Konklavet 2025 blev afholdt fra 7. til 8. maj 2025 for at vælge en ny pave til at efterfølge pave Frans, som døde den 21. april 2025. Af de 135 valgbare kardinalvælgere, deltog 133; en to tredjedeles flertal på 89 stemmer var nødvendigt for at vælge en pave.
Den 8. maj, på den fjerde afstemning, valgte konklavet Robert Francis Prevost, som tog det pavelige navn Pave Leo XIV. Pave Frans blev valgt i 2013 paveligt konklave og tjente tolv år som pave. I henholdsvis til den apostoliske konstitution , som blev ændret af Benedikt XVI's 2013 , havde kardinalerne mindst 15 dage efter at Stolen blev ledig til at samle sig. Den 28. april 2025 fastsatte den femte generalforsamling af kardinalerne, at konklavet skulle begynde den 7. maj. Mediekommentarer om de papabili (kardinaler, der blev anset for at have de bedste chancer for at blive valgt som pave), nævnte Prevost, Anders Arborelius, Jean-Marc Aveline, Fridolin Ambongo Besungu, Péter Erdő, Mario Grech, Pietro Parolin, Pierbattista Pizzaballa, Robert Sarah, Luis Antonio Tagle, Peter Turkson og Matteo Zuppi som værende blandt de mest sandsynlige kandidater.
Begivenheder før konklaven
Logistiske forberedelser thumb|Kardinalerne, der deltager i konklaven, indkvarteres i Domus Sanctae Marthae. Efter pave Frans’ død begyndte forberedelserne i Domus Sanctae Marthae med henblik på at huse de kardinaler, der har stemmeret. Foranstaltningerne omfattede opsætning af barriere eller matterede vinduesfilm for at forhindre kontakt med omverdenen, samt etablering af områder til fejring af Bodens sakramente, privat bøn og måltider. Kommunikation med omverdenen forhindres desuden ved hjælp af signalforstyrrere, der eliminerer risici fra Bluetooth, Wi-Fi og mobilnetværk. Eftersom bygningen kun har 129 værelser i alt, var det nødvendigt at tage andre faciliteter i Vatikanet i brug for at huse de 133 stemmeberettigede kardinaler. Hertil kommer det øvrige støttepersonale, som ligeledes har lov til at bo i Domus Sanctae Marthae under konklaven. Derudover blev værelser i Santa Marta Vecchia, som ligger ved siden af hovedbygningen, taget i brug for at skabe mere plads.
I Det Sixtinske Kapel omfattede forberedelserne opstilling af borde og stole i stil med korstole og afdækning af vinduerne, samt opsætning af den ovn, hvor stemmesedlerne brændes, og den skorsten, som bruges til at signalere resultatet af hver afstemning. Der blev også lagt et trægulv i kapellet for at beskytte marmorindlægget, skabe en jævn overflade og skjule de elektroniske signalforstyrrere. Både Domus Sanctae Marthae og Det Sixtinske Kapel bliver grundigt gennemsøgt for uautoriserede enheder forud for konklaven. Den 2. maj installerede Vatikanstatens Brandkorps skorstenen på kapellets tag.
Vatikanets Gendarmeri, ledet af Gianluca Gauzzi Broccoletti, håndterer omfattende kontraspionage-opgaver for at sikre konklavens integritet. Ifølge Jorge Garay i Wired tæller trusler kunstig intelligens, droner, mikroskopiske mikrofoner, misinformationskampagner, udbredelsen af sociale medier og endda satellitter. Der er også udtrykt bekymring over, at desinformation og falske nyheder kan påvirke konklaven, idet visse pavekandidater forsøges miskrediteret gennem sociale medier. Vatikanets Gendarmerikorps anvender 650 overvågningskameraer i Vatikanet, krypteret kommunikation og avancerede værktøjer som endpoint detection and response for at sikre konklaven.
Måltiderne under konklaven i 2025 består af enkle retter typiske for Lazios køkken og Abruzzos køkken, de regioner i Italien, der grænser op til Vatikanet.
Generelle kongregationer thumb|Kort over de vigtigste steder for konklavet Den katolske kirkes kanoniske ret forudser, at generelle kongregationer – daglige møder mellem alle kardinaler, uanset om de har stemmeret eller ej – begynder, før samtlige stemmeberettigede kardinaler er ankommet til Rom. De indledende møder fokuserer på de praktiske forberedelser i forbindelse med den afdøde paves begravelse og konklavet, herunder klargøring af Domus Sanctae Marthae (som sovesal) og Det Sixtinske Kapel (som afstemningslokale). Senere møder, normalt fra det ottende og frem, går over til at handle om Kirkens og verdens behov samt udfordringerne for den Romerske Kurie. Disse senere kongregationer ledes af refleksioner fra to "fremtrædende og moralsk autoritative" gejstlige, der udvælges af kardinalerne. Kardinalerne får også mulighed for at holde formelle taler om de problemer, Kirken står overfor. Alle disse taler og diskussioner omtales på italiensk som ("interventioner"). Kongregationerne mødes i Den Nye Synodehal, der ligger på første sal i forhallen til den langt større Paul VI’s audienshal, som er placeret bag Det Hellige Kontors Palads, øst for Domus Sanctae Marthae.
I bredere forstand giver disse generelle kongregationer kardinalerne mulighed for at samles på eget initiativ, lære hinanden at kende og udøve åndelig dømmekraft; mange af dem havde aldrig mødt hinanden før, eftersom Frans ikke afholdt møder mellem kardinalerne forud for sine konsistorier. Derudover har kardinalerne også fuld adgang til globale medier og de mange analyser og kriterier for at identificere en papabile (mulig pavekandidat). Før han rejste til Rom den 24. april, understregede kardinal Pablo Virgilio David, at et konklave ikke er en politisk kampagne, men en religiøs retræte. Han pointerede, at det er Kardinalkollegiets pligt at gennem bøn, personlige breve og endda forskning på en særlig hjemmeside med biografisk og anden information; det handler ikke om kandidater. Både de formelle og uformelle drøftelser forventes at være meget indholdsrige som forberedelse til – og i håbet om – et hurtigt konklave. De diskussioner, der foregår på kardinalernes eget initiativ pratiche, eller 'øvelser' de mest åbne og ærlige. I henhold til kanonisk ret er kongregationerne underlagt samme tavshedspligt som selve konklavet.
I forbindelse med konklavet i 2025 mødtes de generelle kongregationer dagligt efter Frans’ død og frem til selve konklavets begyndelse den 7. maj, undtagen den 26. og 27. april samt den 1. og 4. maj.
Daglig opsummering Den 22. april blev medlemmerne af pavelige husholdning bedt om at forlade deres værelser i Domus Sanctæ Marthae efter dødsfaldet af pave Frans i hans suite på anden sal, så forberedelserne til konklavet kunne begynde i bygningen. Samme dag blev den første af tolv generalforsamlinger afholdt. På den første forsamling lyttede de cirka 60 deltagende kardinaler til Kardinal Camerlengo Kevin Farrell læse testamentet fra pave Frans. Helgenkåringen af Carlo Acutis, som oprindeligt var planlagt til at finde sted i Rom den 27. april, blev suspenderet, og kardinalerne bekræftede datoen for pavelig begravelse. Dette møde behandlet også de logistiske forhold omkring begravelsen. De deltagende kardinaler afgav også ed om tavshed vedrørende deres møder. På trods af at generalforsamlingerne var lukkede for ikke-kardinaler, blev Søster Simona Brambilla, en religiøs søster og den første kvinde til at lede en Vatikan-afdeling, ved en fejl sendt en standard e-mail med invitation til at deltage.
Den 23. april annoncerede Vatikanske Museer lukningen af det Sixtinske Kapel fra og med 28. april, på grund af konklavens behov. På den anden forsamling blev programmet for den , den ni dages sørgeperiode for den afdøde pave, godkendt. Norberto Rivera Carrera udtalte, at diskussionerne primært var proceduremæssige, da mange kardinaler stadig var undervejs. thumb|Kardinaler og biskopper i den Ny Synode Hal (billedet fra 2014), en af de lokationer for generalforsamlingerne før konklavet Den tredje forsamling den 24. april, hvor 113 kardinaler var til stede, så udnævnelsen af de to prædikanter til konklavet, Donato Ogliari og kardinal Raniero Cantalamessa. På den fjerde generalforsamling den 25. april lyttede de 149 kardinaler til en præsentation om begravelsesritualet for pave Frans. På dette tidspunkt var næsten 70 formelle taler blevet afholdt.
Pavevalgsproces
Tidsplan og procedurer Ligesom ved konklavet i 2013 var både dekanen og vice-dekanen for Kardinalkollegiet, Giovanni Battista Re og Leonardo Sandri, over 80 år og dermed ikke stemmeberettigede. Den kardinalbiskop under 80 år, der havde størst anciennitet, Pietro Parolin, ledte derfor konklavet.
Ifølge Johannes Paul 2.’s apostoliske konstitution fra 1996, Universi Dominici gregis, ændret af Benedikt 16. i 2013 med Normas nonnullas, skal kardinalerne samles tidligst 15 dage efter at den apostoliske stol er blevet ledig. De kan dog vælge at starte tidligere, hvis alle stemmeberettigede er ankommet, eller udsætte det ved alvorlige grunde, men konklavet skal senest begynde 20 dage efter vakansen. Den 28. april besluttede kardinalernes femte generalkongregation, at konklavet skulle begynde 7. maj.
Kardinalvælgere Kardinaler, der var fyldt 80 år før den dag pavestolen blev ledig, var ikke stemmeberettigede. Den 21. april 2025 var der 252 kardinaler, hvoraf 135 var under 80 år; 108 (80%) af disse var udnævnt af pave Frans.
Efter bekendtgørelsen af i 1975 og i 1996 var det nominelle maksimum for stemmeberettigede kardinaler i mange år 120. Konklavet i 2025 blev det første konklave siden indførelsen af denne grænse, hvor der var flere end 120 stemmeberettigede ved pavestolens vakans. Enhver kardinal under 80, som ikke har frasagt sig eller fået frataget stemmeretten, har ifølge kanonisk ret ret til at stemme. Mange kanonister mener, at paven implicit ophæver grænsen ved at udnævne flere end 120, og at alle under 80 dermed har stemmeret. Dette blev bekræftet af kardinalernes generalkongregation den 30. april, som erklærede, at alle tilstedeværende kardinalvælgere kunne stemme. Kardinaler over 80 kunne deltage i generalkongregationerne forud for konklavet.
Selvom kardinalerne kunne vælge enhver katolsk mand, som er døbt, havde de siden konklavet i 1389 kun valgt en kardinal som pave.
Ikke-deltagende Kardinal Giovanni Angelo Becciu, som tidligere havde indikeret, at han ville forsøge at deltage, erklærede den 29. april, at han ville respektere pave Frans’ ønske om, at han ikke deltager, da han havde frasagt sig sine rettigheder som kardinal i forbindelse med en økonomisk skandale.
Sundhedsproblemer forhindrede kardinalerne Antonio Cañizares Llovera og John Njue i at deltage i konklavet.
Alt i alt deltog dermed 133 kardinaler i konklavet og dermed pavevalget.Søren-Mikael Hansen: Sexsag, milliardsvindel, optræk til en sammensværgelse og stemmen fra graven - velkommen til valget af den næste pave. Artikel i Politiken 7. maj 2025.
Kandidater +Kardinalvalg efter regionframeless|250px|center|alt=Graphic with the numbers of eligible cardinal electors from each regionOmråde Antal1735201723417Total133 Konklavet kan vælge enhver døbt katolsk mand til pave, men ifølge traditionen, der har været gældende siden det 14. århundrede, bliver kirkens overhoved normalt valgt blandt kardinalerne. Betegnelsen papabile bruges om de kardinaler, som kommentatorer anser for at have de største chancer for at blive valgt til pave. Ofte er det dog sket, at kardinaler uden for denne kreds er blevet valgt (bl.a. Johannes XXIII, Johannes Paul I og Johannes Paul II).
Flere internationale medier nævnte på forhånd forskellige kardinaler som mulige efterfølgere til Pave Frans.
Blandt de mest nævnte navne var:
Kardinal Pietro Parolin – Italien Kardinal Luis Antonio Tagle – Filippinerne Kardinal Matteo Zuppi – Italien Kardinal – Luxembourg Kardinal Peter Kodwo Appiah Turkson – Ghana Kardinal Robert Sarah – Guinea
Konklave thumb|Dørene til Det Sixtinske Kapel (fotograferet i 2014) blev lukket kl. 17.46 den 7. maj
Dag 1