thumb|Glenn Close og instruktør Charlie McDowell ved den amerikanske premiere på filmen 27. oktober 2024.

Sommerbogen er en finsk/britisk/amerikansk film fra 2024, der er instrueret af Charlie McDowell. Hans kone, skuespilleren Lily Collins er producent på filmen.Se billederne: Kendte gæster strømmer til premiere på Sommerbogen. Artikel på billedbladet.dk 24. april 2025. Filmen er en filmatisering af Tove Janssons roman Sommerbogen om pigen Sophia, der holder sommerferie på en ø i den finske skærgård med sin far og bedstemor, hvor morens død kort forinden skaber gnidninger i familien. Den amerikanske filmstjerne Glenn Close spiller bedstemoren, mens den norske skuespiller Anders Danielsen Lie har rollen som Sophias far.

Handling

Filmen foregår på en lille ø i den finske skærgård. Her tilbringer den otteårige Sophia (Emily Matthews) sommeren med sin far (Anders Danielsen Lie) og sin bedstemor (Glenn Close). Sophias mor er nyligt død, og faren er stadig optaget af sin sorgen. Imens forbereder Sophias bedstemor sig på, at hun også snart skal forlade verden, Men forinden er det vigtigt for hende at hele såret mellem far og datter.Sommerbogen. Opslag på grandteatret.dk, besøgt 13. maj 2025.

Medvirkende

Emily Matthews som Sophia Glenn Close som Sophias bedstemor Anders Danielsen Lie som Sophias far

Modtagelse

Danmark

Berlingske tildelte filmen fire stjerner ud af seks, kaldte den en magisk hilsen til det frie Nord og var især imponeret af Glenn Closes spil som den livskloge bedstemor.Sarah Iben Almbjerg: For 40 år siden kogte hun en kanin i jalousi. Nu har Glenn Close nået bedstemoralderen. Det er ret magisk. Anmeldelse på berlingske.dk 15. maj 2025. I Politiken fik filmen kun to hjerter. Anmelderen kaldte filmen klichefyldt og så livsbekræftende, at man kedede sig ihjel.Joakim Grundahl: Filmatisering af klassiker er ulidelig at se på. Artikel i Politiken 15. maj 2025. I Information var dommen, at Charlie McDowell var sluppet godt fra sin filmatisering af Tove Janssons ærkefinske roman, og at Glenn Close lige akkurat holdt sig på den rigtige side af grænsen til irriterende overspil.Lone Nikolajsen: Er det lidt finlandssvensk accent, som Glenn Close lægger i sin Hollywood-tale i ’Sommerbogen’? Det fungerer! Anmeldelse på information.dk 14. maj 2025.

USA

På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 73 % af de 15 indsamlede anmeldelser positive. The Summer Book. rottentomatoes.com, besøgt 13. maj 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Film fra Finland Kategori:Britiske film fra 2024 Kategori:Amerikanske film fra 2024 Kategori:Film baseret på bøger