Benishangul-Gumuz (amharisk: በኒሸንጉል ጉሙዝ) er en regional stat i det nordvestlige Etiopien der grænser op til Sudan. Den var tidligere kendt som Region 6. Regionens hovedstad er byen Asosa. Efter vedtagelsen af forfatningen fra 1995 blev regionen oprettet ud fra den vestligste del af den tidligere provins Gojjam (delen nord for Blå Nil/Abayfloden) og den nordvestlige del af Welega-provinsen (delen syd for Abay). Regionens navn kommer fra to folk – Berta (også kaldet Benishangul, som er dets oprindelige navn) og Gumuz. Landbrug Etiopiens centrale statgistiske kontor anslog i 2005, at landmændene i Benishangul-Gumuz havde i alt 307.820 stykker kvæg (svarende til 0,79% af Etiopiens samlede kvægbestand), 65.800 får (0,38%), 244.570 geder (1,88%), 1.770 muldyr (1,2%), 37.520 æsler (1,5%), 732.270 stykker fjerkræ af alle arter (2,37%) og 166.130 bistader (3,82%)."CSA 2005 National Statistics" , Tables D.4 - D.7. Transport Regionen har stået over for store udfordringer med hensyn til økonomisk udvikling på grund af manglende transport- og kommunikationsinfrastruktur. Abayfloden (Blå Nil) deler Benishangul-Gumuz, og der kom først bro over den i 2012. Hovedvejen, der forbinder Metekel-zonen og Assosa-zonen, blev bygget af China Construction Company i 2012. Vejen har en 365 meter lang bro, der krydser Abay.
I dag er det nemt at rejse mellem den regionale hovedstad Assosa og Gilgil Beles, hovedstaden i Metekel-zonen. Tidligere skulle man rejse gennem Wollega og Gojjam i de nærliggende regioner Oromia og Amhararegionen, en afstand på 1.250 kilometer, men den er nu omkring 378 kilometer på den nye vej og bro. Rejseforholdene inden for zonerne varierer, men er ofte dårlige og kan blive forstyrret af regntiden.John Young "Along Ethiopia's Western Frontier: Gambella and Benishangul in Transition" , Journal of Modern African Studies, 37 (1999), p. 342
Over 60% af regionen er dækket af skov, herunder bambus, eukalyptus og gummitræer og røgelsesskove . På grund af den øgede befolkning, som har ført til den udbredte ødelæggelse af trækronerne, annoncerede myndighederne dog en kampagne den 8. juni 2007 for at plante 1,5 millioner kimplanter i løbet af de næste to måneder for at genopbygge denne ressource.Ethiopia: Tackling environmental challenges with trees (IRIN) Administrative zoner Som andre regioner i Etiopien, er Benishangul-Gumuz inddelt i administrative zoner. Assosa Kamashi Metekel Referencer
Kategori:Regioner i Etiopien