Inger Lise Petersen (født 29. marts 1934 på Frederiksberg, død 8. december 2017) var en dansk politiker, der var medlem af Folketinget fra 1971 til 1973 for Socialistisk Folkeparti i Storstrøms Amtskreds.

Efter nysproglig studentereksamen i Helsingør i 1953 var Inger Lise Petersen beskæftiget med kontorarbejde og var desuden vikar under Statens Åndssvageforsorg.

Politisk debuterede hun som folketingskandidat i 1968, hvor hun stillede op i Fredensborgkredsen. Det var dog først efter et skifte til Nykøbing Falster-kredsen i 1971, at hun opnåede valg. Hun var medlem af Folketinget fra folketingsvalget 1971 til folketingsvalget 1973.

Foruden partibestyrelsesarbejde var hun medlem af bestyrelsen for Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør 1966-1969 og bestyrelsesmedlem for Børnegården, udpeget af Helsingør Byråd.

Referencer

Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra SF