Mika Miles Biereth (født 8. februar 2003) er en bosnisk-dansk-engelsk professionel fodboldspiller, som spiller som angriber for Ligue 1-klubben Monaco.

Klubkarriere

Arsenal Efter at have været del af Fulhams ungdomsakademi, så skiftede Biereth i juli 2021 til Arsenal, hvor han skrev sin første professionelle kontrakt."Biereth joins from Fulham & signs pro deal" BBC Sport. 30. juli 2021. Hentet 12. januar 2025. Det lykkedes ham dog aldrig at spille en kamp for Arsenals førstehold i sin tid med klubben."Mika Biereth - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 12. januar 2025.

Han tilbragte lejeaftaler hos hollandske RKC Waalwijk og skotske Motherwell i løbet af sin tid hos Arsenal."Mika Biereth - Transfer history" Transfermarkt. Hentet 12. januar 2025.

Sturm Graz Biereth blev igen udlejet i januar 2024, denne gang til østrigske Sturm Graz. Han imponerede i sin halve sæson med klubben, og i juli blev klubben enige med Arsenal om at gøre skiftet permanent."Officielt: Biereth skifter til Sturm Graz" TV3 Sport. 8. juli 2024. Hentet 12. januar 2025.

Han havde en fantastisk første halvdel af 2024-25 sæsonen, da han scorede 11 ligamål på bare 16 kampe.Rønstrup, Nicolaj & Gustav Norup Egsgaard. (11. januar 2025)"Officielt: Biereth præsenteret i Monaco – får lang kontrakt" Campo. Hentet 12. januar 2025.

Monaco Biereth skiftede i januar 2025 til Monaco. Han debuterede for klubben den 14. januar i en Coupe de France-kamp imod Stade Reims.Schaldemose, Jens A. (15. januar 2025) "Monaco-boss forsvarer Biereth efter bittersød debut" bold.dk. Hentet 5. marts 2025. Den 1. februar scorede han det første hattrick i sin karriere, da han scorede tre mål på bare otte minutter i en kamp imod Auxerre.Wancker, Anton L. (1. februar 2025) "Bam! Biereth scorede comeback-hattrick på otte minutter" bold.dk. Hentet 5. marts 2025. Han fortsatte sin drømmestart hos klubben over de næste kampe, hvor han scorede yderligere to hattrick. Det betød at efter syv kampe havde han scoret 10 Ligue 1-mål, og slog hermed Zlatan Ibrahimović' rekord for spilleren hurtigst til 10 mål i ligaens historie.Bech, Malthe. (1. marts 2025) "Voldsom start: Biereth smadrer Zlatans rekord" bold.dk. Hentet 5. marts 2025.

Landsholdskarriere Biereth har repræsenteret Danmark på flere ungdomsniveauer."Mika Biereth" Landsholdsdatabasen. Hentet 12. januar 2025.

Privat Biereth er født i London til en dansk-tysk far og en bosnisk mor.Roth, Christopher. (11. januar 2025) "- Det fylder meget for ham, og det er han meget bevidst om, siger Lars Knudsen" TV2 Sport. Hentet 12. januar 2025.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra London Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Arsenal F.C. Kategori:Fodboldspillere fra RKC Waalwijk Kategori:Fodboldspillere fra Motherwell F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Sturm Graz Kategori:Fodboldspillere fra AS Monaco FC