Sisse Bruun Jørgensen er en dansk tidligere håndboldspiller og træner, der spillede for det danske landshold.

Hun var topscorer i den danske kvindeliga in 1993-94 sæsonen, da hun scorede 141 mål for Virum-Sorgenfri HK. Hun annoncerede i februar 2001, at hun ville indstille karrieren i en alder af 29, på trods af at hendes klub Virum-Sorgenfri HK gerne ville beholde hende. Hun valgte dog senere at fortsætte sin karriere.

I 2006/07 sæsonen var hun assistenttræner for Nordsjælland Håndbold mens hun samtidig spillede for klubbens andethold. Til 2007-08 blev hun forfremmet til cheftræner for klubben, da Flemming Hansen overraskende valgte at stoppe. Fra 2013 til 2015 var hun ansvarlig for talentudviklingen i Virum-Sorgenfri HK.

Hendes to brødre, Peter Bruun Jørgensen og Klavs Bruun Jørgensen er også begge tidligere håndboldlandsholdsspillere. Alle tre slog igennem i Virum-Sorgenfri, da deres forældre var aktive i klubben. Hun er uddannet pædagog.

Referencer

Eksterne henvisninger Sisse Bruun Jørgensen på dhdb.dk Sisse Bruun Jørgensen på Dansk Håndbolds hjemmeside

Kategori:Håndboldspillere fra Danmark Kategori:Personer fra Gentofte