Erik Hagens (født 21. april 1940 i København)https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=373&wsektion=alle er en dansk kunstmaler, fotograf og illustrator, der er blevet kaldt en af velfærdsstatens vitale malere.

Siden 1970'erne har Hagens været en politisk engageret historiefortæller, der henter inspiration i det 20. århundredes forbrugersamfund med dets industrialisering, forurening, kapitalisme mmhttps://svfk.dk/project/floej-altre-til-skovlunde-kirke – fx. malerierne Københavns Vinterbanehttps://collection.kunsten.dk/artworks/63357e9b-83be-4a93-9554-b6181c086ac1?lang=da og Sommer i den sorte firkant

Blandt Hagens mest markante senere værker er Billedalfabetet på Espergærde Bibliotek, som han i 1990 lavede sammen med sin hustru Ursula Munch-Petersen (UMP), Skovlunde Kirke – også med UMP i 2019, og det 40 meter lange vægmaleri EsbjergEvangeliethttps://www.esbjergevangeliet.dk/trin-3/kunstnerens-vaerksted/ fra 2005, der skildrer nutids scener baseret på nogle af de bedre kendte bibelhistorier, for det meste med et humoristisk præg. Erik Hagens viste i 2010 ca. 200 værker på en stor retrospektiv udstilling Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nuhttps://jyllands-posten.dk/kultur/ECE4325437/erik-hagens-velfaerdshverdag-i-billeder-fra-60erne-til-nu-arbejdermuseet-koebenhavn/, på Arbejdermuseet, Vendsyssels Kunstmuseum, Rønnebæksholm og Bornholms Kunstmuseum. Han er repræsenteret på adskillige museer og samlinger.

Opvækst og liv Erik Hagens er søn af civilingeniør Poul Gunnar Hagens (1911-1975)https://www.geni.com/people/Poul-Gunnar-Hagens/6000000177624462862 og hans hustru væversken Elsa Margareta Silwer (1908-1987) fra Skåne i Sverige.https://www.myheritage.dk/research?action=query&exactSearch=0&formId=master&formMode=1&qevents=List&qname=Name+fn.Elsa%2F3Margareta+ln.Silwer+g.&trn=partner_Geni_lo&trp=search_banner Han har en søster ved navn Anna Lisa. Erik Hagens er opkaldt efter sin farbror lægen Erik Hagens. Forældrene blev skilt i 1947.https://www.myerichsen.net/p219.html

Hagens gik på La Courvejens skole, hvor tegneren Jørgen Clevin var en inspirerende lærer. Hagens tegner og maler allerede som barn. Efter forældrenes skilsmisse, levede Hagens med sin mor og søster lidt udenfor København. Student og soldat i 1959. Maler i sin fritid.

I gymnasiet var Ebbe Kløvedal Reich en skolekammerat, som han senere kom til at arbejde sammen med. Kollektivist i et kollektiv på Frederiksberg med bl.a. forfatteren Ole Grünbaum.

Gift med keramikeren Ursula Munch-Petersen i nov. 1962, som han har sønnerne Hans Peter Hagens (1962) og Peter Laurits Munch-Petersen (1973) med. Tillige sønnen Søren Landgreen(1971) med Lisbeth Landgreen.

Uddannelse Erik Hagens studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1961-1963 under maleren professor Søren Hjorth Nielsen, og 1963-1967 på Akademiets Grafiske Skole under Erik Lagoni Jacobsen (og Holger J. Jensen). Hagens blev senere uddannet litografisk trykker på Eks-skolens trykkeri.https://roennebaeksholm.dk/events/erik-hagens-velfaerdshverdag-i-billeder-fra-60erne-til-nu/%5B%5D Allerede under studietiden udfører Hagens bestillingsarbejder for forlag, udstiller adskillige steder, foretager flere rejser, sælger værker til museer og laver filmen "Gørtlerlauget" 1966. Så han fik hurtigt succes.

Kunstnerisk praksis Siden 1960’erne har Erik Hagens skabt værker i talrige former: malerier, tegninger, bøger, tryk, eksperimental film, spil, tekster og ekperimenterende aktivistiske værker til det offentlige rum. Ligeledes arbejdede han som redaktør eller illustrator på adskillige bogprojekter, tidsskrifter og blade som fx. Hætsjj, sidstnævnte sammen med Ole Grünbaum, Bjørn Nørgaard og Tom Krøjer. I perioder arbejdede Erik Hagens også som fotograf, særligt som registrerende fotograf på flere aktivistiske projekter sammen med andre kunstnere. Adskillige kunstneriske rejsebøger er også blandt hans arbejder.

Alle Hagens billeder kendetegnes af en betagende detaljegrad og balancerer på knivsæggen mellem samfundskritik og humor. En kunstnerisk behandling af symboler er Erik Hagens foretrukne metode. I både den grafiske og den aktivistiske kunst, bruger han de let aflæselige og hurtigt afkodede tegn som hovedingredienshttps://museumjorn.dk/exhibit/erik-hagens/

Hagens har på en vis måde sine rødder i 1960ér-avantgarden, hvis mål det bla.a. var at slippe kunsten løs i hverdagen. Hagens har aldrig bundet sig til ét bestemt formsprog.Hanne Abildgaard i Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nu Efter kunstnerens eget udsagn har han 2 vigtige inspirationskilder, nemlig kunsthistorikeren Erik Fischers bog "Moderne dansk grafik" fra 1957, og Marshall McLuhan som han betragter som sin guru, og som er kendt for ideen om at "the medium is the message".

Erik Hagens er en af de få billedkunstnere, der har påtaget sig at male billeder af danskernes hverdag. Som oftest præsenterer hans billeder os både for facaden og for de mange muntre, tragiske og uhyggelige ting der foregår under overfladen.https://bornholms-kunstmuseum.dk/da/udstillinger/tidligere-udstillinger/2011/erik-hagens-velfærdshverdag-i-billeder-fra-60erne-til-nu/

Det er historierne og figurerne, som gør, at han har et folkeligt billedsprog.Lars Morell i Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nu

Hagens arbejde står både som en nedbrydning af grænserne mellem kunstnerisk skaben og kommunikation, og mellem kunst og politisk handling. Hans værker fortæller på én gang en god historie, samtidig med at en række underliggende lag afdækker og forholder sig skarpt og kritisk til den virkelighed der illustreres. Han har skabt et sprog, der både form- og indholdsmæssigt er mere i overensstemmelse med de kunstneriske strømninger, vi kender fra f.eks. Syd- og Mellemamerikafra forordet i Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nu (fra forordet i Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nu), og som han tydeligvis også har hentet inspiration til, fra sine rejser i Sydamerika af flere omgange.

Erik Hagens er derfor, med sin kunstneriske arbejdsform fra starten af 1970érne, en ener i dansk sammenhæng, og kritikerne havde dengang svært ved at forstå hans nye mission. Således skrev Berlingske Tidendes kritiker i forbindelse med separatudstillingen "Bornholmer-Billeder" i Galleri Jensen i 1973, at Hagens tidligere havde aftvunget respekt med sine abstrakte malerier, men nu havde skiftet til "en billig blanding af socialrealisme og naivisme..og at denne kunstner søger et andet publikum end andre unge kunstnere gør i dag" i bogen Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nu

Hanne Abildgaard (Arbejdermuseet) beskriver billederne fra 1970érne, som

Hagens engagerede sig i disse år i 1970érne i arrangementer der betonede samarbejde mellem kunstnere og arbejdere, og har efterfølgende været vedholdende i sit kunstneriske greb fra de myldrende fortællinger fra dengang, som i Sommer i den sorte firkant, Københavns Vinterbane, Palads og Brevduebanen.

”Hvad er vigtigst”, spørger kunstneren i sit store gavlmaleri på Blegstræde 7 i Holbæk, og giver selv noget af svaret, med symboler på at være: målrettet, følge med tiden, klarsyn, arbejdet, personlig frihed, den daglige mad, være del af en bevægelse. Hagens fremhæver vigtigheden af en tilværelse eller en samfundsmodel, der prioriterer fællesskabet og solidariteten.https://holbaekart.dk/kunstner/erik-hagens/

For Erik Hagens har skellet mellem originalgrafik og reproduktion aldrig været vigtigt. Hagens har hele tiden udfordret det akademiske syn på det, og gjort brug af metoder og trykteknikker fra reklamens verden i sine grafiske arbejder, og har udgivet en lang række værker som plakater.

Hagens er en af de få, der med maleriet og på tryk vedholdende har skabt billedmæssige udtryk for nutidens verden. Som kunstner tør han mere end de fleste. Han balancerer gerne på grænsen til banaliteten og klichéen og viger hverken tilbage for erotikken eller frækheden.

Samarbejder Erik Hagens var som litografisk trykker virksom på det medarbejder-ejede EKS-skolems trykkeri fra 1975-1981.

Hagens har igennem hele sit arbejde ofte samarbejdet med andre kunstnere i kollektive sammenhænge:

Hverdagsbilleder I og II, 1974 og 1976 med bl.a. Dea Trier Mørch, Ursula Reuter, Leif Sylvester, Erik Clausen m.fl., Arme og Ben, 1977-1984 med Lene Adler Petersen, Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter og Henning Christiansen, Per Kirkeby, Poul Gernes og Richard Winther Malerne Knud Odde, Lars Ravn og Hagens maler – efter på forhånd aftalte spilleregler 30 fælles-malerier, 94x130cm i 1988

Hagens har desuden været medlem af Den Frie 1992-1997 og kunstnersammenslutningen CORNER 1998-2005.

Igennem hele sin kunstneriske karriere har Erik Hagens også haft et tæt samarbejde med sin ægtefælle keramikeren Ursula Munch-Petersen, og de to har lavet en del store værker sammen, hvor medierne keramik og billedkunst ofte blander sig i hinanden.

Citater "Kunsten er lige så uhøjtidelig som en reklame. Man skal ikke reagere på det her, bare optage det i sig eller lade være". (interview med Virtus Schade)

"Jeg bestræber mig på at udtrykke mig på en måde, som folk kan forstå. Nogle malere siger, at de ikke tænker på et publikum mens de maler, men det gør jeg altså" (interview 1984)

"Jeg er maler, og mine billeder handler om forholdene i det samfund, jeg lever i .."

"Jeg tror på mennesket og revolutionæren Jesus,.. han var et samfundsengageret menneske"https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/menneske-foerst-saa-kristus

Galleri

Værker, eksempler Liggende, 1963, SMK Efter Lukketid – om Danmark i EF, 1972, KUNSTEN, Aalborg Folkepensionisternes 1. Maj, 1973, Bornholms Kunstmuseum Sommer i den Sorte Firkant, 1975. Privateje Palads, 1978. Avedøre Gymnasium Københavns Vinterbane, 1980, KUNSTEN, Aalborg Brevduebanen, 1981. COOP's Samvirke Værkstedsbillede – fra DSB's remiser, 1986. Kunstmuseet Trapholt Nuet – eller den 4. dimension, 1987. Nordjysk Mediecenter Den gode Dreng, 1993 Pinsedag, 1996. Kunstmuseet Trapholt Vinterbillede – Johs. Larsen NOW!, 1996. Kunstmuseet Trapholt Ursula's drøm, 1996. Privateje Maria på Maribo Station, 1998. Ikast-Brande Kommune Flugten til Ægypten, 1998. Kbh's Kommune Påske, 1998. Birkerød Gymnasium Jeg er tilskuer, 1999. Arbejdermuseet På stranden, 1999. JP / Politikens Hus Familieliv, 2000. Hedegårdsskolen, Ballerup Tornerose, 2001. Kofoeds Skole, Kbh. Danmark i krig, 2002. Privateje Anders Fogh as a teenager, 2008. Privateje Hvornår? Hvorfor?, 2010. Bornholms Kunstmuseum My Noticeboard 2001-25, 2025. Privateje

Udsmykninger Informativ Kunst, 1967 og Den enes død, den andens brød, 1969. Billboards på Trefoldigheden, Østervoldgade ved Nyboder Luft, jord, vand, tid og ord, 1978. Emaljeudsmykning til Albertslund Kommune Samfundsøkologi, 1983. Emaljegavl udsmykning i Murergården på Nørrebro Kbh. EKS-skolens Trykkeri, 1984. Facadefrise i emalje. Autolak på trykkeriets varevogn Forretningsliv og handel, 1986-88. Roskilde Handelsskole (nedtaget 2016) Billedalfabet, 1989-1990. Emaljeudsmykning og skiltning på Espergærde Bibliotek, s.m. Ursula Munch-Petersen, Svømmepigen og havdyrene, 1990. Glostrup Svømmehal, vægudsmykning (nedtaget 2015) 3 malerier, 1991-1994, Odontologisk Institut KU, Tandlægehøjskolen (Panum Instituttet) Kbh. Vildgæs i emalje på Borgernes Hus, 1992 i Vordingborg Vandremanden, 1992, på broerne ved Hvidovre Station. Emalje s.m. Ursula Munch-Petersen DSB IC3-toget Tom Kristensen, udsmykning, 1993 Bi-billedet, 1995. Foredragssal i Nordjyllands Landsbibliotek Specialarbejderens hverdag, 1996. SID/3F's 100 år jubilæum, s.m. Erik Styrbjørn Pedersen, Bjarke Regn-Svendsen og Søren Elgaard FORB!LLEDER, 1996. Vandreudstillings bagtæppe, s.m. arkitekten Allan de Waal Fortid, fremtid – midt i nu'et!, 1997. Emaljeudsmykning til AMU-center Kolding EsbjergEvangeliet, 2003-2005, UCSyd, Esbjerg. 40 meter vægmaleri, der skildrer scener fra Bibelen – oversat til nutids-billeder