Spermageddon er en norsk animationsfilm fra 2024, der er instrueret af Tommy Wirkola og Rasmus A. Sivertsen.Spermageddon. Opslag på kino.dk, besøgt 2. marts 2025. Den omhandler i humoristisk form to teenagere, der har sex for første gang, og resultatet af deres handlinger.
Filmen havde oprindeligt dansk premieredato d. 9. januar 2025,"Spermageddon" får dansk premieredato. moovy.dk. Hentet 4/3-2025 men den blev senere rykket til d. 6. marts samme år.Til fans af 'Ternet Ninja': Ny animationsfilm er fyldt med sex, sæd og grovkornet humor. Kino.dk. Hentet 4/3-2025
Handling
Filmen følger teenagerne Jens og Lisa, som pludselig må stå ansigt til ansigt med en knapt så heldig situation, efter at de har haft sex for første gang. Samtidig følger filmen en stime insisterende sædceller og især de to sædceller Simen og Cumilla, der kæmper sig vej gennem både et kondom og sæddræbende creme for at nå frem til deres destination.
Danske stemmer
Rasmus Botoft Jens Sætter-Lassen Neel Rønholt Frederik Cilius Rasmus Bruun Torben Chris Eva Jin Elisa Lykke Mark Le Fevre Caspar Phillipson
Modtagelse
Debat om aldersgrænser
Grundet filmens emne og målgruppe havde den inden den danske premiere skabt debat i både Norge og Sverige, hvor nogle krævede at den blev fjernet fra biograferne.Tegnefilm om sæd får premiere i Danmark – skaber heftig debat i Norge og Sverige. TV 2. Hentet 4/3-2025 I Norge var aldersgrænsen for adgang til filmen sat til 12 år og i Sverige til 11 år. Selvom aldersgrænsen i begge lande var betydelig højere end den anbefalede 7-års grænse i Danmark, var der i både Norge og Sverige underskriftindsamlinger, der helt ville have filmen fjernet fra biograferne. Medierådet for Børn og Unge, der fastsætter censurgrænserne for de enkelte film i Danmark, vurderede dog, at filmen kun kunne virke skræmmende for børn under syv år. Den danske distributionschef hos SF Studios, der viste filmen, mente, at forskellene demonstrerede, at der i Danmark var en mere frisindet tradition, som ikke fandtes i nabolandene. Filmens instruktører slog fast, at filmen var rettet imod unge og ikke børn, men takkede for medieomtalen, som de mente, var en helt ubetalelig reklame.Jesper Haue Hansen: Ny film har skabt bekymring for børn inden dansk premiere - bagmændene takker for ubetalelig omtale. Artikel i Jyllands-Posten 7. marts 2025.
USA
På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 6 ud af i alt 7 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 6,3 ud af 10 mulige point. Spermageddon. rottentomatoes.com, besøgt 2. marts 2025.
Danmark Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks og mente, at filmen var hjertevarmende underholdning fyldt med nyttig viden, gode grin og højdramatisk action, men dog ikke dybt original i forhold til tidligere film i genren fra bl.a. Woody Allen.Nicolas Barbano: Spermageddon. Anmeldelse på ekkofilm.dk 5. marts 2025. Berlingske gav filmen fire stjerner og syntes, at den talte de unges sprog uden skam og blusel - så meget, at anmelderen med henvisning til debatten om filmen og dens aldersgrænse i Norge og Sverige mente, at den danske aldersgrænse måske burde være højere end de vedtagne syv år.Kristian Lindberg: Aldersgrænsen er sat til syv år i Danmark: »Jeg flår pikken af dig og bruger den som dildo«. Anmeldelse på berlingske.dk 5. marts 2025. I Politiken vurderede anmelderen Nanna Frank Rasmussen, at filmen var i skridthøjde med målgruppen på 12-18-årige, men at den blev lige lovlig liderlig over sig selv, sin frækhed og sine lumre ordspil, hvilket i længden blev trættende, og gav filmen tre hjerter.Nanna Frank Rasmussen: Filmen bliver lidt for liderlig over, hvor fræk den selv er. Anmeldelse på politiken.dk 5. marts 2025. Dagbladet Information skrev, at avisens filmredaktør Christian Monggaard havde vurderet, at filmen var for kunstnerisk uinteressant til, at bladet skulle bruge spalteplads på at anmelde den.Målgruppeovervejelser i både Det Hvide Hus og animationsfilmen ’Spermageddon’. Artikel på information.dk 6. marts 2025.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Norske film fra 2024 Kategori:Animationsfilm fra Norge