Gostyń (udtale: [ˈɡɔstɨɲ]; tysk: Gostyn, 1941-45: Gostingen) er en by i den sydlige del af voivodskabet Storpolen i den vestlige centrale del af Polen. Byen har indbyggere og et areal på 10,79 km², og er administrationsby i powiatet Gostyń. Den vigtigste seværdighed i Gostyń er basilikaen Święta Góra (det hellige bjerg), Maria-helligdommen i ærkebispedømmet Poznań og en mesterværk af Pompeo Ferrari, der er på listen over Historiske monumenter i Polen. Historie thumb|left|upright|Dokument fra 1278 om og tildeling af byrettigheder, udstedt af Przemysł 2. Gostyń dateres tilbage til det 13. århundrede. Byen blev grundlagt af den lokale adelsmand Mikołaj Przedpełkowic og tildelt byrettigheder i 1278 af Przemysł 2.. Den blev opkaldt efter den nærliggende landsby Gostyń, som siden tog navnet Stary Gostyń ("Gamle Gostyń"). Gostyń var en privat by, administrativt beliggende i powiatet Kościan i Poznań voivodeskab i provinsen Storpolen i Kongeriget Polens krone. Det udviklede sig som et lokalt center for handel og håndværk. I det 16. århundrede var Gostyń et vigtigt regionalt center for reformationen, og i 1565 blev der afholdt en synode af forskellige protestanter fra Storpolen der. Byen led under det 17. århundredes Svenske invasioner og en epidemi i det 18. århundrede . I det 18. århundrede løb en af to hovedruter, der forbinder Warszawa og Dresden gennem byen og konger August 2. den Stærke og August 3. af Polen ofte rejste den rute.
I 1793 blev Gostyń, under Polens anden deling, annekteret af Preussen. I 1807 genvundet af det polakkerne som en del af det kortvarige Hertugdømmet Warszawa, i 1815 blev det genannekteret af Preussen. Gostyń var et centrum for Polsk modstand mod germanisering af polakkerne. I 1835 blev Kasyno Gostyńskie grundlagt, en betydelig lokal polsk organisation, som under dække af social aktivitet drev økonomiske, uddannelsesmæssige og biblioteksmæssige aktiviteter. Galleri
Referencer
Officielt websted
Kategori:Byer i Storpolen Kategori:Byer i Polen