Kongeriget Jugoslavien (serbo-kroatisk: Kraljevina Jugoslavija / Краљевина Југославија) var et kongerige på Balkan som eksisterede fra slutningen af 1. verdenskrig til 2. verdenskrig.

Forfatning

I henhold til forfatningen af 28. juni 1921 var Jugoslavien et konstitutionelt, arveligt og parlamentarisk monarki. Kongen var den øverstbefalende over landets stridskræfter og kunne erklære krig, hvis landet blev angrebet eller blev genstand for krigserklæring, samt slutte fred. Han sammenkaldte og opløste folkerepræsentationen (narodna skupština), som bestod af et for 4 år valgt kammer med 313 medlemmer (l for hver 40.000 indbygger). Valgret havde enhver medborger, som var fyldt 21 år og ikke faldt under straffelovens dom, men kun mennesker af serbisk, kroatisk eller slovensk nationalitet var valgbare til skupštinaen, såfremt de ikke havde været bosatte i landet mindst 10 år. Folkerepræsentanterne skulle i tale og skrift være kyndige i serbisk sprog.

Regeringen bestod af 18 medlemmer: ministerpræsidenten, udenrigsministeren, indenrigsministeren, ministeren for sikring af større samordning i lovgivningen, justitsministeren, handelsministeren, ministeren for post og telegraf, jordbrugsministeren, ministeren for agrare reformer, finansministeren, undervisningsministeren, socialministeren, kulturministeren, ministeren for miner og skove, sundhedsministeren, forsvarsministeren, ministeren for offentlige arbejder og kommunikationsministeren.

Forsvaret

Forsvarsvæsenet var ordnet omkring den tidligere serbiske armé samt kroatiske, slovenske, bosniske, hercegovinske og dalmatiske troppedelinger i den tidligere østrigske armé. Riget var inddelt i 4 arméområder. Hver armé udgjordes af 3-5 infanteri-divisioner, i alt 16 divisioner. Hver division bestod af l infanteri-brigade, med 3 regimenter om 3 båt. og l maskingeværafdeling, og l artilleri-brigade med 2 regimenter. Desuden indgik i hver og en af de 4 arméer l tungt artilleriregiment, l pioner- og 1/2 pontonbataljon samt l flyveeskader. I hele arméen (hæren) indgik desuden 2 kavaleri-divisioner, om 4 regimenter om 4 skvadroner og l maskingevær-afdeling, 3 artilleri-regimenter, l flyve-, l jernbane- og l automobilenhed. Dertil kom 8,000 mand grænsebevogtning og et talrigt gendarmeri.

Fredsstyrken opgik til 6,740 officerer og 109,000 mand. Hensigten var at kunne opsætte tropper af anden og tredje reserver ligesom i den tidligere serbiske armé.

Rekrutteringen hvilede på en forordning med en tjenestetid, som rakte til 50 års alder, og 18-24 måneders tjenestegørelse.

Flåden udgjordes af 12 ældre torpedobåde (anvendte til kystbevogtning), nogle patruljebåde og 4 tidligere østrigske monitorer (på Donau).

Retsvæsen

Retsvæsenet var ved den nye forfatning organiseret efter serbisk forbillede med domstole i to instanser.

Statsregnskabet

Budgettet for 1923-24 optog indkomster til 8,935 mio. dinarer (deraf for jernbaner 1.900 mio., monopol 1.742 mio., direkte skatter 1.393 mio., krigskonjunkturskat 1.225 mio. og toldafgifter 318 mio. dinarer) samt udgifter til 8.934,6 mio. dinarer (deraf for kommunikationsvæsenet 1.544,14 mio., for forsvaret 1.508,13 mio. og for statsgælden 1.059,4 mio. dinarer). Statsgælden opgår til omkring 4.000 mio. francs (omkring halvdelen krigsgæld).

Bankvæsen

Rigets fornemmeste bank var nationalbanken i Beograd med en nominel kapital på 50 mio. dinarer. Den havde ret til at udstede sedler til en værdi af 3 gange beløbet af dens metalliske valuta, 1. november 1922 var der sedler i omløb til en værdi af 4,013,6 mio. dinarer.

Administrativ inddeling Riget var fra 1922 inddelt i 33 departementer (oblast) og disse igen i distrikter (okrug, ledet af en okruzni natschelnik, og sreza, ledet af en srezni natschelnik) samt kommuner (opština, ledet af en opštinski predsednik) og stæder (grad, ledet af en gradski natschelnik).

Jugoslavien blev inddelt i 9 banovinas, tillige kaldet banater, mellem 1929 og 1941. Fra 1918 var landet inddelt i 33 mindre regioner, men kong Alexander 1. af Jugoslavien ville have en ny administrativ inddeling, som helt adskilte sig fra de historiske provinser for at øge integrationen mellem folkegrupperne i det multietniske Jugoslavien. Alle banovinas fik navn efter floder.

Fra 1939 udgjorde Sava og Primorska, sammen med dele fra Vrbas, Zeta, Donau og Drina, banovina Kroatien. Hovedstad var som i banovina Sava Zagreb.

Drava (gul), hovedstad Ljubljana Sava (rød), hovedstad Zagreb Primorska (lilla), hovedstad Split Vrbas (grøn), hovedstad Banja Luka Drina (orange), hovedstad Sarajevo Zeta (rosa), hovedstad Cetinje Donau (blå), hovedstad Novi Sad Morava (lysegul), hovedstad Niš Vardar (lysegrøn), hovedstad Skopje

Belgrad var ingen banovina men styredes som en egen enhed.

Befolkningsforhold

Af befolkningen taltes 1039 kvinder for hver 1.000 mand i 1921, hvilket forklares af de store tab, som de mange krige og dermed forbundne epidemier havde forvoldt blandt den mandlige befolkning.

Sprogligt var fordelingen den, at: 8.636.931 personer (71,0%) havde serbisk eller kroatisk, 1.023.565 slovensk (8,5%), 202.972 andre slaviske sprog, 183.073 rumænsk, 9.630 italiensk, 512.207 tysk, 472.079 ungarsk og 483.871 albansk som modersmål.

Kirkevæsen

Den serbisk-ortodokse religion var statsreligion og omfattede af 47% af befolkningen (5.602.227 personer i 1920); desuden fandtes 4.735.154 romerske katolikker (39%), 1.337.687 muslimer (11%), 216.847 protestanter (2%), 64.159 jøder og 41.597 græske katolikker.

Fuldstændig religionsfrihed og ligestilling i henseende til rettigheder for alle af staten anerkendte trosbekendelser var formelt sikret. Den 17. juni 1919 blev ved en kongelig forordning (ukas) de serbiske, bosniske, montenegrinske, kroatisk-slavonske, slovenske, dalmatiske og ungarske, førhen selvstændige ortodokse kirker forenede til den pravoslavna (ortodokse, rettroende) kirke under højeste ledelse af den serbiske patriark i Ipek (Karlowitz). Disse kirkers ledende mænd havde den 26. maj 1919 proklameret kirkernes forening, og som autokefalt serbisk patriarkat, efterfølgende det 1346 organiserede, oprettedes Karlowitzpatriarkatet formelig den 12. september samme år. Den højeste kirkelige myndighed udgjordes af en af patriarken og 4 biskopper bestående biskoppelig synode (archijerejski sinod), valgt af samtlige biskopper og stående under patriarkens præsidium. Den kirkelige lovgivningsmagt udøvedes af en af samtlige biskopper bestående biskopforsamling (archijerejski sabor}. Patriarkatet var delt i 26 bispestifter, blandt hvilkes indehavere de 6 var metropolitter. For den ortodokse præsteuddannelse fandtes 5 serbisk-pravoslava logoslovijer samt pravoslava teologiske fakulteter i Belgrad og Zagreb (Agram).

Den romersk-katolske kirke havde 2 ærkebiskopper (i Zagreb og i Prizren) og 10 suffraganer samt teologisk fakultet ved universitetet i Zagreb.

Protestanterne havde endnu i 1924 intet formelt overhoved og var delt i 8 dekanat 1. seniorat.

Muslimerne havde endnu i 1924 ingen landsorganisation. I Sarajevo fandtes en overmufti og en reisulema; de økonomiske anliggender blev forvaltet af vakuf-mearifsynoden med 32 valgte medlemmer under ledelse af en præsident og en vicepræsident.

Jøderne havde 1 overrabbiner i Beograd og 19 rabbinere.

Blandt øvrige trosbekendelser kan nævnes gammelkatolikker, evangeliske brødre, minoriter og baptister.

Uddannelsesvæsen

Undervisningsvæsenet besørgedes ved 7.062 folkeskoler med omkring 800.000 elever, 116 gymnasier, 16 pigeskoler, 21 lærer- og 12 lærerindeseminarier samt 37 realskoler og realgymnasier. For faglig uddannelse fandtes 147 handelsskoler, 86 fagskoler, 31 landbrugsskoler samt 1 skov- og bjergskole. Derudover fandtes 83 lavere handels- og fagskoler for piger, post- og telegrafskoler i Belgrad, Sarajevo og Zagreb, søkrigsskoler i Bakar (Buccari), Dubrovnik (Ragusa) og Kotor (Cattaro), musikskoler i Ljubjana (Laibach), Zagreb og Belgrad samt teaterskole i Zagreb.

Universiteter fandtes i Belgrad, Zagreb og Ljubljana (Laibach), juridisk fakultet i Subotica (Maria-Teresiopel) og filosofisk i Skoplje, teknisk højskole, veterinærinstitut og handelshøjskole i Zagreb.

Folkeuddannelsen stod dog endnu lavt, idet at i det nordlige Serbien omkring 80%, i det sydlige Serbien 90%, i Kroatien-Slavonien 47% og i de andre tidligere østrigske dele af staten omkring 38% af befolkningen var analfabeter.

Retsvæsen

Retsvæsener var ordnet på samme måde som tidligere i de enkelte statsdele. En kassationsdomstol blev oprettet i Zagreb.

Næringsveje

Af det samlede areal, dyrkede (4,ses mio. ha) udgjorde omkring 21% agerjord, 4% vin- og frugttræsavl, 6,3% skov, 11% eng, alt som privatejendom. Resten, som tilhørte staten, var overvejende skov. De mest betydningsfulde jordbrugsprodukter 1921 var: Afgrøde Udbytte i T Afgrøde Udbytte i T Majs 1.909.640 Kartofler 780.815 Havre 214.244 Byg 290.988 Hvede 1.409.392 Sukkerroer 188.815 Rug 147.585 Hamp 21.182

Dyrkningen af frugttræer omfattede i 1921 59 mio. blomme-, 6,9 mio. æble-, 3,9 mio. pære- og 3,3 mio. oliventræer (fortrinsvis i Dalmatien). Vingårde optog 171.623 ha og gav 31,5 mio. hl. vin i 1922. Også tobaksdyrkning var betydelig og gav omkring 9.000 ton i udbytte dette år. Husdyrholdet omfattede blandt andet 1,01 mio. heste, mulddyr og æsler, 4,0 mio. stk kvæg, 8,46 mio. får, 0,89 mio. svin og 1,15 mio. geder.

Skovene omfattede 7,307 mio. ha og fandtes mest i Bosnien og Hercegovina. De bestod mest af bøg, eg og gran og var oftest mindre veldyrkede.

De betydelige mineraltilgange omfattede stenkul, lignit, jern, kobber, guld, bly, antimon og cement. I 1921 foregik der minedrift i 78 stenkulsminer med et udbytte på 2,9 mill. ton. De vigtigste jernminer lå i Varesch og Ljubija, begge i Bosnien. Kobber kom mest fra Bor (Serbien; omkring 7.000 ton årligt). De vigtigste blyminer, i Mezica (Slovenien), gav årligt omkring 6.000 ton. Bergolja blev udvundet ved flere kilder i Kroatien. Af industrier bemærkedes især mølleindustri (mest i Bačka), fremstilling af øl, brændevin, væve- og garveriprodukter, samt ler- og jernvarer og frem for alt måttevævning, hovedsagelig i Pirot, i det sydøstre Serbien, hvis heluldsmåtter med ejendommelige farvekompositioner var berømte.

Udenrigshandel

Udenrigshandelens værdi opgjordes til 4.122,09 mio. dinarer for importens og 2.460,73 mio. dinarer for eksportens vedkommende 1921. Mest importeredes jordbrugstilbehør, animalske produkter, kemikalier, maskiner og metaller. Eksporten udgjordes især af majs, byg, kvæg og andre levende dyr, blommer og tømmer. Handelen var rettet mod Østrig, Italien og Tjekkoslovakiet.

Skibsfart

Jugoslaviens handelsflåde talte 271 dampskibe, i alt 89.105 ton og 259 sejlskibe, i alt 18.022 ton 1922. Udenrigsskibsfarten omfattede 4.021 sejlskibe, i alt 177.038 ton og 12.727 dampskibe, i alt 3.058.661 ton ind- og udklarerede 1921.

Jernbanedrift

Jernbanernes længde var i 1921 9.164 km, hvoraf 7.597 km tilhørte staten. Postkontorernes antal var 1.829 og telegrafstationernes 1.046 samme år. (telegraflinjelængde 20.388 km.). Telefonnettet omfattede 771 stationer og 17.841 km linjelængde samme år.

Politisk historie

thumb|Kongeriget Jugoslavien, 1929-1941

Starten Kongeriget blev etableret i 1918 med sit første navn «Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere» (serbokroatisk: Краљевина Срба, Хрвата и Словенаца/Kraljevina Srba, Hrvata i Slovenaca)