Statsministeriets departementschef (også skrevet Departementschef i Statsministeriet) er Danmarks øverste embedsmand og den administrative chef i Statsministeriet. Indehaveren af embedet er statsministerens tætteste tjenestemand og rådgiver i almindelighed. Som den højest placerede embedsmand i centraladministrationen, fungerer departementschefen som den symbolske chef for hele embedsværket. Siden 1914 har departementschefen fungeret sideløbende som statsrådssekretær, og er den eneste embedsmand, der deltager i statsrådsmøder. Siden 2020, har embedet været besat af Barbara Bertelsen.Regeringen (09.01.2020), Barbara Bertelsen ny departementschef i Statsministeriet, regeringen.dk. Hentet den 14-12-2024.

Stillingen er den øverste forvaltningschef i Statsministeriet og bistår statsministeren med den overordnede ledelse og koordinering af regeringsarbejdet og med at sikre en effektiv regeringsførelse på tværs af ministerierne. Statsministeriet har ressortansvar for rigsfællesskabet, og indehaveren er derfor rigsfællesskabets "øverste embedsmand i udenrigsanliggender". Som departementschefernes 'første blandt ligemænd' inddrages vedkommende i sager, der kan få betydning for regeringen som helhed, herunder ved optræk til konflikter mellem ministre. Departementschefen udarbejder desuden referatet af ministermøderne, som tilgår samtlige ministre.

Under et regeringsskifte varetager departementschefen særlige statsretlige og administrative opgaver. Vedkommende bistår den fungerende statsminister, medvirker til at sikre kontinuiteten i regeringsførelsen og rådgiver den af monarken udpegede kongelige undersøger om blandt andet anvendelsen af embedsværket og bistand fra justits- og finansministeriet. På forhandlingslederens foranledning kan departementschefen tillige deltage i egentlige forhandlingsmøder; om dette sker, beror i praksis på tillidsforholdet mellem de to. Departementschefen varetager den formelle kontakt til kabinetssekretæren (nu hofmarskallen), og udarbejder sammen med den juridisk kommitterede den kongelige resolution om den nye regerings sammensætning og ressortfordeling.

Indehaveren udpeges af regeringen og udnævnes, ligesom andre departementschefer, formelt af kongen.

Historie

Oprindelse

Rollen som departementschef i Statsministeriet udviklede sig fra Danmarks tidlige regeringsorganisering etableret i midten af det 19. århundrede. Gennem grundloven af 1848 blev konseilspræsident introduceret som regeringschef, støttet af en ekspeditionssekretær, der hjalp med administrative opgaver. Med tiden voksede opgaverne for konseilspræsidiet til at omfatte tilsyn med forfatningsspørgsmål, ministerkoordinering og spørgsmål relateret til monarkiet, parlamentet og regeringsførelse. I begyndelsen af det 20. århundrede var disse ansvarsområder blevet så omfattende, at det førte til betydelige administrative omorganiseringer.

I 1914 blev konseilspræsidiet formelt omstruktureret til et ministerium, og stillingen som departementschef blev oprettet kort forinden den 19. december 1913 af Carl Theodor Zahle, daværende statsminister. Embedet, der oprindeligt bar betegnelsen departementschef i Konseilspræsidiet, blev oprettet ved lov. Lov nr. 291, der blev den sidste lov vedtaget i 1913, blev hastebehandlet i Rigsdagen. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 16. december og den følgende dag behandlet og enstemmigt vedtaget med 74 stemmer ved alle tre behandlinger. Samme dag blev det vedtaget i Landstinget med 48 stemmer. Loven blev stadfæstet den 19. december 1913 og trådte i kraft den 1. januar 1914.

Stillingen som statsrådssekretær blev overført til den nyoprettede departementschef. Efter grundloven af 1915 blev konseilspræsidiet omdøbt til statsministeriet og titlen som statsminister blev officielt vedtaget.Hertz, Michael; Den Store Danske: Statsministeriet i Lex på lex.dk. Hentet 14. december 2024.

Historiker Erik Arup blev udpeget som første indehaver af embedet. Han efterfulgte Jens Koefoed som statsrådssekretær. Statsrådssekretær er et embede, der kan spores tilbage til et reskript af 29. marts 1848, som fastsatte, at statsrådets forhandlinger skulle protokolføres af beskikket sekretær.

Beføjelser og ansvar thumb|Departementschef i statsministeriet, Erik Arup, siddende yderst til højre under statsrådet, hvor Christian 10. underskriver Grundloven den 5. juni 1915. Departementschefen er den øverste leder af Statsministeriet, næst efter statsministeren selv, og er ansvarlig for den daglige ledelse af ministeriet. Departementschefen er statsministerens nærmeste rådgiver, herunder indenfor indenrigspolitik, økonomisk politik, udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik. Departementschefen er i sidste ende den ansvarlige embedsmand i Statsministeriet for at opretholde centraladministrationens formelle embedsmandspligter, herunder legalitetsprincippet, sandfærdighed og partipolitisk neutralitet.

Stillingen er et af nøglemedlemmerne i Regeringens ansættelsesudvalg, et magtfuldt udvalg, som blev oprettet i 1977 for at vurdere ansøgere til alle ledende embedsmandsstillinger i centralregeringen, såsom departementschefer og styrelsesdirektører. I flere forskellige regeringer har departementschefen også siddet i andre centrale regeringsudvalg, som repræsentant for statsministeren.

Departementschefen fungerer desuden som formand for Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, som rådgiver regeringens sikkerhedsudvalg i strategiske og politiske sikkerhedsspørgsmål. Udvalget består af topembedsmænd fra centrale ministerier, herunder udenrigs-, justits-, finans- og forsvarsministeriet, samt direktørerne for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Udvalget aktiveres og mødes regelmæssigt under større kriser og andre sikkerhedshændelser, hvor den koordinerer de offentlige myndigheders reaktion og beredskab.

Regeringsskifter

Under et regeringsskifte leder Statsministeriets departementschef ministeriets embedsmæssige bistand ved regeringsdannelsen. Departementschefen har ikke nogen selvstændig forfatningsretlig beslutningskompetence. Proceduren for regeringsdannelse er ikke nærmere reguleret i grundloven, men er udviklet gennem statsretlig praksis. Den gennemføres på den fungerende statsministers ansvar, mens kongens rolle er rent formel. Den fungerende statsminister og Statsministeriet følger derfor en eventuel kongerunde og rådgiver kongen om den videre fremgangsmåde.

Departementschefen rådgiver i denne forbindelse den fungerende statsminister om statsretlige, organisatoriske og administrative spørgsmål og koordinerer Statsministeriets medvirken til overgangen. Departementschefen bistår også den udpegede kongelig undersøger (forhandlingsleder), herunder med rammerne for anvendelsen af centraladministrationen og indhentningen af juridiske, økonomiske og administrative oplysninger. Denne bistand skal ydes partipolitisk neutralt, idet embedsmænd efter Kodex VII skal kunne betjene skiftende regeringer.

Når grundlaget for en ny regering er fastlagt, forbereder Statsministeriet det formelle regeringsskifte. Det omfatter blandt andet den kongelige resolution om afskedigelse og udnævnelse af ministre samt ændringer i ministeriernes navne, ressortområder og opgavefordeling. Departementschefen medvirker samtidig til at sikre kontinuiteten i regeringsførelsen. Efter grundlovens § 15 fungerer den afgående regering, indtil en ny regering er udnævnt, men ministrene kan i denne periode kun foretage, hvad der er nødvendigt for embedsførelsens uforstyrrede gang.

På forhandlingslederens foranledning kan departementschefen tillige deltage i egentlige forhandlingsmøder, men om dette sker, beror i praksis på tillidsforholdet mellem de to. Eksempelvis har Barbara Bertelsen deltaget i sådanne forhandlinger, når Mette Frederiksen har været forhandlingsleder. Det skete således efter folketingsvalget i 2022 samt folketingsvalget i 2026, men ikke da Troels Lund-Poulesen var kongelig undersøger efter anden kongerunde i maj 2026, angiveligt fordi Venstre frygtede at Bertelsen ville viderebringe informationer til statsministeren. Også historisk har departementschefen deltaget i regeringsforhandlinger, eksempelvis efter folketingsvalget i 1994, hvor Ulrik Federspiel under forhandlingerne på Marienborg var pennefører for regeringsaftalen. Han forfattede bl.a. afsnittet om den Europæiske Union.

Lønforhold Statsministeriets departementschef er nominelt den højest lønnede embedsmand i centraladministrationen, selv om øvrige udbetalinger i enkelte år kan medføre, at andre departementschefer oppebærer en højere samlet årsløn. Departementscheferne i Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet er indplaceret i lønramme 42+ med en lønrammeløn på 1.216.668 kr. I 2025 modtog Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, herudover et topcheftillæg på 238.111 kr., et personligt tillæg på 1.003.246 kr., et stillingstillæg på 232.068 kr. og et funktionstillæg på 55.859 kr., svarende til en samlet fast løn på 2.745.952 kr. Funktionstillægget ydes til departementschefer, der refererer til en minister, som er formand for regeringens koordinationsudvalg og/eller regeringens økonomiudvalg.

En aktindsigt fra 2025 viste, at Bertelsens samlede årsløn, opgjort inklusive grundløn, faste tillæg, pensionsbidrag, engangsvederlag, feriegodtgørelse samt øvrige udbetalinger såsom seniorbonus, midlertidige tillæg og restferie, udgjorde 3.167.850 kr.

Liste over tidligere departementschefer

Konseilspræsidentens sekretærer (forløberembede) Mellem 1848 og 1914 fungerede konseilspræsidentens sekretær som regeringschefens nærmeste rådgiver og øverste embedsmand. Embedsindehaveren var formelt sekretær og sædvanligvis udlånt fra et ministerium. Indtil 1859 havde sekretærerne kongeligt udnævnelse og bar titlen statssekretær. Nr.PortrætNavnEmbedsperiodeTiltrådteFratrådte1107x107pxChristian Frederik Julius Hegelund Liebe30. marts 18483. marts 18582121x121pxHans Egede Schack3. februar 185820. juli 18593152x152pxJust Johan Holten1. juli 18601. marts 18764124x124pxJens Laasby Rottbøll Koefoed1. marts 18765. september 18835122x122pxPeter Colbjørn Feddersen14. september 18831. januar 1914

Departementschefer Personer, der officielt har beklædt embedet som departementschef siden dets oprettelse i 1914. #BilledeNavn (født-død)EmbedsperiodeTiltrådteFratrådte1center|163x163pxErik Arup (1876–1951)1. januar 191431. januar 19162center|156x156pxFrantz Dahl (1869–1937)1. februar 191631. marts 19193Frederik V. Petersen (1868–1950)1. april 191931. maj 19384Andreas Møller (1882–1954)1. juni 193831. marts 19525Jørgen Elkjær-Larsen (1912-1988)1. april 195231. december 19646center|150x150pxEigil Jørgensen (1927–2020)1. januar 196531. december 19727Jørgen Gersing (1927– 1987)1. januar 197330. april 19798Peter Wiese (1933–1993)1. maj 197919939center|180x180pxUlrik Federspiel (f. 1943)1993199610center|123x123pxNils Bernstein (f. 1943)1996200511center|169x169pxKarsten Dybvad (f. 1956)2005201012center|139x139pxChristian Kettel Thomsen (f. 1959)2010202013center|173x173pxBarbara Bertelsen (f. 1973)2020

Referencer

Litteratur

Kategori:Embedsmænd Kategori:Departementschefer Kategori:Stillingsbetegnelser Kategori:Departementschefer i Statsministeriet