Akobo-floden er en flod, der løber ved grænsen mellem Sydsudan og Etiopien. Fra sin udspring i det etiopiske højland nær Mizan Teferi løber den vestpå i 434 km for at mødes med Piborfloden. Pibor løber ud i Sobatfloden, som igen munder ud i Den Hvide Nil.
Bifloder til Akobo omfatter bl.a. Cechi, Chiarini og Owag på den højre eller etiopiske side; og Neubari, Ajuba og Kaia på den venstre eller sydsudanesiske side.
Historie Grænsen for regionen, mellem Sudan og Etiopien, blev i 1899 defineret nær Akobo-floden, af major HH Austin og major Charles W. Gwynn fra British Royal Engineers. De havde ingen kendskab til landet, dets indbyggere eller deres sprog og manglede forsyninger. I stedet for at definere en linje baseret på etniske grupper og traditionelle territorier, hovedsageligt langs den skrænt, der adskiller højlandet og sletterne, foreslog majorerne Austin og Gwynn blot at trække linjen ned midt i Akobo-floden og dele af Pibor-floden og Baro-floden. Denne grænse blev fastlagt i den anglo-etiopiske traktat af 1902, hvilket resulterede i et område i den etiopiske Gambela-region kaldet Baro Salient.
Baro Salient er tættere forbundet med Sydsudan end Etiopien, både hvad angår naturlige forhold og befolkning. Baro Salient var et fristed af sudanesiske oprørere under landets lange borgerkrige, og det var vanskeligt for Sudan at udøve autoritet over en region, der er en del af Etiopien. Omvendt var Etiopien tilbageholdende med at overvåge denne afsidesliggende region og blive involveret i Sudans interne konflikter.
Akobo har været genstand for adskillige undersøgelser om muligheden for minedrift. I 1939 udførte ingeniører fra Companies Mineralia Ethiopia (COMINA) udforskning af Akobo og dens bifloder. Nordstrømmende bifloder syntes at være mere lovende end de sydstrømmende. Der blev blev fundet op til 10 gram guld pr. kubikmeter i Chama-bækken, og den mulige gennemsnitsværdi kunne være 0,7 g pr. kubikmeter. I perioden 1952-1954 beskæftigede Mineministeriet så mange som 120 minearbejdere ad gangen. De producerede i gennemsnit 1,66 gram guld om dagen."Local History in Ethiopia" (pdf) The Nordic Africa Institute website (accessed 1. maj 2008)
Referencer
Kategori:Floder i Etiopien Kategori:Sydsudans geografi