thumb|upright=.82|Kysten ved Egmond aan Zee om sommeren, 1937Werkverzeichnis N° 1141
Erwin Johannes Bowien (født 3. september 1899 i Mülheim an der Ruhr, død 3. december 1972 i Weil am Rhein) var en tysk maler og forfatter.
Biografi
Bowiens forældre stammede fra Østpreussen, hvor faren var bygningsingeniør. Morens familie var flyttet til området i det 18. århundrede.Bowien, Erwin (1995). Das schöne Spiel zwischen Geist und Welt: mein Malerleben. Freundeskreis Erwin Bowien e.V. . OCLC 1072674233.
Bowien fik sin første underviswning i Berlin. Senere studerede han på "Ecole professionelle" i Neuchâtel i Schweiz. Efter Første Verdenskrig studerede han ved Kunstakademiet i München, Kunstakademiet i Dresden og Kunstakademiet i Berlin. Derefter underviste han selv i fire år og gav forelæsninger om kunsthistorie på Volkshochschule i Solingen.Rudi Holzberger y Erwin Bowien, Faszination Adelegg Fluchtpunkt im Allgäu; Erwin Bowien im Kreuzthal, 2013
Som modstander af nazisterne tog han efter deres magtovertagelse til Nederlandene, hvor han 1933-42 levede som freelance kunstner i filosoffen René Descartess tidligere hjem i byen i provinsen Nordholland. Da prinsesse Beatrix blev født i 1938, portrætterede han nogle af de børn, der blev født samme år i Egmond aan den Hoef. Kommunen har senere overdraget malerierne til de kongelige arkiver.
Efter den tyske besættelse af Nederlandene blev han arresteret og fængslet i tre dage. Han fik information fra Tyskland om, at hans kolleger var villige til at skjule ham, og Bowien levede resten af krigen uopdaget i en lille landsby i Bayern. Efter krigen besøgte han blandt andet Norge og Schweiz. Hans arbejde har været udstillet i flere byer i Tyskland; desuden blandt andet i København og Paris, og hans arbejde kan ses på flere museer.
Bowien døde den 3. december 1972 i sin bolig i Weil am Rhein. Den 20. oktober 1976 blev venskabsforeningen Erwin Bowien grundlagt i "Deutsches Klingenmuseum" i Solingen.Bettina Heinen-Ayech and Ulrike Friedrichs: Editor: Bettina Heinen-Ayech. 1st edition. U-Form-Verlag Solingen, Solingen 1999
Udstillinger
Erwin Bowien udstillede gennem hele sit liv både i ind- og udland. Den første dokumenterede udstilling fandt sted i 1917 i Neuchâtel i Schweiz i galleriet Rose d’Or. I årene 1927, 1928 og 1929 viste han værker i Solinger Casino-Gesellschaft. Fra 1933 til 1941 fulgte en række udstillinger i Holland (Hoorn, Egmond, Gorinchem, Schoorl og Haag). Efter Anden Verdenskrig deltog han gentagne gange, fra 1947 til 1959, i de Bergische Kunstausstellungen på Deutsches Klingenmuseum. Blandt andre væsentlige museumspræsentationer kan nævnes to udstillinger i Nordfriesland Museum (Nissenhaus) i Husum i 1951 og 1957. I 1958 udstillede Bowien i Welfenschloss i Hannoversch Münden. I 1960 og 1970 fandt der udstillinger sted i Solingen på Deutsches Klingenmuseum. I 1968 og 1969 blev hans værker vist i rådhuset i Freiburg im Breisgau samt i Bad Säckingen på Trompeterschloss.
Også efter hans død har Bowien været repræsenteret i betydelige udstillinger, bl.a. i 1974 i Rabat, Marokko, på Goethe-Instituttet. Flere udstillinger på Deutsches Klingenmuseum i Solingen (1975, 1982, 1984), i Weil am Rhein i Städtische Galerie Stapflehus (1984 og 1999), på Goethe-Instituttet i Algier (1985), i Weil am Rhein på Museum am Lindenplatz (2013–2014), og i Kunstraum Churfranken i Klingenberg (2026) vidner om hans fortsatte kunstneriske betydning både nationalt og internationalt.
Referencer
Eksterne henvisninger Erwin Johannes Bowien hos Erwin-bowien.com Erwin Bowien i Deutsche Biografie Erwin Bowien i kataloget hos Deutsche Nationalbibliothek
Kategori:Malere fra Tyskland Kategori:Personer fra Mülheim an der Ruhr