Wrestling

thumb|Christopher Daniels 1

Wrestling (også kaldt professionel wrestling eller pro wrestling) er en blanding af performancekunsthttps://www.npr.org/2014/04/16/303652716/drag-is-raw-wrestlers-queens-and-gender-as-performance-artRAW theatre: pro-wrestling belongs on the arts pagesWWE's Xavier Woods Defends the 'Art' of Pro WrestlingA New WWE Debate: Is Pro Wrestling a Form of Art? | News, Scores, Highlights, Stats, and Rumors | Bleacher Report og underholdning, der kombinerer idræt og scenekunst. Wrestling stammer fra 1800-tallet, hvor det typisk som en del af et karneval viste tilskuerne, hvor stærke mænd kunne være. Den moderne udgave af wrestling består typisk af forskellige slag- og gribeteknikker, og det kræver intens specieltræning og ekstraordinær fysik at udføre disse.

thumb|Den japanske wrestler Shinya Hashimoto

Wrestling er blevet en vidt udbredt form for underholdning, specielt i Japan og nordamerikanske lande, som USA, Canada og Mexico. Det var også meget populært fra 1960'erne til 1980'erne i Brasilien, hvor det blev kaldt telecatch. De største stjerner inden for wrestling bliver ofte store kulturelle ikoner, eksempelvis Hulk Hogan og Ric Flair i 1980'erne, The Undertaker og Sting i 1990'erne og The Rock og John Cena i 2000'erne. Førende universiteter har udviklet kurser om vigtigheden af wrestling kulturelt.

Wrestling er i dag en milliardforretning, der primært har indtægter fra billetsalg, tv-udsendelser, merchandise og dvd-salg. Samtidig er wrestling førende inden for salg af pay-per-view-shows, særligt World Wrestling Entertainments årlige udgave af WrestleMania. World Wrestling Entertainment (WWE) er også verdens største wrestlingorganisation og opkøbte flere af dens konkurrenter i starten af 2000'erne, heriblandt World Championship Wrestling (WCW) og Extreme Championship Wrestling (ECW). Siden er Total Nonstop Action Wrestling (TNA) nu kendt som Impact wrestlingReal Reason TNA Was Rebranded As IMPACT Wrestling - WrestleTalk, der blev startet i 2002, blevet den største konkurrent til WWE i USA. I Mexico er den førende organisation Consejo Mundial de Lucha Libre, i Japan er det New Japan Pro , og i Sydafrika er det World Wrestling Professionals.

Regler Generelt I wrestling er der få regler. De er følgende: Det hele er skuespil. Der er to måder at vinde på. 1: At lægge modstanderen ned og vente på at dommeren har banket tre gange i gulvet. Man må dog ikke sidde eller ligge direkte på modstanderen. 2: Ved KO (knockout). Her skal modstanderen banke tre gange i gulvet før han er ude.

Disse regler gælder kun ved 1 vs 1 kampe.

Kampe foregår mellem to eller flere wrestlere eller hold (hjørner). Hvert hjørne kan bestå af en wrestler eller et hold (tagteam) med to eller flere wrestlere på. De fleste kampe mellem hold foregår under specielle tagteam-regler. Der kan kun være én vinder eller et vindende hold.

Den mest almindelige måde at vinde en kamp på er via pinfall. Ved pinfall skal modstanderens skuldre holdes i ringgulvet i tre sekunder, eller indtil dommeren har slået tre gange i gulvet. Man kan også vinde ved at slå modstanderen bevidstløs, ved at tvinge modstanderen til at give op (submission), hvis modstanderen bliver diskvalificeret (DQ) eller vælger at trække sig, eller hvis modstanderen bliver talt ud af dommeren. Dommeren kan tælle en wrestler ud, hvis wrestleren har været uden for ringen for længe.

Der er sat tidsbegrænsning på de fleste kampe. Typisk er der en tidsbegrænsning på mellem 10 og 30 minutter, men titelkampe kan vare op til en time. I wrestling er der dog også en speciel kamp kendt som Iron Man match, hvor wrestlerne inden for en bestemt tidsbegrænsning (fx 30 eller 60 minutter) skal forsøge at vinde så mange gange, fx ved pinfall.

I kampe med flere deltagere bruger man ofte et elimineringssystem. Hvis en deltager taber (fx ved pinfall) ryger wrestleren ud af kampen, mens de andre deltagere fortsætter, indtil der kun er én tilbage. I andre kampe af samme type er det deltageren, der opnår det første pinfall, der vinder. I titelkampe betyder det, at i modsætning til almindelige kampe kan den forsvarende mester tabe sit titelbælte, selvom han ikke er involveret i kampens afgørelse.

Hver kamp har en dommer, der bestemmer kampens udfald. Hvad enten det gælder et pinfall eller en diskvalifikation skal dommeren have set hændelsen, før han kan bestemme kampens udfald. Med andre ord kan dommeren ikke diskvalificere en wrestler, hvis dommeren ikke har set wrestleren udføre noget ulovligt. I nogle tilfælde bruges der specielle gæstedommere.

Kampene foregår normalt inde i en wrestlingring med fire hjørner. Der hænger tre reb mellem hver ringstolpe. Det er meningen, at kampene skal foregå inde i ringen, men nogle gange ender kampen uden for ringen eller blandt tilskuerne for at begejstre publikummet.

Tag-regler

I nogle kampe mellem hold (tagteam-kampe) er det kun den ene holddeltager, der lovligt må optræde i ringen. To wrestlere kan lave et tag ved at slå hinanden i hænderne og derved skifte retten til at være i ringen. Med et tag kan wrestlerne altså tagge sig ind og ud af ringen. De wrestlere, der ikke lovligt må optræde i ringen, skal vente uden for ringen, og de må ikke opsøge kontakt med andre deltagere i kampen. I de fleste wrestlingorganisationer skal wrestleren røre ved ringhjørnet for at blive tagget ind. En speciel kamp som Texas Tornado Tag Team match må alle deltagere lovligt optræde inde i ringen, og det er derfor ikke nødvendigt at bruge tags.

Teknikker

En wrestler må tage fat, holde, vride eller slå hvilken som helt kropsdel på modstanderen med undtagelse af halsen, skridtet eller øjnene. En modstanders hår eller tøj må heller ikke berøres.

Wrestlere må slå en modstander ved at bruge hvilken som helst del af deres krop, dog ikke med en knyttet næve eller spidsen af støvlen. Det er ikke tilladt at bide eller spytte. Hvis wrestlere gør dette, slipper de som regel af sted med det alligevel med en henstilling fra dommeren om ikke at gøre det igen. En wrestler må løfte og kaste eller på andre måder tvinge sin modstander i gulvet, og det er også tilladt at kaste sig på modstanderen. Hvis en wrestler rører ringrebet, er det dog ikke tilladt at angribe.

Afgørelse

Pinfall

En wrestler skal holde modstanderens skuldre i gulvet, samtidig med at dommeren slår tre gange i gulvet (pinfall). Hvis dette lykkes, har wrestleren vundet kampen. Det er det mest almindelige måde at vinde en kamp på. Det er dog ikke tilladt for wrestleren at bruge ringrebet som hjælp, og man må heller ikke tage fat i modstanderens tøj. Ofte gør heel-wrestlere dette, mens dommeren kigger væk.

Give op

En wrestler kan også vinde kampen, hvis han får modstanderen til at give op (submission), fx i en arm- eller benlås. Hvis modstanderen besvimer i sådan et greb, afgør det også kampen. I nogle tilfælde tager dommeren hånden op tre gange i træk, og hvis wrestleren ikke har kræfter til at holde hånden oppe alle tre gange, taber han. En wrester kan også vinde ved at slå modstanderen ud (knockout). Dommeren tjekker, om wrestleren er slået helt ud, og hvis det er tilfældet, giver han sejren til modstanderen. Hvis en wrestler ønsker at give op, kan han hurtigt slå hånden i gulvet flere gange efter hinanden (tapping out).

Submission-wrestling var tidligere en meget vigtigere del af sporten, end det er i dag. På trods af det er der dog stadig nogle mainstream-wrestlere, der benytter sådanne greb til at afgøre deres kampe, fx Chris Jericho, Ric Flair, Bret Hart, Kurt Angle, The Undertaker, Sting og Dean Malenko. Hvis en wrestler, der har sådan et greb som finishing move, er det almindeligvis kendt, at han er bedre til at bruge grebet end alle andre. Det er derfor også mere smertefuldt, når han bruger grebet. Når man bruger sådan et greb, må modstanderen ikke røre eller have fat i ringrebet. Hvis det er tilfældet, er man tvunget til at give slip. Hvis man ikke har givet slip, inden dommeren tæller til fem, bliver man diskvalificeret. En wrestlers manager har også autoritetet til bogstavelig talt at smide håndklædet i ringen, hvis han synes, at wrestleren burde give op.

Countout

En wrestler kan også blive talt ud af dommeren (countout). Det sker, hvis wrestleren har været ude af ringen i længere tid, og dommeren i mellemtiden har talt til 10 (eller 20). Wrestleren bliver i så fald diskvalificeret. Dommeren stopper med at tælle, så snart wrestleren kommer tilbage i ringen. Hvis begge wrestlere er uden for ringen, kan de begge blive talt ud og dermed diskvalificeret. Heel-wrestlere bruger ofte denne regel til at få pusten igen eller til at frustrere modstanderen.

Hvis alle wrestlere ligger ned inde i ringen samtidig, begynder dommeren også at tælle til 10. Hvis ingen af wrestlerne er kommet på benene, inden dommeren har talt til 10, ender kampen uafgjort. Hvis kun én wrestler får rejst sig op, bliver han kåret som vinder.

Diskvalifikation

En wrestler kan blive diskvalificeret i en kamp for en række årsager (disqualification eller DQ):

Hvis wrestleren udøver ulovlige greb, som fx at undlade at bryde et greb, mens modstanderen rør ved ringrebet, eller hvis wrestleren river i håret, kvæler eller bider modstanderen, eller slår med en knyttet næve. Disse overtrædelser vil få dommeren til at tælle til fem, og hvis wrestleren ikke er holdt op, inden dommeren når til fem, bliver han diskvalificeret. Hvis wrestleren angriber modstanderens øje Hvis en person, der ikke deltager i kampen, blander sig ved at angribe en af deltagerne. Hvis wrestleren slår sin modstander med en ulovlig genstand. Hvis wrestleren slår eller sparker sin modstander i skridtet. Hvis wrestleren rør ved dommeren

I praksis bliver reglerne tit brudt, uden at det fører til en diskvalifikation, fordi dommeren bliver distraheret og derfor ikke ser, hvad der foregår bag hans ryg. Der er ikke ualmindeligt, at dommeren bliver slået bevidstløs midt i en kamp. Mens dommeren angiveligt ligger bevidstløs i ringen, bryder wrestlerne ofte reglerne. Hvis alle deltagerne i en kamp hele tiden bryder reglerne, kan dommeren afslutte kampen som en dobbelt diskvalifikation (double disqualification), hvor begge wrestlere eller hold bliver diskvalificeret. Enten ender kampen uafgjort, ellers bliver den genopstartet med det samme eller ved anden lejlighed.

I de fleste wrestlingorganisationer kan en titel ikke skifte ejer, hvis afgørelsen er en diskvalifikation, med mindre det er specificeret inden kampstart. I nogle tilfælde har heel-wrestlere udnyttet denne regel og fået sig selv diskvalificeret, så de trods nederlaget ikke mister deres titel.

I 1990'erne blev en no disqualification match populariseret i bl.a. Extreme Championship Wrestling, men senere også World Wrestling Entertainment. Hardcore-wrestling blev inkluderet i mainstream-wrestlingen, og de store organisationer indførte specielle hardcore-titler, som fx WWF Hardcore Championship og WCW Hardcore Championship, hvor reglerne uden konsekvenser måtte brydes.

Uafgjort

En wrestlingkamp kan ende uafgjort. En kamp ender uafgjort, hvis begge wrestlere bliver diskvalificeret samtidig, fx ved at blive talt ud. Traditionelt set kan den regerende mester ikke miste sin titel, hvis han taber kampen, fordi han bliver diskvalificeret. I starten gjaldt den regel ikke i Total Nonstop Action Wrestling, men de har senere faset den ud. En anden måde en kamp kan ende uafgjort er, hvis tiden løber ud (time-limit draw). Inden kampen kan der sættes en bestemt tidsgrænse (ofte 10, 15, 20, 30 eller 60 minutter), og hvis der ikke er fundet en vinder, inden tiden er løbet ud, ender kampen uafgjort.

No contest