shiralipoor, men holdet hører stadig til den bløde mellemvare i 1. division. . I vinterpausen 2009/2010 skiftede Ralf Pedersen til Danmarksserieklubben Kjellerup IF som spillende assistenttræner. Jesper Lindegaard fik ikke forlænget sin kontrakt, og brasilianeren Alex da Silva valgte at blive væk fra Viborg, hvilket betød en opsigelse af dennes kontraktDa Silva færdig i Viborg bold.dk, 22. januar 2010. Vinterpausen 2009/10 blev især kendt for en episode en lørdag morgen, hvor direktøren Morten Jensen og en række af spillerne mødte op en hel dag for at rydde kunstgræsbanen for sneLørdagens træning bød på nye øvelser Viborg F.F., 11. januar 2010.

2011-nu Viborg FF har i årene til 2011 og frem til i dag (2023) præsteret svingende og er som resultat deraf rykket frem og tilbage mellem Superligaen og 1. division ad flere omgange.

I 2019 hentede Viborg FF fodboldspilleren Bernio Verhagen til klubben. Det viste sig dog, at der var tale om yderst veludført bedrageri, hvilket blev afsløret, da Verhagen deltog i træningerne og præsterede langt under det forventede niveau.Redegørelse for forløbet med Bernio Verhagen - Viborg F.F. Prof. Fodbold A/SBernio Verhagen er tiltalt for bedrageri mod Viborg FF | TV MIDTVEST

I foråret 2022 fik reportageserien For enhver fucking pris premiere, hvilket gav et indblik i klubbens organisation. I løbet af serien sagde daværende cheftræner Lars Friis op.

I efteråret 2022 blev Viborg FFs daværende sportschef, Jesper Fredberg, tilbudt et job i Anderlecht, som han endte med at acceptere og tiltrådte 1. januar 2023. Mads Agesen blev sidenhen sportschef i Viborg efter Fredbergs skifte.

Den 29. maj 2023 blev der sat tilskuerrekord for Viborg FF, da der var samlet 9.523 tilskuere til kampen mod F.C. København. Dermed blev rekorden fra 2006 slået – dengang var det også mod FCK i en kamp, der blev overværet af 9.353 tilskuere.

I august 2023 satte klubben endnu en rekord med salget af Anton Gaaei til hollandske AFC Ajax som den dyreste solgte spiller i klubben nogensinde.Gaaei om Ajax-skifte: Har været flere måneder undervejs | Bold

Placeringer gennem tiderne thumb|Spillerne fejrer oprykningen til Superligaen i maj 2013.

Viborg F.F.'s placeringer gennem tiderne. (pr. 17. maj 2026) Sæson Division Placering Point (i alt) Vundet Uafgjort Tabte Mål (for) Mål (imod) Pokalturneringen UEFA Kampe 2025/2026 Superligaen 5 44 13 5 14 49 51 Semifinale Ikke deltagende 2024/2025 Superligaen 8 47 12 11 9 57 50 Semifinale Ikke deltagende 2023/2024 Superligaen 8 40 10 7 14 38 48 4. Runde Ikke deltagende 2022/2023 Superligaen 4 51 14 9 9 44 35 Kvartfinale Playoff i Conference League 2021/2022 Superligaen 7 44 10 14 8 45 43 2. Runde Ikke deltagende 2020/2021 1. division 1 76 23 7 2 71 24 2. Runde Ikke deltagende 2019/2020 1. division 2 59 17 8 8 66 44 3. Runde Ikke deltagende 2018/2019 1. division 2 60 17 9 7 61 37 2. Runde Ikke deltagende 2017/2018 1. division 4 54 15 9 9 58 42 2. Runde Ikke deltagende 2016/2017 Superligaen 13 33 8 9 15 35 47 3 Runde Ikke deltagende 2015/2016 Superligaen 8 40 11 7 15 34 42 1/8 finale Ikke deltagende 2014/2015 1. division 1 65 17 14 2 47 20 1. Runde Ikke deltagende 2013/2014 Superligaen 12 28 6 10 17 38 63 3. Runde Ikke deltagende 2012/2013 1. division 1 62 17 11 5 60 30 2. Runde Ikke deltagende 2011/2012 1. division 4 40 10 10 6 45 34 1/8 finale Ikke deltagende 2010/2011 1. division 11 33 9 6 15 37 43 1/8-finale Ikke deltagende 2009/2010 1. division 7 44 10 14 6 30 26 4. runde Ikke deltagende 2008/2009 1. division 4 54 17 3 9 59 40 2. runde Ikke deltagende 2007/2008 Superligaen 11 20 5 5 23 29 68 2. runde Ikke deltagende 2006/2007 Superligaen 9 29 8 5 20 34 64 Semifinale Ikke deltagende 2005/2006 Superligaen 4 54 15 9 9 62 43 5. runde Ikke deltagende 2004/2005 Superligaen 7 48 13 9 11 43 45 4. runde Ikke deltagende 2003/2004 Superligaen 7 42 11 9 13 47 44 Kvartfinale Ikke deltagende 2002/2003 Superligaen 8 43 11 10 12 58 55 Semifinale Ikke deltagende 2001/2002 Superligaen 8 41 10 11 12 46 45 5. runde Ikke deltagende 2000/2001 Superligaen 6 46 13 7 13 52 42 Semifinale 2. runde i UEFA Cuppen 1999/2000 Superligaen 4 52 15 7 11 56 50 Vundet Ikke deltagende 1998/1999 Superligaen 8 44 13 5 15 61 59 5. runde Ikke deltagende 1997/1998 1. division 1 67 20 7 3 72 29 5. runde Ikke deltagende

Europæisk deltagelse

UEFA cuppen 2000-01

RundeDatoMatchResultatKommentar1.14.09 CSKA Moskva - Viborg FF0 - 028.09Viborg FF - CSKA Moskva1 - 0Efter forlænget spilletid2.26.10 Rayo Vallecano - Viborg FF1 - 009.11Viborg FF - Rayo Vallecano2 - 1Viborg FF færrest mål ude

UEFA Europa Conference League 2022-23 RundeDatoMatchResultatKommentar2.21.07 FK Sūduva - Viborg FF0 - 128.07Viborg FF - FK Sūduva1 - 03.03.08 Viborg FF - B36 Tórshavn3 - 009.08 B36 Tórshavn - Viborg FF1 - 2Playoff.18.08 West Ham - Viborg FF3 - 125.08Viborg FF - West Ham0 - 3

Viborg F.F. Football Academy, Nigeria Viborg F.F. har haft et fodboldakademi i den nigerianske by Owerri, hvorfra man bl.a. har hentet Paul Obiefule, Kingsley Onyenekwe, Christian Muomaife, Chukwunonso Oneugbu og Seyi Fayini. Akadamiet eksisterer dog ikke længere.

Hjemmebane

thumb|Energi Viborg Arena set fra Tingvej.