thumb|Ufortalte historier, kvindelige arkitekter 1930-1980 UFORTALTE HISTORIER, om kvinder, køn og arkitektur i Danmark, er en faglitterær bog fra et forskningsprojekt over 5 år, der skaber en ny fortælling om det 20. århundredes arkitektur i Danmark, med hidtil ufortalte historier om kvinders bidrag til arkitekturen. Skrevet af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner, udgivet på Strandberg Publishing 2023.

Projektgruppen var et tværvidenskabeligt arbejdsfællesskab, hvor alle har bidraget til resultaterne. Desuden arbejdede forskerne med erindringer fra tidligere kolleger, samarbejdspartnere og familiemedlemmer til kvindelige arkitekter, som var aktive i perioden 1925-75 for at indsamle og sikre ellers tabt viden.

Bogen er en del af forskningsprojektet Kvinder I Dansk Arkitektur, som bl.a. i 2022 resulterede i udstillingen Kvinder Skaber Rum på Dansk Arkitektur Center.https://pov.international/ny-arkitekturhistorie-hvad-med-kvinderne-jo-de-er-lige-her/

Indhold Værket introducerer en arkitekturforståelse, der belyser, fortolker og fejrer de samarbejder på tværs af de forskellige former for viden og kunnen, som de forskellige arkitektfag bygger på, med udgangspunkt i perioden 1930-1980.

De kvindelige arkitekter der optræder i bogen, har været med til at definere den samfundsmæssige udvikling i Danmark, i den bygningsmæssigt intense periode hvor velfærdsstaten skabes, nye tanker om boligforhold formuleres, samarbejder udvikles og den nye moderne fordelingspolitik kommer til udtryk i det fysiske miljø. De kvindelige arkitekter i perioden er særligt vigtige for velfærdsstatens hverdagsarkitektur. Kvindelige arkitekter har især formet køkkener, idrætsanlæg, skoler, parker og almene boliger i Danmark, men de bliver sjældent fremhævet i faglitteraturenhttps://strandbergpublishing.dk/wp-content/uploads/2023/01/PM_Ufortalte_historier.pdf. Og da mange af datidens kvindelige arkitekters arbejder ikke passer ind i skabelonen om "stor bygningsarkitektur lavet af en stor arkitekt", giver studiet af deres særlige historier og arbejder i stedet mulighed for at tænke nyt om, hvordan man kan forstå arkitekternes arbejde, deres samarbejder på tværs af discipliner og særlige indflydelse på samfundets udvikling. Flere af de kvindelige arkitekter var i deres samtid også betydelige stemmer i den offentlige debat.

Bogen fokuserer på forskellige designpraksisser inden for bygninger, byrum, landskaber og byplanlægning, der udvikledes som svar til fremvæksten af den moderne danske velfærdsstat. Således den markante ændring af samfundet og dets fysiske udvikling af byer og landskaber, der fandt sted i perioden, og som har efterladt en større fysisk arv end nogen anden periode i arkitekturhistorien. Kvinder tog ofte afsæt i den menneskelige skala og i landskabets historiske spor i deres arbejde med arkitektur og byplanlægning.https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/kunst-arkitektur-haver-design-mode/ufortalte-historier

Hensigt Målet med forskningen har været, at indsamle viden om de kvinder, der har bidraget til arkitektfaget i Danmark i perioden 1930-1980, men ikke med en målsætning om at skabe et komplet overblik over kvinders bidrag til faget i en enkelt bog. Man har ønsket at bidrage med noget andet end et oversigtsværk, og bruger kapitlerne til at gå i dybden med og fortolke kvindelige arkitekters arbejde i både et arkitektur- og kønshistorisk perspektiv. Snarere end at ville tilføje enkelte kvinder til den arkitekturhistoriske (mandlige) kanon, undersøger bogen i stedet, hvordan arkitektur bliver til i kraft af samarbejder på tværs af forskellige former for discipliner, viden, kunnen og kønhttps://dreyersfond.dk/okay-portfolio/kvinder-koen-og-arkitektur/

”Udover at synliggøre kvindernes rolle i faget og give dem en plads i historiebøgerne, ønsker vi at vise, at nytænkning inden for arkitektur ikke drives af enkeltindivider, men opstår i særlige kontekster og gennem samarbejder,” siger Henriette Steiner.

Opbygning Bogen er struktureret om udvalgte individers arbejde og tilknyttede tematikker. Man har med inspiration fra den finske kunstteoretiker Katve-Kaisa Kontturi valgt at følge konkrete kvinder og de begivenheder, bygninger og steder, de har arbejdet med. Forfatterne vil med denne inspiration bryde med den traditionnelle opfattelsen af arkitekturen som et ophøjet værk, men i stedet fokusere på at kreativt arbejde med arkitektur, bliver til fordi mange kræfter, individer og materialer virker sammen. Forskellige temaer tages op i kapitlerne og belyses med nye øjne og viden, med udgangspunkt i enkelte personer der gjorde en særlig indsats på de behandlede områder.

Kapitler Forord. Om at skrive en ny arkitekturhistorie. Her gøres rede for visioner og metoder til bogens indhold.

Indledning: Hvor er kvinderne i dansk arkitekturhistorie? En introduktion til arkitekturfagets historie og de første kvinder der uddanner sig og markerer sig med nye tanker, byggerier, tegnestuer og samarbejder.

Her nævnes Ragna Grubb, Kirsten Westergaard, Sonja Emmy Meyer, Rigmor Andersen, Hilda Rømer, Andrea Maria Norn Nielsen, Ingrid Møller Dyggve, Gerda Schäffer, Ingeborg Schmidt, Karen Hvistendahl, Karen Clemmensen, Ebbe Clemmensen, Eva Koppel, Nils Koppel, Edith Nørgaard, Ole Nørgaard, Ulla Tafdrup, Anne Marie Rubin, Anka Rasmussen, Erna Sonne Friis, Agnete Frederikke Laub Hansen, Ester Claeseson, Vilhelmine Busck, Hanne Kjærholm, Agnete Petersen, Agnete Muusfeldt, Jette Abel, Ulla Wicksell, Kirsten Duus, Anna Weber, Karen Zahle, Kirsten Sestoft, Vibeke Dalgas,

Kapitel 1: Visioner - revolution i køkkenet. Handler om indretning af køkkenet og forholdet til resten af boligens planløsning. Der fokuseres på Karen Margrethe Hvistendahl, Ingeborg Lange Schmidt, Gytte Rues, Rut Speyers, Ulla Tafdrup, Ragna Grubb, Margrete Schütte-Lihotzky, Karen Braae, Ingrid Møller Dyggve, Ibi (Elisabeth) Trier Mørch, Tutti Anthon Lütken, Grethe Meyer, Karen Sabroe, Grete Forchhammer.

Det påpeges i dette kapitel, hvordan Ingrid Møller Dyggve, Gytte Rues, Rut Speyers og Ulla Tafdrups revolutionerende undersøgelser og arbejde igennem 24 år med ændringer af planløsninger i moderne boliger især med køkkener, opsummeres i en bog udgivet af 3 mænd, med det resultat at den bog “Planlægning af køkkener i etagehuse” fremhæves som banebrydende…

Kapitel 2: Kærlighed - tre huse til kvinders arbejde, familie og kærlighedsliv. Beskriver den filosofi der ligger bag designet af huse til arkitektpars egne liv, med plads til samtidigt familieliv og samarbejde. Fokus i kapitlet er på arkitektparrene Inger Exner og Johannes Exner, Karen Clemmensen og Ebbe Clemmensen, Rut Speyer og Eigil Hartvig Rasmussen. Ligeledes nævnes  Eva Koppel, Nils Koppel, Elsebet Ussing, Kjeld Ussing, Bodil Krohn og Gunnar Krohn, Torben Helge Miland.

Kapitel 3: Vækst - historier om en mere omsorgsfuld byplanlægning. Undersøger Anne Marie Rubins og Vibeke Dalgas’ tilgang til by- og landskabsplanlægning, der peger på nye perspektiver og værdier i moderne byudvikling, især omtales Anne Marie Rubins tanker om og arbejde med nødvendigheden af byplanlægning som styringsredskab for den i tiden eksplosive udvikling af sommerhusområder. Heri nævnes også Ole Gerstrøm. Tillige omtales Vibeke Dalgas og Nina Rosenkjærs arbejde med Nyord-undersøgelsen med bevaringsplan, og Dalgas’ senere udarbejdelse af Planstyrelsens banebrydende publikation “Bevaringsplanlægning”.

Kapitel 4: Alternativer - en ny arkitektur til et nyt samfund. Fortæller om de nye socialt orienterede ideer i 1960’er og 1970’ernes arkitektur. Fokus på Susanne Ussing og Anne Marie Rubin og de feministiske arbejdsfællesskaber. Omtale af udstillingen Alternativ Arkitektur på Louisiana med Anne Marie Rubins og Gerda Tosti Nielsens præsentation af Christiania, eksperimenterende midlertidige sommerlejre med stillads/pæle-byggerier iværksat af Susanne Ussing og Carsten Hoff, og hendes arbejde på tidsskriftet Land&By samt Kvindeudstillingen XX. Og Anne Marie Rubins samarbejde med danseren Josephine Baker om en “verdenslandsby” Les Milandeshttps://www.milandes.com/en/josephine-baker/ i Frankrig.

Kapitel 5: Samarbejder - en fortælling om, hvordan arkitektur bliver til. Præsenterer ny viden om hvordan den ikoniske idræts- og svømmehal Kildeskovshallen blev til i et særligt frugtbart samarbejde på tværs af fagligheder og køn. Her nævnes Karen Clemmensen, Ebbe Clemmensen, landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt, ingeniør Knud Bergholt, Møller Larsen & Zehngraff, Gentofte Kommune, anlægsgartner Rasmus Jacobsen, Erik Mygind, Jørn Palle Schmidt, Inger Ravn.

Efterord: Feministiske arkitekter, der ville forandre verden.

Noter, Litteratur, Register, Tak, Om forfatterne, Illustrationer

Publikation Strandberg Publishing A/S i 2023. Gammel Mønt 14, 1117 København K, www.strandbergpublishing.dk, udgivet med støtte fra Beckett-fonden, Bergiafonden, Karing og Georg Boyes Fond, Danmarks Frie Forskningsfond, Dr. Margrethes og Prins Henriks Fond, Landsbyggefonde. 336 sider og rigt illustreret.

Anmeldelser “..resultatet af forfatternes gravearbejde i Mediastream, lokalhistoriske arkiver, forretningsarkiver og i private samlinger i høj grad er interessant.” (Dansk Historisk Fællesråd)

“Det er et fint gennemarbejdet værk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Fordelen er at den kan læses af alle, med bare lidt interesse i den danske arkitekturs historie” (Louise Frevert, Kulturinformation)

“Endelig bliver danske kvindelige arkitekters liv og arbejde beskrevet” (Politiken 21. sept 2023)

"Bogens store kvalitet er, at den reviderer arkitekturhistorien ved at pege på, at kvindelige arkitekter stod for en betydelig indsats i det byggede miljø i Danmark." (Torben Weirup, Kristeligt Dagblad)

"Bogen udtrykker et spændende vue over en epoke, som har spor langt ind i det senmoderne. (...) Der er nok at gå på opdagelse i og at fordybe sig i." (Maria Stensgård Poulsen, Gymnasieskolen)

Arkitekter omtalt Ragna Grubb, Kirsten Westergaard, Sonja Emmy Meyer, Rigmor Andersen, Hilda Rømer, Andrea Maria Norn Nielsen, Ingrid Møller Dyggve, Gerda Schäffer, Ingeborg Schmidt, Karen Margrethe Hvistendahl, Karen Clemmensen, Ebbe Clemmensen, Eva Koppel, Nils Koppel, Edith Nørgaard, Ole Nørgaard, Ulla Tafdrup, Anne Marie Rubin, Anka Rasmussen, Erna Sonne Friis, Agnete Frederikke Laub Hansen, Ester Claeseson, Vilhelmine Busck, Hanne Kjærholm, Agnete Petersen, Agnete Muusfeldt, Jette Abel, Ulla Wicksell, Kirsten Duus, Anna Weber, Karen Zahle, Kirsten Sestoft, Vibeke Dalgas, Ingeborg Lange Schmidt, Gytte Rues, Rut Speyers, Margrete Schütte-Lihotzky, Karen Braae, Ingrid Møller Dyggve, Ibi (Elisabeth) Trier Mørch, Tutti Anthon Lütken, Grethe Meyer, Karen Sabroe, Grete Forchhammer, Inger Exner og Johannes Exner, Rut Speyer og Eigil Hartvig Rasmussen, Elsebet Ussing, Kjeld Ussing, Bodil Krohn og Gunnar Krohn, Torben Helge Miland, Ole Gerstrøm, Nina Rosenkjær, Susanne Ussing, Carsten Hoff, Erik Mygind, Jørn Palle Schmidt, Inger Ravn.

Se også

Når køkkenet planlægges, Ulla Tafdrups idealkøkken, ALT for damerne, 1953 Akademiets arkitektskole er næsten som et ægteskabsbureau, Berlingske Tidende 1968, om arkitektparrene Huset er ladet med sol, lys og lykke, ALT for damerne, 1954 Sommerlandet som storby-slum?, Aktuelt 2. aug. 1967

Referencer

Litteratur

https://strandbergpublishing.dk/boger/ufortalte-historier-om-kvinder-kon-og-arkitektur-i-danmark/ Kvinden som gartner og havebruger, Anna Weber, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck Blød By, Blad om bolig, miljø og planlægningsproblemer, maj 1983 Vore Køkkener, Ulla Tafdrup m.fl., En forsøgsrapport fra Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), 1951 Frem med planerne, Anne Marie Rubin, Foredrag på Øresundsrådets Fritidskonference, 12. nov. 1965 Køkkenundersøgelse, Gytte Rues, Rut Speyers, Grethe Meyer, Ibi Trier Mørch m.fl., 1949

Eksterne henvisninger

https://pov.international/ny-arkitekturhistorie-hvad-med-kvinderne-jo-de-er-lige-her/