Nikolaj Paakjær (født 1986) er en dansk musiker, sanger og sangskriver, hvis sange blandt andet er repræsenteret i Højskolesangbogen og Kirkesangbogen.
Historie Nikolaj Paakjær er uddannet fra sangskriverlinjen på Rytmisk Musikkonservatorium i 2018,https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/jeg-savner-ofte-et-minimum-af-livstegn-fra-gud men har hele livet spillet musik. Siden starten i 2011 har han været en fast del af Hymns from Ninevehs live-setup. I 2013 startede han Double Moon Mirage sammen med sin kone, Henriette Paakjær. Da rockbandet Dør Nr. 13 vandt KarriereKanonen i 2016, var det med Nikolaj på keyboard.
I 2019 udgav han første album i eget navn, 'Sidste telefon før havet'.
Som sangskriver og salmedigter gjorde Nikolaj sig bemærket ved at få hele fire sange med i Kirkesangbogen (2017),https://www.salmebogen.dk/media/Repertoire%20og%20forord.pdf ligesom han blev udvalgt til at fortolke en af sangene på compilation-cd'en Lys og Lindring,https://www.bibelselskabet.dk/webshop/lys-og-lindring-cd der udkom i forbindelse med udgivelsen af sangbogen. I 2022 valgte DR Pigekoret at fortolke sangen "Som baglæns afspilning af sne" i en liveoptagelse fra Holmens Kirke.https://www.youtube.com/watch?v=imSz4v_TuVE
I 2020-udgaven af Højskolesangbogen var Nikolajs aftensang "Dagen slipper grebet" taget med.https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dagen-slipper-grebet
Spændingen mellem en opvækst i Vestjyllands missionshuse og en hverdag i Københavns værtshuse er et gennemgående træk i Nikolajs tekster, ligesom han har et særligt blik for at koble hverdagen i storbyen med det spirituelle.
Diskografi Double Moon Mirage Double Moon Mirage (2018)
Nikolaj Paakjær Album Sidste telefon før havet (2019) Et uvurderligt minut (2022) Singler Café Bernina (2024) Dagen slipper grebet (2024) Champagne Metallic Volvo 740 (2026)
Referencer
Kategori:Musikere fra Danmark Kategori:Sangskrivere fra Danmark Kategori:Salmedigtere fra Danmark