thumb|Fort Leavenworth, grundlagt i 1827, har siden 1881 været en stor undervisnings-institution for den amerikanske hær Fort Leavenworth er en vigtig amerikansk militærstation på vestbredden af Missouri River i Leavenworth County, Kansas, og har været det siden 1827.

Fortets virke i felten knyttede sig især til USA's ekspansion vestpå og krigen mod Mexico. Aktivt under borgerkrigen. Fortets beliggenhed ved en stor flodvej midt på det nordamerikanske kontinent gjorde det til et naturligt hovedkvarter for forskellige hær-enheder og regerings-organer. Endvidere depot og forsyningssted for forter på afsides steder. Centrum for traktat-forhandlinger med et par indianerstammer i 1830erne.Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904. De sorte kavalerister i det berømte 10. kavaleri-regiment modtog deres første træning her i 1866. Siden 1875 har fortet – med pauser - rummet et nationalt militærfængsel.

I 1881 skiftede Fort Leavenworths rolle til navnlig at være en fremstående undervisnings-institution for forskellige dele af hæren og – med små afbrydelser - er fortet det stadig.Billington, Ray Allan (Intro): Soldier and Brave. National Park Service. New York, Evanston and London. 1963. Officers-aspiranter fra andre lande har haft mulighed for at deltage i undervisningen siden 1894. Af danskere findes Christian Vegger, Søren Lyder Jacobsen og Mogens Rosenløv.

Personligheder som William T. Sherman, George Armstrong Custer, Nelson A. Miles, Stephen W. Kearny, nez percé høvding Joseph, George Catlin,Donaldson, Thomas: The George Catlin Indian Gallery in the U.S. National Museum (Smithsonian Institution) with Memoir and Statistics. 1885. Maximilian zu Wied, George C. Marshall, William Mitchell, Douglas MacArthur,House, Jonathan M.: "The Fort and the new School, 1881-1916." Partin, John W. (Ed): A Brief History of Fort Leavenworth, 1827-1983. Fort Leavenworth. 1983. George S. Patton, Dwight D. Eisenhower, Omar N. Bradley og mange flere kendte navne dukker op i historien om Fort Leavenworth.

Fortet blev optaget som et Registered National Landmark i 1961. Militærstationen er det ældste konstant bemandede amerikanske fort vest for Mississippi River.

I 2023 var fortet hjemsted for U.S. Army Combined Arms Center, United States Disciplinary Barracks, Mission Command Training Center og The Command and General Staff College.Welcome Guide, 2023. Fort Leavenworth Army Community Service. 2023.

Fort Leavenworth Byggeriet blev påbegyndt i maj 1827 af fire kompagnier fra 3rd United States Infantry under ledelse af oberst Henry Leavenworth.Bounds, Gary: ”The Founding of a Fort: Fulfilling a Need, 1827-1836.” Partin, John W. (Ed): A Brief History of Fort Leavenworth, 1827-1983. Fort Leavenworth. 1983. Militærkomplekset med en central, åben plads hed Cantonment Leavenworth,Billings, John S.: Report on Barracks and Hospitals with Description of Military Posts. Circular No. 4. War Department, Surgeon Generals Office. Washington. 1870. indtil det fik sit blivende navn i (sandsynligvis) 1832.Tucker, Spencer C.: Encyclopedia of North American Indian Wars, 1607–1890: A Political, Social, and Military History. Vol. 1. Santa Barbara. 2011. Fortet lå i et område afstået af kansa stammen i 1825.Unrau, William E.: The Kansa Indians. A History of the Wind People, 1673-1873. Norman and London. Paperback edition 1986.

Fortet blev udvidet med et hospital, kvarterer til både de menige og officererne samt stalde i 1828. Malaria ramte mændene, så de måtte forlade fortet til fordel for Jefferson Barracks, Missouri, i maj 1829. Bygningerne stod tomme til efteråret, da det 6. infanteri-regiment rykkede ind i dem.

thumb|Fort Leavenworth, Kansas (ca. 1869) Fortet var uden en palisade og opstillede kanoner, hvorfor en menig i 1863 beskrev stedet mere som en soldaterby end et militært fæstningsanlæg.Unrau, William E.: Tending the Talking Wire. A Buck Soldier’s View of Indian Country, 1863-1866. Salt Lake City. 1990.

Nye bygninger kom jævnligt til, så fortet havde plads til seks kompagnier eller over 500 mand i 1870.Outline Descriptions of the Post in the Military Division of the Missouri in the Command by Lieutenant General P. H. Sheridan. Chicago, 1876. Nogle strukturer var træhuse, mens f.eks. hospitalet var en murstensbygning i to etager med 33 sengepladser. I fortet fandtes et vaskeri, et bageri, et forrådskammer, et depot, små værksteder, et postkontor og en telegrafstation, en skole, et kapel osv. Vand fra Missouri River blev pumpet op i et højtliggende reservoir med en damp-pumpe og ledt videre til bl.a. fortets stalde. Ellers hentede mændene vand i floden med en vandvogn. Alt affald røg i Missouri River. Jernbanelinjen Leavenworth & Fort Leavenworth Rail Road gik lige forbi fortet, og toget gjorde holdt ved det.

Fortet fik tildelt ansvaret for militærets nye central-fængsel i 1874, og næste år kunne det tage imod fanger. De indsatte fristede livet i nogle af fortets ombyggede bygninger, først omgivet af et plankeværk og siden en stenmur.Wade, Gary H.: ”The Eve of Awakening, 1865-1881.” Partin, John W. (Ed): A Brief History of Fort Leavenworth, 1827-1983. Fort Leavenworth. 1983.

Stedet fik bl.a. et nyt auditorium samt en svømmehal i starten af 1920erne. Af æstestiske grunde skabte man en kunstig sø tæt ved fortets Grant Avenue. En 600 meter lang landingsbane kom til i 1923.Heller, Charles E.: "World War I and the Interwar Years, 1916-1939." Partin, John W. (Ed): A Brief History of Fort Leavenworth, 1827-1983. Fort Leavenworth. 1983.

Mens Anden Verdenskrig rasede, omskabtes fortets ridehal og andre egnede bygninger til undervisningslokaler for at kunne uddanne nok personel.Partin, John W.: "Wars and new Challenges, 1939-1983." Partin, John W. (Ed): A Brief History of Fort Leavenworth, 1827-1983. Fort Leavenworth. 1983.

Af siden fuldførte bygge-projekter kan nævnes Munson Army Hospital, der stod klar i 1961.

Glimt af fortets historie År 1827 til 1850 1827: Sidst i oktober flyttede 14 officerer og 174 menige fra en teltlejr og ind i fortets første træ- og barkkonstruktioner. Hovedkvarter for Upper Missouri Indian Agency frem til 1839.

1829: Mænd fra fortets 6. infanteri fulgte et vogntog på Santa Fe Trail halvvejs til Mexico som beskyttelse mod angreb fra indianere.

1832: George Catlin opholdt sig i fortet i flere uger og malede bl.a. et par portrætter af kansaer.

1833: I april konfiskerede fortet whisky om bord på hjuldamperen Yellowstone, som American Fur Company prøvede at smugle op til sine handelsstationer højere oppe ad Missiori River. (USA havde forbudt indførsel af stærke drikke brugt til handel med indianerne bl.a. ved Upper Missouri River i maj 1822.)Jensen, Richard E. & James S. Hutchins (Ed.): Wheel Boats on the Missouri. The Journals and Documents of the Atkinson-O-Fallon Expedition, 1824-1826. Helena and Lincoln. 2001. Maximilian zu Wied klagede, at det var med meget besvær, han fik lov til at beholde lidt alkohol til at konservere sine indsamlede eksempler af dyr i.Thwaites, Reuben Gold (Ed.): Part I of Maximilian, Prince of Wied's, Travels in the Interior of North America, 1832–1834. Early Western Travels 1748–1846. Volume XXII. Cleveland, 1906.

1835: Oberst Henry Dodge gennemførte en ekspedition over prærien vestpå med dele af det 1. dragon-regiment, der havde erstattet infanteristerne i fortet året før.Dodge, Henry: Report of an Expedition of Dragoons, Under Colonel Henry Dodge, to the Rocky Mountains in 1835. Washington. 1861.

1840: Fortets dragoner, ledet af Nathan Boone, førte efter ordre missouriaer i Missouri tilbage til deres eget territorium i Nebraska, efter at de havde slagtet nogle nybyggeres kvæg for ikke at sulte om vinteren.Dickey, Michael E.: The People of the River's Mouth : In Search of the Missouria Indians. University of Missouri Press. 2011.

thumb|Mormon-bataljonen tilsluttede sig hæren i Fort Leavenworth for at kæmpe i krigen mod Mexico til gengæld for amerikansk forståelse for mormonernes endelige mål 1840erne: Faste floddamper-ruter op til Fort Leavenworth gjorde dette til et populært startsted for tusindevis af nybyggere på vej vestpå ad Santa Fe Trail.Comprehensive management and use plan. Santa Fe National Historic Trail. May 1990. U.S. Department of the Interior. U.S. Government Printing Office.

1846: Fortet skrev sig ind i amerikansk bevidsthed. da dets tre-delte ”Army of the West” under ledelse af henholdsvis Stephen Kearny, Alexander Doniphan og Sterling Price indtog Santa Fe og andre byer under krigen mod Mexico. Mormon-bataljonen på ca. 500 mænd fra mormon-lejrene i Iowa havde tilsluttet sig hæren i Fort Leavenworth i juli, mod at Brigham Young og resten af de religiøse emigranter fik tilladelse til at oprette midlertidige lejre vest for Missouri River på deres vej til Great Salt Lake, Utah.Kimball, Stanley B.: Historic Ressource Study. Mormon Pioneer National Historic Trail. United States Department of the Interior/National Park Service. May 1991.

1849: Fort Leavenworth blev samlingspunkt for mange emigranter og guldgravere, inden de begav sig vestpå ad Oregon Trail i organiserede vogntog.Olson, James C., et al.: History of Nebraska. University of Nebraska Press, 2015.

År 1850 til 1900 thumb|G. K. Warren udforskede dele af South Dakota og Nebraska fra Fort Leavenworth thumb|Nex percé høvding Joseph var interneret i Fort Leavenworth et stykke tid thumb|Sammen med andre faldne officerer under slaget ved Little Bighorn River blev de jordiske rester af T. W. Custer og J. Calhoun begravet i Fort Leavenworth i 1877

1854: Den 6. maj afstod forflyttede delawarer deres land umiddelbart vest for Fort Leavenworth. Inden traktaten var godkendt i Washington D. C., og delawarerne havde modtaget betaling for jorden som aftalt, rykkede flere nybyggere ind i området for bl.a. at grundlægge byen Leavenworth. Protester fra stammen resulterede i ordrer til fortet om at fjerne nybyggerne. Inden militæret gik i aktion, fik by-grundlæggerne tid til at forsikre delawarerne om, at løfterne i traktaten ville blive overholdt, hvorpå roen var genoprettet.Yates, Lawrence A.: ”The Fort and the Town.” Partin, John W. (Ed): A Brief History of Fort Leavenworth, 1827-1983. Fort Leavenworth. 1983.

1855: William S. Harney drog ud fra Fort Leavenworth for at gennemføre hærens sommer-operationer mod lakotaer i South Dakota og Nebraska efter Grattan-episoden.Robertson, W. Glenn: ””Bleeding” Kansas and the Civil War.” Partin, John W. (Ed): A Brief History of Fort Leavenworth, 1827-1983. Fort Leavenworth. 1983. Han udførte et blodigt angreb på en brule lejr ved Ash Hollow (Blue Water Creek).Bettelyoun, Susan Bordeaux and Josephine Waggoner: With My Own Eyes. A Lakota Woman Tells Her People’s History. Lincoln and London. 1998. Høvding Spotted Tail førtes som fange til Fort Leavenworth og blev frigivet i maj året efter.Poole, D. C.: Among the Sioux of Dakota. Eithteen Months’ Experience as an Indian Agent, 1869-70. St. Paul. 1988 Løjtnant Gouverneur K. Warren var tilknyttet Harneys stab og udforskede og kortlagde dele af terrænet i Dakota territoriet i forbindelse med sommerens ”Sioux ekspedition”.Warren, G. K.: Explorations in the Dakota Country, in the Year 1855 by Lieut. G. K. Warren, Topografical Engineer of the ”Sioux Expedition”. Washington. 1856.

1861: Militærstationen tjente navnlig unionen under borgerkrigen ved at optage og uddanne frivillige fra Kansas. Fra 1862 og krigen ud stod frivillige tropper fra Kansas, Colorado, Illinois og Wisconsin for forsvaret af fortet, der aldrig kom under beskydning.

1862: Fra 1862 og indtil 1890 hovedkvarter for hærens Department of the Missouri (der omfattede staterne Illinois, Missouri og Kansas samt Colorado -, New Mexico - og Indianer-territoriet og endelig Fort Elliot i Texas).