Thomas Jensen (født 20. december 1919 i Skagen, død 8. maj 2003 sammesteds)Omtale i danskefilm.dk var en dansk sanger, som blev kaldt Fisker Thomas.

Thomas Jensen blev født i Østerby, SkagenKontraministerialbog (1814-2003) for Skagen Sogn (Rigsarkivet) og voksede op i en sømandsfamilie og fik som 14-årig hyre på en fiskekutter. Han fiskede i mere end 40 år på Nordsøen og havde i en periode sin egen kutter sammen med sin bror. I 1974 gik han i land og begyndte at undervise i navigation i Skagen og Frederikshavn. Kort efter indledte han sin musikalske karriere som Fisker Thomas og fik sit folkelige gennembrud i 1976 i forbindelse med Skagen Visefestival.Artikel "Historien om Fisker Thomas" af Birgitte Meyer - Vores Skagen den 6. april 2021 På hans repertoire var gamle sømandsviser og sange om havet.Omtale af LP "Tro, Håb og Kærlighed" - Frederikshavn Avis den 30 juni 1977

Visesangeren Niels Hausgaard har produceret, skrevet tekster og medvirket på flere af Fisker Thomas’ LP-plader. Forsidecoveret på LP-pladen Morild, som viser et portræt af Fisker Thomas, er malet af Niels HausgaardBagsideoplysninger på Fisker Thomas LP "Morild" . Desuden har flere musikere med tilknytning til Skagen og Vendsyssel medvirket på hans indspilninger.Artikel "Tak, Thomas" bragt i Frederikshavn Avis den 30 juni 1977

Fisker Thomas fik i december 1978 tildelt en sølvplade for sin debut-LP Tro, håb og kærlighed, som på daværende tidspunkt havde rundet et salg på 30.000 LP-plader og kassettebånd.Omtalt i artikel "Sølv til Thomas" Skagen Avis d. 2. december 1978

Gennem sin godt 30-årige karriere som sanger fik han skrevet og indspillet flere hundrede sømandssange, og opnåede også stor popularitet i NorgeArtikel "Farvel til Fisker Thomas" Nordjyske Stiftstidende 10 maj 2003.

Fisker Thomas gav sin afskedskoncert i sin hjemby, Skagen, på sit stamværtshus, ”Bixen” i Aalbæk, den 4. maj 2002.Artikel "Den allersidste sang" - Nordjyske Stiftstidende d. 6. maj 2002

Diskografi LP-plader

Tro, Håb og Kærlighed (1977) Bestik (1978) Morild (1980) Søens Våde Vej (1982) Afmønstring (1984) Kursen Er Lagt (1988)

Singleplader Du Lille Svale / Morild (1980) Halifax med Fynsk Harmoniforvirring (1980) Alle Er Vi Sømænd / På Lykke Og Fromme (1982)

Referencer

Kategori:Sangere fra Danmark Kategori:Personer fra Skagen