Det ukrainske mesterskab i ishockey 1994-95 var det tredje ukrainske mesterskab i ishockey for klubhold, og mesterskabet blev arrangeret af Ukraines Ishockeyforbund (FHU).

Mesterskabet var opdelt i et grundspil, hvor seks hold spillede om to pladser i finalerunden, hvor de fik selskab af Sokil Kyiv, der samme sæson også spillede i den Internationale Hockey-Liga for de bedste hold i de lande, som opstod efter Sovjetunionens opløsning. Kampene blev afviklet i begyndelsen af april 1995.

Mesterskabet blev vundet af Sokil Kyiv, som dermed vandt titlen for anden gang, men for første gang siden 1993. Sølvmedaljerne gik til ATK Kyiv, mens de forsvarende mestre, SVSM Kyiv, sikrede sig bronzemedaljerne.

Hold

Turneringen bestod af syv hold, hvoraf de seks indledte turneringen i kvalifikationspuljen, mens det sidste hold, Sokil Kyiv, først trådte ind i turneringen i finalerunden.

Seks af holdene var gengangere fra den foregående sæson bortset fra, at KPI Kyiv havde skiftet navn til Politekhnik Kyiv. Derudover var ligaen blevet udvidet med et nyt hold: ATEK Kyiv.

Hold Foregående sæson ATEK KyivNyt holdDJSS Kryzjynka KyivNr. 6Politekhnik KyivNr. 5Salamandra KharkivNr. 4SDJSOR KyivNr. 3Sokil KyivNr. 2SVSM Kyiv (M)Nr. 1(M) Forsvarende mester

Kvalifikationspulje

Kvalifikationspuljen havde deltagelse af seks hold, der spillede om to pladser i finalepuljen. De seks hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle.

Finalepulje

De to bedste hold i kvalifikationspuljen og Sokil Kyiv spillede en enkeltturnering alle-mod-alle om mesterskabet.

Samlet stilling

Plac. Hold1.Sokil Kyiv2.ATEK Kyiv3.SVSM Kyiv4.Politekhnik Kyiv5.Salamandra Kharkiv6.SJSS Kryzjynka Kyiv7.SDJSOR Kyiv

Kilder / eksterne henvisninger FHU - Чемпіонат України в сезоні 1994/1995 років Хоккейные Архивы - ЧЕМПИОНАТ УКРАИНЫ 1994/1995 HK Levy - 1994-1995 Чемпіонат України Hockey Archives - Championnat d'Ukraine 1994/95 EliteProspects - Ukraine 1994-1995 Noter

1994-95 Kategori:Ishockey i 1995