Max Schmidt (født 1. juni 1898 i Nim, død 5. november 1968 på Frederiksberg) var en dansk retspykiater, der spillede en nøglerolle i retsopgøret efter besættelsen, idet han udfærdigede mentalundersøgelser af tusindvis af danske nazister og landsforrædere. Senere forskning har konkluderet, at han selv var sindslidende og havde psykopatiske træk.
Biografi Han var søn af en grosserer, der drev manufakturhandel i Horsens. Efter studentereksamen fra Øregård Gymnasium i 1916 tog han i 1924 medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitet og var i en periode herefter reservelæge ved Horsens Kommunehospital. I 1927 skrev han guldmedaljeafhandling ved Københavns Universitet og blev i 1931 speciallæge i psykiatri. Han kom i 1937 til Augustenborg Sygehus som overlæge i psykiatri, og blev samme år dr.med.
Her blev han hovedpersonen i den såkaldte Augustenborg-affære. Schmidts ledelse af hospitalet medførte stor utilfredshed og pressen dækkede sagen. I satiriske blade som Svikmøllen blev der blev stillet spørgsmål ved, hvem der egentlig var sindssyge på hospitalet.
Han blev som følge af kritikken i 1944 forflyttet til en stilling som overlæge ved politiets psykiatriske undersøgelsesklinik i København. Her fortsatte kritikken af ham imdidlertid.
Mentalerklæringerne af nazister og landsforrædere Han stod som overlæge ved politiets psykiatriske undersøgelsesklinik bag tusindvis af mentalerklæringer af danske nazister og landsforræddere.
Det fik han i sin samtid massiv kritik for, blandt andet af fremtrædende jurister som Carl Madsen, der påpegede, at hans metoder var subjektive. Carl Madsen var ikke mindst fortørnet over Schmidts studier af tatoverede piger i Nyhavn i slutningen af 1940'erne. Schmidt nærstuderede pigernes tatoveringer, der ofte befandt sig nær skridtet, og som undertyden bestod af tekster som “kiss my ass” og “fresh to every time”. I Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab blev resultaterne omtalt, og her bemærkede Schmidt, at tatoveringerne var "usmagelige, nedværdigende og uforenelige med de synspunkter, der sædvanligvis gør sig gældende i en kulturstat". Carl Schmidt luftede sin kritik af Max Schmidt i bogen Den gode læge fra 1966.
Men heller ikke læger holdt sig tilbage med at kritisere Schmidt. Retslægerådet irettesatte ham for de ofte pedantikske erklæringer.
Mentalerklæringerne fik stor betydning for befolkningens selvforståelse, idet de blev læst op i retssalene og fyldigt citeret i pressen. Befolkningen blev således bekræftet i sin opfattelse af hvem, der var nazister og landsforrædere.
Eksempelvis skrev han om Anna Lund Lorenzen i 1947: "Moralsk er hun ikke dårligt udviklet, men må betegnes som i lettere grad konstitutionel psykopat af den selvhævdende, partialt følelseskolde type."
I eftertiden er hans fremgangsmåde gentagne gange blevet kritiseret. Aalyser af kriminologen Karl O. Christiansen fra 1950 og psykologen Thomas Sigsgaard fra 1953 konkluderede, at landsforrærderne ikke adskilte sig nævneværdigt fra den almindelige befolkning.
I 1954 blev Max Schmidt atter omplaceret han til Justitsministeriets retspsykiatriske klinik.
Hypnosemordet Som led i opklaringen af hypnosemordet, der fandt sted i 1951, blev den formodede gerningsmand og bankrøver Palle Hardrup analyseret af Max Schmidt. Han havde dog noget svært ved at blive klog på ham, men endte med at konkludere, at han var paranoid skizofren. Schmidt trak i 1952 mentalerklæringen tilbage og erklærede, at Hardrup ikke var skizofren, men at han havde været under hypnose, da han begik røveriet. Schmidt endte med at træde tilbage som psykiater for Hardrup og blev erstattet af dr.med. Reiter.
Eftermæle Professor Bøje Larsen analyserede som led i sin specialeafhandling i historie på Københavns Universitet et udvalg på 106 mentalerklæringer på landsforrædere udfærdiget af Max Schmidt. Her fandt han, at de anklagede fremstår som "mere psykisk syge og mere karakterafvigende, end præmisserne kan begrunde, og erklæringerne er farvede, nedsættende og polemiske." Bøje Larsen fandt også, at Max Schmidt diagnosticerede dobbelt så mange anklagede som psykopater i forhold til andre læger og konkluderede desuden, at Schmidt selv er sindslidende og har psykopatiske træk.
DR sendte i 2020 dokumentarudsendelsen Max Schmidt - gal eller genial om ham. Her fremstilles han som sexgal og uduelig.
Referencer
Litteratur På briksen med Max - en artikelserie om Max Schmidt i Dagbladet Information
Kategori:Personer fra Horsens Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Psykiatere fra Danmark Kategori:Professorer fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Studenter fra Øregård Gymnasium